Foto: Aske Rif Torbensen

De tykke bolte slår fra med et mærkbart ”klonk!”, da Per Langvad drejer messinghjulet på den gamle mørkegrønne sikringsdør. Det er ikke første gang, jeg står her, men det er den samme følelse af at stå foran Aladdins hule, jeg får, hver gang jeg er her, og Per åbner døren ind til sit sikringsrum.

Per Langvad er kendt som en af de mest erfarne bøssemagere, vi har herhjemme, men det er ikke bare bøssemagerarbejdet, der gør det spændende at komme her i hans hjem og arbejdsværksted ved de kønne Dollerup Bakker, tæt på Viborg. Per har nemlig en forkærlighed for vintage-bøsser og -rifler, der gør, at han ikke kun udfører bøssemagerarbejde, men også opkøber vintage-geværer, bl.a. på de store auktioner i England, og videresælger dem.

Det unikke haglgevær

Vintagegeværer

På Per Langvads hjemmeside, plguns.dk, kan du se et udvalg af de mange vintagevåben, bøssemageren har til salg. Men det er blot et udvalg, du kan se derinde. Per har altid mere på lager, så skal du have det fulde overblik, skal du hjem at besøge ham i hans værksted sydvest for Viborg. Kr. O. Skov ved Bording og Hunters House på Frederiksberg i København har også gode samlinger af vintagevåben. En tredje mulighed er at finde dem på Lauritz.com eller på Bruun Rasmussen Auktioner. Endelig har også Game & Gun et udvalg af vintagegeværer.

Tanken bag mit besøg hos Per ligger mange måneder, ja flere år tilbage: Jeg har længe gerne villet købe et haglgevær, der passer præcis til mig, med den helt rigtige skæftelængde, løbslængde og skæfteform – sådan et, der føles som den naturlige forlængelse af ens krop, og som helt ubemærket og ubesværet falder korrekt til kinden, hver eneste gang det bliver hævet til skud.

Der findes mange moderne haglgeværsproducenter, der tilbyder den slags bøsser, som er fuldstændig tilpasset den enkelte skytte. Men prisen stiger hurtigt, jo mere personaliseret geværet skal være, og dertil kommer, at det gevær, jeg ønsker mig, skal være en side-by-side. Det hæver prisen yderligere, for der bliver ikke produceret lige så mange side-by-side-geværer længere, som der bliver lavet over/under-bøsser.

 

At besøge Per Langvad er som at besøge Aladdins hule.

Derimod findes der rigtig mange vintage-side-by-side-geværer i alle prisklasser, ofte håndbyggede og håndgraverede fra ende til anden, der bare står på hylderne og venter på at blive efterset og få et nyt liv. Og skal man finde sådan et gevær, er det oplagt at lede på Pers hylder.

Fremgangsmåden

Tankerne om det for mig perfekte haglgevær fik hurtig en mere konkret form, da jeg begyndte at skrive sammen med Per og skæftemagerfirmaet Game & Gun, der ligger ved Karise på Sydsjælland. Udfordringen med de ældre side-by-side-geværer er, at de ofte har forholdsvis korte skæfter efter moderne standarder. Skydestilen var en anden dengang – selv lange Christian X, der var lige over to meter høj, skød angiveligt med korte bøsseskæfter.

Fremgangsmåden skulle derfor være denne: Jeg skulle finde og købe et engelsk haglgevær, der havde en vis proveniens, som var fra en tid, hvor alt blev håndlavet, og som var i perfekt stand, både hvad angik løbene og mekanikken. Men for at holde prisen nede skulle det være en bokslås, og skæftet skulle være i en så dårlig stand, at det trak prisen ned, og at det gav mening at skifte det ud med et nyt efter mine mål.

Det indsnævrede straks søgefeltet meget, og jeg brugte flere måneder på at lede efter det rette gevær på auktioner og hos våbenforhandlere landet over. Men pludselig en dag var der besked fra Per: ”Jeg har fundet fire gode kandidater til dig. Kom op, og lad os kigge på dem sammen.”

