Havjagt og strandjagt er godt i møgvejr

Det bedste vejr til strandjagt og havjagt er møgvejr. JAGT, Vildt & Våben har mødt to dedikerede strand- og havjægere, der glæder sig, når der i efterårsmånederne er udsigt til regn og rusk, og som ikke kan forestille sig noget bedre end et andetræk en tidlig råkold morgen på fjorden.

Der er dækket op til et solidt måltid mad med tre retter, da JAGT, Vildt & Våben besøger dyrlæge Christian Christoffersen uden for Smørum. Vennen Mikkel Vestby Jensen, der til daglig er videnskabelig assistent på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, er også på besøg, for sammen danner de et fast makkerpar, der tager på stand- og havjagt så ofte, som vejret og arbejdet tillader det.

”Vi er tykke for at holde bedre på varmen,” griner Christian, mens han serverer svineskank med kål, sovs og kartofler. Og måske er der noget om det, for det siges, at strand- og havjægere aldrig fryser. ”De bliver bare blå, og så kreperer de. Godt vejr til havjagt er møgvejr med regn og blæst,” fortsætter han. ”Det værste er solskin. I solskin kan fuglene på lang afstand se, at dine lokkefugle er lavet af plastik, og skinner solen på dit ansigt, kommer de ikke i nærheden af dig.”

Et elendigt element

Regn er derimod godt til at presse fuglene ned, og blæsten er med til at føre fuglevildtet i en bestemt retning, som man kan udnytte, når man skal på skudhold af det. ”Det er i virkeligheden et elendigt element at ligge i, men du bliver nødt til at tage derud for at komme tæt på de vilde fugle,” tilføjer Mikkel.

På trods af elendigheden er det alle lidelserne værd, understreger han. ”Det vildt, vi jager, er ikke udsat eller opdrættet. En hvinand er fløjet hele vejen fra Nordsverige, hvor den har fået ællinger i en sø i Lapland, og nu er den her i Roskilde Fjord, hvor vi ligger klar. Der er noget virkelig fedt ved at jage den slags vildt, der virkelig er vildt. Og det gør, at vi hele tiden er inde at tjekke på DMI’s hjemmeside, når sæsonen starter: Nu bliver det dårligt vejr regn, høj vandstand og blæst på 10 meter i sekundet, så er det afsted!”

Trækjagt

Når man taler om strand- og havjagt, er der ikke tale om én jagtform, men fem: trækjagt, kravlejagt, motorbådsjagt, kutterjagt og blishønejagt. Vi starter med trækjagten.

Trækjagten kan i sig selv opdeles i to underkategorier: trækjagt på svømmeænder og gæs forholdsvis tæt på land og så jagt på dykænder ude på dybt vand. Båden, eller prammen, du jager fra, skal ligge så lavt i vandet og syne af så lidt som muligt. Jager du ude på dybt vand, skal du være klædt i hvidt, for så har vildtet svært ved at se dig. Ligger du længere inde mod land, bør du være klædt i den samme camouflage, som du ville bruge til jagt på land.

Som navnet antyder, foregår jagten ved, at du ligger på udvalgte steder og venter på vildtets træk henover vandet, enten om morgenen eller om aftenen. Det kan være hårdt arbejde at trække båden eller prammen ud til det sted, du vil sprede dine lokkefugle ud, og har skydeprammen næsten ingen køl, så den kan bruges på helt lavt vand, kan det være en krig at ro den ud på dybere vand, fordi den er så svær at styre. Men når du først er derude, vil meget af tiden gå med at ligge stille i båden, nyde udsigten og vente på fugletrækkene.

Vildtets trækruter

For at du får noget som helst ud af jagten, skal du dog kende vildtets trækruter. Lever de ænder, du vil jage, af muslinger, nytter det ikke at ligge på en meters vand. Kør ud til det område, du vil jage i, og gå lange ture langs stranden med en kikkert på de tidspunkter, hvor fuglevildtet trækker til deres fødepladser eller der, hvor de overnatter. Og tal med de lokale jægere om, hvor de gode pladser er. Der er sjældent trængsel blandt strand- og havjægere, så der er gode chancer for, at de jægere, der er, gerne vil hjælpe dig på vej.

