Foto: Per Finn Nielsen og Kim Lynggaard Vester
I hastigt tempo siger jeg farvel til de medlemmer af familien, der allerede er stået op, trækker i tøjet og snupper gevær og grej under armen på vej ud til bilen. Den står klar med traileren, der er læsset med min Vissenbjerg 13, som i dag skal fungere som trækdyr, oven på ligger min Randers-boble som jagten skal foregå fra.
Det er i dag, jeg skal prøve træk efter hvinænder på en plads, jeg ikke tidligere har ligget på. Positionen til dagens træk har været nøje overvejet adskillige gange tidligere, og nu skal den endelig afprøves. Vejret og ikke mindst vinden har set meget lovende ud i dagene op til. Jeg vil ikke ligge i ret meget vind i boblen på åbent vand, da det tager for meget af fornøjelsen, når man skal padle meget, og det bliver for usikkert i en pram, der ikke er speciel søstærk, så de lovede 3-5 m/s i dag er helt perfekt.
Endelig er jeg fremme, den sidste halve time er lyset tiltaget kraftigt, og det er nu meget lyst. Klokken er kvart i otte, så jeg har travlt med at få begge pramme læsset af og gjort klar til sejlturen over fjorden på ca. 2,5 km.
Mens jeg læsser pramme og udstyr af bilen, spejder jeg jævnligt ud over vandet for at se, om der er hvinænder i området. Jeg ser ikke en eneste and og rammes lidt af en tvivl om mine forventninger til området og reflekterer over situationen, mens jeg kigger ud over det livløse hav.
Er hvinænderne overhovedet kommet for alvor? Har den varme sommer og miljømæssige forhold medført, at de ikke længere vil være i området?
Vinden er vendt
Vinden, der skulle være næsten stik syd, er mere østlig og friskere end forventet, så der står lidt bølger ind på kysten. Men i læ ovre på den anden side af fjorden skulle forholdene være bedre.
Endelig kan jeg trække i startsnoren på den lille 4 hk firetakt motor, der sidder på Vissenbjerg prammen. Den starter hurtigt, og den sagte motorlyd som fra en mellemstor symaskine sætter gang i prammene. Jeg har medbragt en kortplotter i prammen, så det er let at holde kursen. Da bølgerne står lige på, begrænser jeg farten, ellers er der fare for, at vandet skyller ind over dækket på boblen og ned i mandehullet.
De første ænder
Ude på vandet spotter jeg heldigvis hurtigt nogle hvinænder, der letter foran båden. Jo nærmere jeg kommer pladsen, jo flere fugle ser jeg. Forventningerne og jagtfeberen tiltager i takt med, at jeg nærmer mig og til det stadigt stigende antal af fugle, jeg ser. Lige omkring den tiltænkte plads letter der nu store flokke af hvinænder, så nu kan det kun gå for langsomt med at blive klar. Tvivlen fra tidligere var heldigvis ubegrundet. Jeg sejler ind i et lavvandet område, hvor den store pram bliver lagt for anker. Alt grejet bliver flyttet over til boblen, og jeg spejder området nøje af for at se efter tendenser i trækket. Men nu virker det igen meget dødt, og jeg ser kun få fugle i luften. Jeg når frem til den forklaring, at jeg simpelthen er kommet så sent, at hele det tidlige morgentræk er overstået, og fuglene nu ligger på vandet og fouragerer.
Med pagajen får jeg drevet boblen frem til en plads godt ude i det åbne med en dybde på ca. 3 meter til et af de steder, hvor der fløj mange ænder, da jeg sejlede herover. Jeg har medbragt 30 styk Tanglefree hvinænder i overstørrelse og 4 styk supermagnum gråænder til dagens jagt. Ikke det store antal, men den gode størrelse på ænderne gør dem markant mere synlige end lokkefugle i mere naturlig størrelse.
Hvinænderne er fordelt med 24 styk på fire langliner og 6 løse. Med de 6 løse kan jeg gøre fordelingen af lokkefuglene lidt mere naturlig, så de ikke alle ligger på striber. Jeg lægger hurtigt langlinerne ud, to ved siden af hinanden og så et hul imellem, som skal fungere som landingsplads for indflyvende ænder og så to langliner igen. De sidste lokkefugle lægger jeg ud til den karakteristiske lyd af hvinandrikkens vinger, da en udfarvet andrik har set sig varm på lokkefuglene og gentagne gange cirkler rundt om prammen.
På plads
Det første anker på den lange ankerline på 40 meter smides ud et stykke oppe foran lokkefuglene, og ankeret i den anden ende smides i hullet mellem lokkerne i højre side, så prammen kommer til at ligge lidt til højre foran hullet mellem lokkerne, hvilket vil give optimale skudchancer, da jeg er højrehåndet.
