I et studie gennemført i 2019 af the Federal Department of Health i Australien med titlen “Economic and social impacts of recreational hunting and shooting“ fastslås det, at jægere af både han- og hunkøn er betydeligt mere tilfredse med tilværelsen end ikke-jægere. Mere end 16.000 jægere i alle aldre og af begge køn deltog i undersøgelsen, og der var relativt stor forskel på livs-tilfredsheden imellem jægerne og de forhutlede stakler, som ikke har indset glæderne ved jægerlivet. På en skala fro 0-100 vurderede jægerne deres overordnede tilfredshed med livet til omkring 80, mens ikke-jægerne landede omkring 70. Der var stort set ingen forskel på kønnene. En tilsvarende undersøgelse fra universitetet i Bremen kom frem til samme konklusion: Jægere ER lykkeligere end ikke-jægere (og det ville da sandt at sige også være mærkeligt andet)
På spørgsmål om, hvilke dele af jægerlivet, der betød mest for de australske jægere, svarede de:
- Friluftslivet
- Sportsskydning
- Afslapning
- At lære sig nye færdigheder
- Jagtoplevelser
Myten om, at det er en eller anden bizar glæde ved at dræbe, som driver de fleste jægere, blev dermed og med eftertryk skudt ned.
Undersøgelsen slog i øvrigt også fast, at fritidsjægere bidrager med cirka 335 millioner australske dollars til samfundsøkonomien, og at jagten skaber omkring 3.300 fuldtidsjobs.