”En af de bedste måder at komme i gang på er at lave et opslag inde på hjemmesiden strandoghavjagt.dk,” fortæller Mikkel. ”Der er rigtig mange behjælpelige mennesker derinde, som kan hjælpe dig i gang. Hvis ikke du søger hjælp, kan du hurtigt ende med at kede dig ihjel, fordi du har lagt dig et helt forkert sted, eller blive utryg omkring det hele, fordi der er kajakroere omkring dig, og folk kigger, mens du desperat forsøger at komme på skudhold af en and.”

Silhuetter

Et er at vide, hvor du skal ligge. Noget andet er at skelne de forskellige stykker fuglevildt fra hinanden. En fasan er nem at genkende, både på silhuetten og fasankokkens skrig, men når ænder trækker ind over vandet en meget tidlig morgentime eller sent om aftenen, kan det være svært at skelne en pibeand fra en troldand. Problemet er, at troldanden er en dykand, og derfor går jagten først ind på den en måned senere end på pibeanden, der er en svømmeand.

Derfor er det ifølge Christian vigtigt, at du i starten følges med erfarne strand- og havjægere, indtil du har lært at kende forskel på de forskellige fugle på deres lyd og vingeslagsmønstre. ”Det er i virkeligheden silhuetter, du skyder på, når du er på strand- og havjagt, for vildtet er sjældent så tæt på, at du på deres udseende kan skelne de forskellige ænder fra hinanden. Derfor har du som nyjæger brug for, at nogle af de ældre jægere skriger: ”nej, for helvede!!”, når du er ved at føre geværet op på en skarv. Indtil du selv har lært at skelne de forskellige stykker fuglevildt fra hinanden på deres silhuet, deres lyd og deres vingeslag.”

Havets pürsch

Kravlejagten kaldes havets pürsch og kan ofte kombineres med trækjagten. Den går kort sagt ud på, at du ligger på maven eller sidder op bag en skærm på prammen og langsomt padler eller stager dig vej ud mod en eller flere fugle, der ligger på vandet.

Ligesom pürschen på landjorden er det en jagtform, der kræver øvelse, og det er hårdt at bevæge sig så langsomt i forsøget på at komme tæt på vildtet uden at lave en lyd. Nogle strand- og havjægere lægger i forvejen lokkefugle ud, så vildtet lander blandt dem, og derefter forsøger de langsomt at komme ind på skudhold. Andre bruger det som et supplement til trækjagten, så de kan få rørt sig lidt, efter trækkene er overstået.

”Kravlejagt er spændende,” fortæller Mikkel, ”men det er virkelig svært at bedømme afstande på vandet, og du skal ofte meget tættere på, end du tror. Du kigger ud gennem et lille hul i skærmen, og alt ser meget større ud, end det i virkeligheden er. Jeg har tit rejst mig op for at skyde og sagt hold kæft de er langt væk. Og så er fuglene fløjet.”

Motorbåds- og kutterjagt

Motorbådsjagt er ofte ensbetydende med jagt på dykænder ude på dybt vand. Mange steder må man slet ikke jage for motor, og der, hvor motoren virkelig kommer til sin ret, er, når man søger langt ud på vandet.

Dykænder kan kun lette op mod vinden, så motorbådsjagten foregår som regel ved, at man skruer sig ind på vildtet: Først sejles op mod ænderne med vinden i ryggen, som om man vil sejle forbi dem, og i sidste øjeblik sejler man mod dem, så de letter op forbi siden af motorbåden. Dér kommer skudchancen.

Vil du ikke selv styre båden, er der mulighed for at komme med på kutterjagt, hvor seks eller flere jægere bliver placeret på udvalgte pladser langs rælingen på en kutter og bliver sejlet helt derud, hvor ænderne ikke er vante til at se skydepramme.

Det stiller særlige krav til skudvinkler, og er der for mange jægere om en kutter, kan det være svært at skelne, hvem der skyder hvad. Blandt de forskellige arrangører af kutterjagt findes jagtguiderne.dk, der sejler ud fra Hundested, og som ikke tager flere end tre jægere med pr. tur. Men også i Lillebælt, på Læsø og Fanø samt andre steder kan du finde tilbud om kutterjagt.

Blishønejagt i modvind

Endelig er der blishønejagt, som ofte arrangeres af jagtforeninger, der ligger tæt på fjorde med høje forekomster af blishøns, f.eks. Roskilde Fjord og Præstø Fjord.