Jeg padler prammen på plads og fanger ankerlinen og fastgør den i de to frølår. De sidste lokkefugle på enkeltliner kastes på plads, og nu er prammen endelig ryddet for lokkefugle. Jeg skifter den camouflagefarvede hue ud med en hvid elefanthue og trækker det hvide dækken op over den nederste del af mandehullet og fastgør løkkerne på elastikken til nogle skruehoveder, der sidder på kanten af mandehullet.
Jeg lader min SX4 med Hypersteel i størrelse 3, og endelig er jeg helt klar. Andrikken, der cirklede rundt om prammen lidt tidligere, er fornuftigt nok forduftet. Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal forvente, at fuglene kommer trækkende fra, så jeg spejder intens i alle retninger. Der går ikke længe, før de første små, hurtige prikker kommer jagende ude fra højre side. De første små flokke trækker bag mig, men hurtigt ser jeg også fugle ude foran mig. Det er mest flokke på 2-3 stykker eller enlige fugle.
Flere fugle
Der trækker ikke mange ænder, og de, der kommer forbi, viser ikke den store interesse i lokkefuglene, ja faktisk flyver de alle et pænt stykke uden om lokkerne. Det var bestemt ikke det, jeg havde forventet, men jeg prøver at væbne mig med tålmodighed. Endnu en flok kommer ude fra højre med god retning mod mig, de ser lokkerne men drejer af i sidste øjeblik, så de ikke kommer på skudhold.
For pokker da! Hvad er der galt.
Jeg bliver lidt irriteret over hele situationen. En enkelt høj hvinand kommer pludselig imod mig ude foran, men også den afbryder missionen og slår af, inden den kommer på skudhold. Flere fugle trækker forbi et godt stykke ude foran fra højre hurtigt efterfulgt af tre hvinænder fra venstre. En af de tre ænder ændrer pludselig retning og kommer lige mod mig. Den har kurs lige mod hullet mellem lokkerne, og i næste sekund er den inde på skudhold. Jeg sætter mig op, hvilket får anden til at slå af mod venstre. Første skud går lige bag den, men næste skud sidder, som det skal, og anden går dødskudt i vandet. Hvinanden, en hun vugger blidt på vandet med den hvide mave op, så er jeg i gang.
Skuddene sender en stor flok hvinænder på vingerne. De har åbenbart ligget et stykke ude på det åbne vand ikke så langt fra mig. Den store flok passerer ude foran fra venstre mod højre hurtigt efterfulgt af en mindre flok, der drejer ind mod mig men uden at komme på skudhold.
Hurtigt henter jeg anden ind og kan se, at vinden er tiltaget en anelse, så der er lidt mere bølge på. Der er godt med fugle i luften nu, og der går ikke længe, fra jeg atter er på ankerlinen, til endnu en flok hvinænder kommer mod mig ude forfra. De kommer meget lavt og hurtigt og når lige at smide sig i vandet bag lokkefuglene, da jeg sætter mig op og skuldrer geværet. De letter, jeg finder den nærmeste and, som bliver tydeligt truffet i første skud og falder ned i vandet, men kæmper sig på vingerne igen, skud nummer to afslutter dog hurtigt det foretagende.
Jeg genlader lynhurtigt med Matchsaverz patronholderen, der sidder på forskæftet, og den bagerste and, der nu hænger i luften skråt til venstre lige ude foran mig på perfekt hold, rammes med et godt skud. Jeg tjekker hurtigt, at ænderne ude på vandet er dødskudte, da de ellers skal eftersættes i en fart og gives fangstskud. Larmen fra skuddene har fået en masse ænder på vingerne, og der flyver ænder i næsten alle retninger. De døde ænder, der ligger på vandet, driver ikke ret hurtigt i den svage vind, så jeg ser lige, om ikke jeg kan nå at få flere skudchancer, inden jeg slipper ankerlinen for at hente dem ind. Jeg skal ikke vente længe, før der krydser en hvinand ind over fra højre side.
Fem ænder på 20 minutter
Jeg svinger godt igennem og trykker på aftrækkeren og fornemmer, at skuddet sidder, som det skal, men anden fortsætter, så jeg skyder igen i et bagskud. Det forhindrer dog ikke anden i at fortsætte, men pludselig mister vingeslagene kraft og tempo, og anden nærmest stivner i luften, så tyngdekraften sender den lille and mod vandet. Den ligger ca. 80 meter skråt bag mig oppe i vinden og viser ingen tegn på liv, så jeg lader den drive i min retning, mens jeg glider ud af ankerlinen for at hente patroner og ænder ind.