Per finder de fire kandidater frem, som vi skal se nærmere på.

Kandidaterne

Tre af de fire kandidater: fra venstre AYA’en, Cogswell & Harrison’en og Moreton’en.

Per smiler og fører mig ind i sit våbenlager, hvor geværerne står tæt side om side – lette sneppegeværer i kaliber 20, hanebøsser, slanke kipplauf-rifler i glemte kalibre, dobbeltrifler og enkelte moderne Browning-bøsser. Fra hylderne trækker han tre bøsser frem, inden han til sidst bøjer sig ned for at trække en kuffert ud, der indeholder det fjerde og sidste bud, han har i tankerne.

Vi tager geværerne med ind på hans tilstødende værksted og lægger dem frem foran os: Der ligger en pæn AYA Ambassador med sidelås fra 1971 til 6.500 kr., en WC Scott ’The Bowood’ med kuffert fra 1981 til 11.000 kr., en John Moreton med damaskløb fra 1890 til 13.000 kr. og en Cogswell & Harrison fra 1885 til 9.800 kr.

De to første falder egentlig uden for søgekriterierne, men Per har valgt dem ud alligevel, fordi de er gode køb. Jeg tager bøsserne op, en efter en, vejer dem i hænderne, går dem efter i detaljerne og kaster dem til kinden. At finde den rette bøsse er ikke bare et spørgsmål om pris og kvalitet, men også om den føles rigtig og har den eftertragtede ’pointability’, som englænderne kalder det, at den er rar at pege og svinge med.

Det endelige valg

Det er svært at vælge, som man står der med fire fine bøsser i hænderne. Men jeg indsnævrer efter lidt tid feltet til Moreton’en og Cogswell & Harrison’en, for jeg vil gerne have en ældre engelsk bøsse, hvorpå alt er håndlavet.

Det svære er så at vælge mellem de to englændere. Moreton’en har kønne rødbrune damaskløb, der er solide og helt rene indvendigt, og ejektor. Cogswell & Harrison’en er uden ejektor, men ligesom Moreton’en har den rene løb, en køn Westley Richards-dollheads-lukning, og dens skæfte har været brudt og er blevet repareret, hvilket trækker prisen ned.

Skæftet på Moreton’en har tidligere været brudt, og derfor er prisen lavere.

Det er en svær beslutning at skulle træffe, for begge geværer føles gode i hænderne og har begge lange 76 cm-løb, der vil passe godt til min højde og længden på det skæfte, der skal sættes på. I sidste ende bliver det følelserne, der afgør valget: Cogswell & Harrison’en er lidt lettere end Moreton’en, hele låsen er slankere og kønnere, og geværet føles simpelthen rarere at kaste til kinden.

Valget falder på Cogswell & Harrison’en, der er let og falder godt til kinden.

Det er den slags beslutninger, man ikke kan træffe, før man står med bøsserne i hånden. Men jeg bliver mindre og mindre i tvivl, efterhånden som jeg gentagne gange skuldrer bøsserne, mens Per laver kaffe. Til sidst er der ingen tvivl: Cogswell & Harrison’en fra Englands ældste geværproducent, der stadig fremstiller haglgeværer, skal være min.

Gevær gennem generationer

Inden jeg køber bøssen, skiller Per den fuldstændig ad og efterser, at alt er, som det skal være. Det er fascinerende at tænke på, at alle disse dele er fremstillet i hånden, lige fra graveringerne til fjedrene og de indvendige fangsikringer, der sikrer, at geværet ikke går af, hvis man skulle tabe det.

Per skiller bøssen ad og går den efter, inden jeg får den med.

Geværet er helt tilbage fra den tid, hvor Boganis skulle til at skrive sine jagtbreve, og hvor Winston Churchill kun var en stor dreng. Det blev fremstillet på et tidspunkt, hvor det britiske imperium var på sit højeste, og hvor nogle af verdens dygtigste og mest rutinerede bøssemagere lavede det i hånden.

