I slutningen af april nedlagde en mand i 50-årsalderen en nærgående ulv på sin gårdsplads på en ejendom i den värmlandske kommune, Koppom. Han tilkaldte selv politiet, som mødte særdeles talstærkt op for at indsamle beviser, der kan belyse det eksakte hændelsesforløb. Miljøanklager Magnus Clase – samme anklager, som fører sagen imod debattøren Karl Hedin, som jeg tidligere har omtalt – er på sagen, og han har sigtet den 50-årige for ”grovt jaktbrott” – en forbrydelse, som kan udløse op til to års fængsel.
Ifølge skytten kom ulven ind på gårdspladsen og stillede sig imellem en kvinde og hendes søn. Den 50-årige jagede den væk bevæbnet med en økse. Ulven indfandt sig dog hurtigt igen, og det blev for meget for manden, der afsluttede seancen med et jagtvåben. Manden påberåber sig nødværge. Yderligere detaljer kendes på nuværende tidspunkt ikke.
Anklageren vil ikke udtale sig yderligere om sagen, der som nævnt bliver efterforsket af talstærkt politi. Advokat Sven Severin, der også forsvarer Karl Hedin, har på forhånd erklæret sig villig til at stille op som den 50-åriges forsvarsadvokat, hvis anklageren rejser tiltale i sagen.
Den svenske ulvedebat er betændt. Ikke mindst efter den pure frifindelse af Karl Hedin for intentioner om at nedlægge ulv i Tingsrätten for nylig. Politi og anklagemyndighed har ingen høj stjerne blandt den svenske landbefolkning og kan virkelig bruge en vindersag. Viser det sig imidlertid, at ulven vitterligt er nedlagt i lovligt nødværge, bliver kløften imellem by og land i Sverige blot endnu dybere. Indtil videre lader de svenske domstole heldigvis til at være ret uanfægtede af den åbenbart politisk motiverede kampgejst, der for tiden driver myndighedernes urimelige håndtering af alle sager, der lugter det mindste af rovdyr.
LÆS OGSÅ