Blishøns har den egenskab, at man kan drive dem ligesom fasaner: De vil hellere trykke sig og svømme væk end flyve, og når de flyver, gør det det sjældent over land. Man driver derfor i en række både blishønsene foran sig til bunden af en fjord, hvor fuglene til sidst vender om og letter ind over jægerne.

Blishønejagt lever dog en stille tilværelse i disse år, for ved store jagter, hvor der er blevet nedlagt op mod 800 høns på en dag, har der nogle gange lydt et ramaskrig fra naturfredningsforeninger og lokale beboere. På fjorde som de nævnte lever der op mod 20.000 blishøns om vinteren, så 800 afskudte høns fylder ubetydeligt i den samlede bestand.

Blishønejagt er meget mere synligt for omverdenen end fasanjagter, der ofte foregår på lukkede jagtområder. Og det har virket voldsomt på mange, når der har flydt døde blishøns og afskudte patronhylstre op på stranden, fordi jægerne ikke har fået indsamlet dem alle.

Præstø Fjord-ulykken

Ved alle former for jagt indgår der krav om sikkerhed, men disse krav er endnu mere udtalte, når du jager på vandet. For det første er der våbensikkerheden, for der er intet kuglefang derude, og båden eller prammen vipper, når det bare blæser lidt. Og falder du overbord i de kolde efterårsmåneder eller hen over vinteren, har du kun forholdsvis kort tid til at reagere.

Søsportens Sikkerhedsråd

Følg rådene fra Søsportens Sikkerhedsråd:

  • Lær at sejle
  • Lær søens færdselsregler
  • Hold udstyr og redningsmidler i orden
  • Undersøg vejrforholdene
  • Ved kæntring bliv ved båden
  • Bland ikke spiritus og søsport

”En kammerat faldt i vandet oppe ved Limfjorden på et tidspunkt, hvor der var minusgrader,” fortæller Christian. ”Da han skulle til at skyde, røg hans pagaj i vandet, og da han rækker ud efter den, vender prammen rundt med det hele. Han er heldigvis ude med en kammerat, og de forsøger at få ham op i kammeratens båd. Det kan bare ikke lade sig gøre, så i stedet får de i en fart sat et tov fast i hans dragt med en krog, og så er det ellers bare om at komme ind.”

At vand og kuldegrader ikke er nogen spøg, vidner tragedien i Præstø Fjord om, hvor en efterskolelærer druknede, og flere elever blev hjerneskadet, efter de var kæntret og havde ligget for længe i det kolde vand.

Hav hovedet med dig

Det eneste sikkerhedskrav, når du tager ud på strand- og havjagt, er, at du medbringer en redningsvest. Men ret beset bør du også medbringe kompas, så du kan finde vej i dårlig sigtbarhed, samt et nødblus. Og går du virkelig op i sikkerhed, kan du overveje at købe en livsdragt magen til den, fiskerne har. Til en pris af flere tusinde kroner er det en stor investering, men du kan overleve i flere timer i den, selv om du ligger i iskoldt vand, og den kan potentielt redde dit liv.

”Generelt skal man holde sig fra at gøre dumme ting derude,” understreger Christian. ”På et tidspunkt så jeg en canadagås, og jeg ville have den, så jeg blev ved med at padle derudaf. Til sidst kunne jeg ikke mærke mine hænder, de var helt blå, og jeg måtte padle efter nærmeste land. Hvis man er alene, skal man virkelig tænke over, hvad man går efter.”

Mikkel kigger ned på sine hænder og nikker. ”Det gælder i endnu højere grad end med andre former for jagt om at kende sine begrænsninger. Om efteråret laver Marinehjemmeværnet i Roskilde næsten ikke andet end at hente strand- og havjægere ind. Nogle gange er de virkelig i nød, men andre gange har de bare ikke fået varskoet familien godt nok om, at de er taget ud. Så ender det med, at der bliver sendt en helikopter ud efter dem, og hvis du selv har været uforsvarlig, kan det nemt ende med, at du modtager et efterkrav på 150.000 kr. for at blive fløjet hjem med sådan en.”

Strand- og havjagt i blodet

Hvad er så tiltrækningen ved strand- og havjagten? Jagten er fri, og vildtet, der jages, er i ordets mest bogstavelige betydning vildt. Men det optimale jagtvejr er møgvejr, der er koldt på vandet, og der er risiko for at falde i og omkomme inden for få minutter, hvis ikke man får hjælp.