Dets ukendte oprindelige ejer er død og borte, det samme er flere generationer efter ham og de folk og hunde, de gik på jagt med. Verden er en anden, men geværet er her stadig, og med lidt pleje og fornuftige patroner vil det kunne glæde flere generationer endnu. Dét er værd at videreføre.

Skæftetræet

”Tillykke med dit gevær!” siger Tim Warner, da jeg møder ham hos Game & Gun ved Karise. Her dufter af træ, for skæftetræ er det, der er virksomhedens fokusområde: fremstilling af nye skæfter til såvel haglgeværer og rifler som til haglbøsser til sportsskydning, samt tilretning af skæfter og gravørarbejde.

Et udsnit af de mange flotte træblokke, der hænger hos Game & Gun.

På en lang væg hænger de i fine rækker under hinanden, træblokkene i forskellige grades: i den ene ende træblokke med helt enkle linjer og videre til blokkene i den anden ende, der har snirklede strukturer, der ser ud som om, at træet står i brand på grund af de sirlige mønstre i årerne.

Man kan påstå, at man er ligeglad med, om skæftet på det gevær, man skyder med, er lavet af plastic eller tilrettede jernbanesveller. Men det gibber lidt i det fleste jægere, når de ser så flot skæftetræ, som der hænger her, ligesom det er tilfældet med en flot trofæsamling.

Et gevær for livet

Jeg har været i kontakt med Tim, længe før jeg tog op for at købe geværet hos Per Langvad, og vi har drøftet, hvilke slags haglgeværer det kunne betale sig at få sat et nyt skæfte på.

Det siger sig selv, at det ikke giver mening at sætte et helt nyt skæfte på en billig, men nok så god Simson Suhl, uanset hvor lav en grade skæftetræ man vælger. Geværet, jeg ville vælge, skulle være af en vis kvalitet og proveniens, ellers ville det være som at lægge massive og brede herregårds-planker af eg ind i en ydmyg skovløberbolig.

På den anden side havde jeg sat mig som mål, at geværet ikke måtte koste stort over 10.000 kr., for ellers ville hele projektet stikke af, prismæssigt. Derfor faldt valget på Cogswell & Harrison’en, der godt nok blot er en bokslås uden ejektor, men som samtidig har den efterspurgte proveniens og den balance og lethed, man ellers kun finder blandt de bedste engelske side-by-side-geværer.

Geværet vil blive mere værd, end jeg har givet for det, med det nye skæfte. Men jeg ville skulle have været oppe i en noget højere klasse af engelske haglgeværer, hvis det virkelig, i økonomisk øjemed, skulle kunne betale sig at sætte et nyt skæfte på det.

Min Cogswell & Harrison, derimod, får jeg sat et nyt skæfte på, fordi geværet kort sagt kan bære det, og fordi det vil give mig et gevær, der passer perfekt til mig, og som jeg vil kunne få glæde af resten af mit jagtliv. Og det inden for en prismæssig ramme, hvor jeg kan være med.

Valg af skæftetræ

Skæftemager

Game & Gun laver ikke kun nye skæfter, men udfører også reparationer og ændringer af skæfter. Derudover tilbyder de forskelligt graverør-arbejde, og så har de et mindre udvalg af bøsser og rifler til salg. På deres hjemmeside, gameandgun.com, kan du finde priseksempler og se eksempler på, hvordan de forskellige grades af skæftetræ ser ud.

Det kan friste over evne, når man står ved sådan en væg og skal vælge et stykke træ, for der er jo hele tiden lige et stykke træ, der er lidt pænere, jo længere man går ned ad rækken. Men priserne stiger også fra grade til grade, og der lægges et tillæg til, hvis der skal arbejdes i de fineste stykker træ.

Hvis man skal have fremstillet et nyt skæfte i en pæn grade og blot have renoveret forskæftet med nye netskæringer, kan det gøres for omkring 15.000 kr. Men skal man have lavet både for- og bagskæfte og det i et stykke træ, der hører blandt de højere grades, stiger prisen til lidt over 30.000 kr.