Mens jeg padler tilbage mod lokkefuglene, kommer der to hvinænder ind fra højre på godt hold. Instinktivt skuldrer jeg geværet og trækker igennem og rammer den nærmeste and i et fint skud, og den rammer vandet med et plask.
Sjovt som tingene kan ændre sig, i starten ville ænderne ikke komme i nærheden af lokkerne, og nu har jeg skudt 5 hvinænder inden for 20 minutter.
Jeg samler de sidste ænder ind, og anden, der blev skudt bagved lokkerne, er nu også drevet helt ind mellem lokkefuglene. Med en god varme i kroppen finder jeg igen ankerlinen og tøjrer prammen. Vejret er mere klart nu med perioder med solskin, og vinden er tiltaget, så bølgerne er en anelse højere.
Jeg når lige at slappe lidt af, inden en andrik kommer lige mod mig ude fra det åbne vand. Den vil ned og kommer hurtigt ind mod lokkerne. Jeg kaster geværet til skulderen og skyder, i samme øjeblik smider den sig bag de yderste lokkefugle, og jeg kan ikke se andet end et plask, hvor haglsværmen rammer vandet. Ikke et godt tegn da den kan have fået hagl, jeg propper hurtigt en ny patron i geværet og smider ankerlinen. Nu handler det om at få givet anden et fangstskud i en fart. Jeg ser lige, at den kommer op og tager luft, men når ikke at skyde. Efter nogle hårde tag med pagajen er jeg henne ved området, hvor jeg sidst så anden og spejder intens efter den. Nu handler det om at være lynhurtig til at skyde og forhåbentlig ramme den i hovedet. Anden kommer op et stykke ude, og jeg sender et skud efter den, men rammer ikke. Desværre ser jeg den ikke igen, og jeg sejler tilbage mod lokkefuglene med en ærgerlig følelse i kroppen.
Double
Klokken er lige omkring 10.30 nu, og der trækker stadig pænt med ænder. Et par flokke, der kommer fra højre, passerer mig udenfor skudhold. To hvinænder, igen fra højre trækker forbi, men drejer pludselig skarpt rundt og kommer imod mig. Det er dog kun den ene, der forsætter hele vejen ind mod lokkerne, og jeg sender den i baljen i skud nummer to.
Jeg når lige at komme tilbage på ankerlinen, da to hvinænder krydser indover ca. 20 meter ude fra min højre side, jeg trækker igennem, og den bagerste and går i vandet, videre hen på den næste med samme resultat.
Ænderne hentes hurtigt ind, og inden længe er en ny flok på vej mod lokkerne. Denne gang kommer der fire styk: to andrikker og to ænder, som også har tydelig interesse i lokkefuglene, som nu nærmest har en magnetisk effekt på de vilde fugle. Ænderne kommer ind lidt til venstre og gør klar til landing men ombestemmer sig og tager højde. De er dog på fint hold, og jeg rykker frem på den nærmeste af de to flotte andrikker, første skud strejfer anden, men andet skud sidder, som det skal, og andrikken tumler mod vandet.
Jeg beundrer den flotte and, mens jeg svinger den ind i prammen, lyset spiller smukt i det sorte hoved med et skær af metallisk grøn.
Der er kun spredte skyer nu, og vinden har lagt sig lidt igen, det nærmer sig middag. Jeg beslutter mig for, at det snart er på tide at pakke sammen. En enlig andrik, der kommer ind fra venstre, sætter mig dog hurtigt på andre tanker. Den slår rigtig flot på den venstre side af lokkefuglene, og jeg sætter mig op lige i det, den skal til at lande, det får anden til at slå af og stige i højde. Den smukke, hvinende lyd fra de hidsige vingeslag indhyller mig i skudøjeblikket, som føles som i slowmotion, da anden er så tæt på, at jeg lader den trække et godt stykke ud. Første skud går forbi, men andet skud sidder, og den store andrik ligger et par øjeblikke efter livløs på vandet og blinker i hvidt.
Det er en perfekt afslutning på jagten, så jeg beslutter mig for at stoppe og går i gang med at hale lokkefuglene ind i prammen. Efter tyve minutters tid sætter jeg kurs mod det sted, hvor Vissenbjerg prammen ligger forankret. Det er dejligt at kunne hoppe ud af den lille Randers-boble og igen få fast grund under fødderne. Det er helt skyfrit nu, og solen varmer dejligt i kinderne på turen tilbage over vandet.
Det er bestemt ikke sidste gang, jeg skal ligge på træk efter hvinænder på denne plads, men næste gang kommer jeg til tiden, så jeg kan få hele trækket med, og jeg glæder mig allerede.