”Man skal lidt have det i blodet,” griner Christian og trækker på skuldrene. ”Jeg har fisket meget fra jolle, og der tager du også ud, selv om det øsregner. Det er en frisk og ren følelse at befinde sig derude på vandet, særligt i minusgrader. På et konsortium betaler du mange tusinde kroner om året for måske kun at skyde fem ænder. I er måske 10 om det, og halvdelen hader hinanden. Herude har du det for dig selv, og jagten er gratis, når man ser bort fra udstyret og transporten. Er der en, du virkelig ikke bryder dig om, lader du bare være med at tage ud med ham.”

Gode råd når du skal på havjagt

Jagten er fri

Jagtlovens §15 siger: ”Enhver med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikke-erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet som fastlagt ved lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Jagtretten gælder fra højeste daglige vandstandslinie.” Der er en række tilføjelser til den paragraf, som du skal være opmærksom på, men den betyder grundlæggende, at det er gratis at tage på strand- og havjagt. Var der fri jagt på fasaner eller bukke udvalgte steder i Danmark, ville disse områder være overrendte. Men selv om jagten er fri på havet og langs visse strande, er der ikke mange om det, og det er en ekstra god grund til at komme i gang med havjagten.

Pak dig godt ind

Klæd dig på efter lag på lag-princippet for at holde varmen. Det betyder flere lag uldundertøj og fleece, gerne i heldragter. Udenpå skal der trækkes et par waders, som gerne må være et par numre for store for at give plads til alt tøjet. På overkroppen trækker du i en hvid, vandtæt anorak, og du gør dig selv en stor tjeneste ved at købe den slags, der har neoprenmanchetter på håndleddene, så vandet bliver holdt ude og varmen inde.

Robust gevær

Mange strand- og havjægere bruger halvautomatiske haglgeværer eller pumps, fordi de synes, det er besværligt at knække geværet ude i båden eller på prammen. Med halvautomater og pumps ender de afskudt haglpatroner dog oftest i vandet, så du skal være opmærksom på at rydde op efter dig. Det vigtigste er dog at købe et gevær, som du ikke er øm overfor. Saltvandet får det let til at ruste, og det får hurtigt ridser og skrammer af at ligge i båden. Tommelfingerreglen er: Kan du bære at se geværet forsvinde ned i dybet, har du valgt det rigtige.

Lokkere

Til de fleste slags strand- og havjagter hører der lokkefugle. De billigste er støbt i Kina og koster ca. 20 kr. stykket. De lidt dyrere fra italienske Sportsplast koster ca. 40 kr. og er ofte mere realistiske og bedre produceret. Vil du have creme de la creme, kan du købe lokkere fra amerikanske GreenHead til ca. 50 kr. stykket. Priserne gælder for gråænder, og alle de andre arter koster generelt 50-100 kr. mere. Når du sætter lokkere ud, bør du inkludere nogle svaner og måger. Det er vagtsomme fugle, der kun ligger på vandet, hvis der ikke er fare på færde. Nogle strand- og havjægere bygger kæmpesvaner, som de kan sidde i. Det går rent ind hos fuglevildtet. En svane er et tegn på et godt og trygt kvarter, uanset hvor stor den er.

Find den rette båd til strandjagt

Hjemmesiden strandoghavjagt.dk er ikke kun god til at komme i kontakt med erfarne strand- og havjægere og udveksle erfaringer om jagten. Klikker du på emnet ’Både’, får du en lang liste over en række forskellige både. Her kan du se, om den enkelte båd egner sig til træk-, kravle- eller motorbådsjagt, og klikker du på den enkelte båd, får du yderligere oplysninger om båden, billeder samt tips fra andre strand- og havjægere om, hvordan du kan ombygge og forbedre den.

Tjek vejret på forhånd

Brug DMI’s hjemmeside eller den norske vejrtjenestes side yr.no. Nogle strand- og havjægere fortrækker den ene, andre den anden. Her kan du tjekke vejrkortene og solalmanak, og DMI har en god havprognose, hvor du kan se, hvordan vejret udvikler sig i de kommende timer. Det kan hurtigt skifte fra blik til blæst, når man er på vandet, så sørg for, at du ikke bliver fanget af vejr, du ikke kan magte.

Af Simon Staffeldt Schou

LÆS OGSÅ

Strandjagt på fjorden