I mit tilfælde bliver vi enige om at beholde forskæftet og blot trække det op med nye netskæringer, for det oprindelige forskæfte er kønt og ubrudt og har en fin hornafslutning. Min pung rækker ikke til at vælge blandt de allerhøjeste grades, men efter vi har gået frem og tilbage langs væggen med træblokke et par gange, udvælger vi sammen et par kønne blokke, som vi lægger på bordet foran os.

Efter at have set på en række træblokke finder vi den rette.

Årerne bugter sig forskelligt på alle de blokke, vi har udvalgt, og det er svært at sige, hvorfor jeg efter flere kopper kaffe ender med at vælge den ene blok frem for den anden, ligesom det er svært at forklare, hvorfor man vælger en bestemt farve til sine vægge derhjemme.

Træet får endnu mere liv, når det får tilført lidt linolie.

Træet har kønne årer, men er lyst og viser først sin fulde skønhed, da Tim tørrer det over med en klud med linolie. Pludselig får det en dybde og glød, det ikke havde før, og årer, som man ellers ikke kunne se, træder nu tydeligt frem i træet. Det er dét, der skal sættes på mit gevær.

Opmålingen

Nu går Tim i gang med at måle op som en skrædder, der skal måle op til et jakkesæt: Jeg har lange arme, og det nye skæfte skal være noget længere end det tidligere brudte skæfte, der allerede sidder på bøssen.

Fra et våbenskab henter Tim et gevær, hvis skæfte har nogenlunde den længde, mit skal have. Mens jeg holder det ved kinden, som jeg ville gøre ved skud, måler han op og noterer tallene på sit papir.

Opmålingen til skæftet er gået i gang.

Derefter træder han hen foran mig, og efter vi igen har sikret os, at geværet er tomt, beder han mig kaste geværet til kinden, så det peger lige mod hans højre øje. Hermed er han i stand til at se, hvilken bøjning skæftet bør have i forhold til min anatomi, for at træfpunktet sidder, hvor det skal.

Tim tjekker, hvilken bøjning skæftet bør have.

Efter at alle disse mål er noteret, er tidspunktet kommet til at træffe de sidste vigtige valg vedrørende skæftets udformning og æstetik: Det giver sig selv, at det skal være et engelsk skæfte, men der er også mulighed for at vælge netskæringernes udformning, graden af lakering og om der skal være bagkappe på skæftet eller ej.

Jeg vælger, at netskæringerne skal være lig dem, der var på det oprindelige skæfte, og at skæftet skal politur-behandles, så det får en blank overflade, der dog ikke er så blank og skinnende, som det er muligt at få. Endelig vælger jeg, at skæftet ikke skal have nogen bagkappe. Skæftet bliver jo lavet efter mine præcise mål, så det vil være en fin detalje, at det er lige netop så langt, som det skal være, uden en tilføjet bagkappe.

Ventetid

Solen skinner, da jeg træder ud af Game & Guns skæfterum med de mange duftende træblokke. Geværet har allerede været på en rejse: fra London, hvor det blev fremstillet i 1885, til skiftende ejeres hænder og en tur omkring Viborg, inden det er endt her på Sydsjælland, hvor det kommer til live igen med et nyt skæfte.

Det gamle, tidligere brudte skæfte og træklodsen, der skal blive til det nye skæfte.

Nu er det bare om at vente. Om kort tid kan jeg vende tilbage til Game & Gun, hvor jeg kan afprøve det upolerede råskæfte på geværet, og vi sammen kan se, om der skal files til hist og her, for at geværet falder til kinden, som det skal. Derefter følger det endelige skæftemagerarbejde med at gøre skæftet klar til brug og så en tur op til Jesper Dellgrens Jagtskydeskole for at se, om det nu også skyder så godt, som jeg forventer. Det er som at være barn igen og skulle vente til juleaften.

Fortsættes…

Dette var første del af artiklen. I anden del bliver det nye skæfte til, og vi tager op til Dellgrens Jagtskydeskole for at teste, om den færdige bøsse skyder så godt, som vi forventer. Du kan læse 2. del her.