Browningen
Lad mig starte med at slå fast, at jeg aldrig har været en ørn til det med et haglgevær. Tværtimod har det altid været riffeljagten, der tiltrak mig mest, og hvor jeg selv har ment, at min skydningsmæssige force lå.
For 7 år siden flyttede jeg fra det østlige Jylland ud vest for den jyske højderyg.
Mulighederne for at dyrke forskellige former for hagljagt blev nu rigtigt gode.
For et par år siden blev jeg enig med mig selv om, at nu skulle det være.
Nu skulle jeg have styr på det med at skyde med haglgevær. Som tænkt så gjort!
Resolut satte jeg mig i bilen og afsted det gik til den lokale våbenhandler, hvor jeg erhvervede mig en spritny Browning Citori Special o/u kaliber 12/76. Jeg havde altid skudt med kaliber 12, og det skulle det selvfølgelig også være denne gang.
Efterfølgende gik det i off-season afsted på diverse skydebaner for at få styr på det her med at skyde med hagl. Efter utallige timer på diverse skydebaner og 3 tilretninger ved 2 forskellige våbenværksteder og en mildest talt meget lidt prangende jagtsæson, hvor alt, hvad der kunne lægges på paraden, var en enkelt sneppe og en gås, måtte jeg erkende, at det der med haglskydning og mig ikke rigtig fungerede. Min...
