Det var tilbage i 2002, at kaliberet .270 WSM første gang blev sendt ud i den store offentlighed. Denne kaliber blev samtidig den første variant på .300 WSM hylsteret og regnes i dag for at være den anden mest populære ”short magnum”.
Den fulde betegnelse for dette kaliber er .270 Winchester Short Magnum. Og der er her tale om et kort magnumhylster uden bælte.
I realiteten er det kun Winchester, der har lavet en succes med disse korte tykke magnumre, hvis vi ser på salgstallene og udbredelse.
Remington forsøgte sig, men deres variant bed sig ikke fast i markedet.
Winchester lavede også et par WSSM (super short magnum), som heller ikke har slået sig fast, selvom der er nogle få vedholdende følgere, der bruger disse patroner.
Lazzeroni lavede også et par korte magnumpatroner, men deres produktion har været begrænset til en meget lille kundekreds.

WSM hylsteret trækker sine historiske rødder tilbage til begyndelse af 60’erne. Det er ikke forkert at sige, at kal. 284 Win. var den første rigtige short magmum. Den har haft stor popularitet igennem dens aflægger, 6,5-284 Norma.

Moderpatronen til .270 WSM er som tidligere anført .300 WSM. Den har ikke nogen magnum-rand eller bælte om hylsteret, som man ellers ser på de større magnum-hylstre. Dette hylster har samme bunddiameter som en .404 Jeffery. Den korte og tykke patron resulterer i, at der kan være færre patroner i magasinet, end der kan, når hylstret er længere og slankere som eksempelvis hos den populære kaliber .30-06 Springfield.

Ægte 7 mm.

Kaliber .270 WSM er en ægte 7 mm. patron.

Kalibermålet .277 tomme er præcist 7 mm.  De såkaldte 7 mm. kugler (0.284 tommer) er egentlig 7,21 mm. Så der er altså 0,2 mm. forskel i diameter på en .277 og (.284) 7 mm. kugle.
I den sammenhæng er det svært at forstå, at Winchester også har lavet en 7 mm. WSM, som dog ikke har nået samme popularitet som .270 WSM.
Med indførelsen af .270 WSM kom Winchester i konkurrence med deres egen 7 mm. WSM, men skærpede samtidig den reelle konkurrence med Remington og deres 7 mm. Rem. Mag.

Testriflen

Den riffel, som jeg har anvendt til denne test, er en Winchester 70.
Den er som skabt til patronen, selvom .270 WSM sammen med de øvrige WSM patroner har et dårligt ry, når det kommer til patronfødning. Det er, fordi hylsteret er både kort og har skarpe skuldre, så man kan komme ud for, at det sætter sig, når man repeterer. Dette har jeg ikke oplevet med Winchester 70 låsen – ikke én eneste gang! Låsen er også en kort lås (308 Win. størrelse). Det betyder samtidigt, at man får en mere kompakt riffel. Jeg mener ikke, at dette kaliber hører hjemme i en længere lås.

En anden ting, jeg registrerede med testriflen, var, at den er forholdsvis lydløs, når man skal kamre patronen. Det er den i hvert fald, når jeg sammenligner den med mine ”push feed” rifler.

Testriflen har en pibelængde på 61 cm. På grund af patronens korte længde i sammenligning med standard magnumpatroner kan man lægge lidt mere end 1 cm. til i pibelængde. Det betyder, at riflen har det, der svarer til 62-63 cm. pibelængde. Riflen burde have haft en pibelængde på 65 cm. Det ville gøre, at hastighederne ville lægge sig lidt tættere op ad .270 Weatherby Magnum ammunitionens præstationer.

Midterbane

Ved siden af .270 WSM er der egentlig kun to andre kalibre på markedet i kaliber .277. Det er .270 Winchester og .270 Weatherby Magnum. Det er .270 Win. som er det langt mest populære kaliber i .277. Det var dette kaliber, som den berømte jæger Jack O’Conner gjorde til en kæmpesucces. Han havde stor kærlig til dette kaliber. Han nærmest forgudede det til at skyde geder og får med i bjergene. Han var også stor tilhænger af lav rekyl.

Faktisk lægger .270 WSM sig ret præcist mellem .270 Win. og .270 Wby. Mag.
Med en 130 grains kugle vil en .270 WSM i runde tal ligge 50 m/s over en .270 Win. og 50 m/s. under en .270 Wby. Mag.
En .270 Win. går ca. 920 m/s, en .270 WSM vil gå 970 m/s og en .270 Wby. Mag. går ca. 1020 m/s.

Hvis man sammenligner .270 WSM. med 7 mm. Rem. Mag., vil man indse, at forskellen på de to er meget begrænset. De yder stort set det samme. Der vil være flere tungere kugler tilgængelige til 7 mm. Rem. Mag., men en .270 WSM bruger ca. 10 grains krudt mindre. Et kort og tykt hylster har en utrolig effektiv forbrænding.

Træerne vokser….

Våbenskribenter har det med at lovprise det, de anmelder. Den vej vil jeg gerne undgå. Jeg vil ikke anbefale .270 WSM til et første valg. Det er en riffel for den, som vil have mere end én riffel og har brug for en riffel til længere hold. Det er en dyr patron at træne med, hvis ikke man er hjemmelader. Riflen bliver også hurtigere mere varm. Man skal være omhyggelig med at sørge for, at riflen køler mellem skudgrupperne, ellers vil man slide piben op ret hurtigt. Levetiden i en sådan pibe er formodentlig kun den halve eller mindre end riffelpiber, der bruges til standard patroner.

Jeg har skudt en hel del råvildt med kaliberet. Det er ligesom en .30-06 et groft kaliber til råvildt. Det er langt mere på sin bane til det lidt større vildt som vildsvin og hjorte, hvor jeg dog havde forventet lidt mere knald og fald på dyrene.

.270 WSM har ubestridt en rigtig god ydre ballistik. Den leverer en rigtig flad kuglebane. For at få en praktisk fornemmelse af dette tog jeg min .260 Rem. med på en hundyrsjagt, hvor jeg skulle nedlægge en del dyr. Jeg havde ladet min .260 Rem. med Norma Oryx 156 grains til at gå 760 m/s. Her kunne jeg tydeligt mærke, at det blev en udfordring, når jeg et par gange fik skudafstande på over 200 meter. Til brug på længere hold er .270 WSM en moderat opgradering i forhold til .270 Win. Mon ikke Jack O’Conner ville have taget 270 WSM til sig?

.270 WSM fabrikspatroner

Jeg har testet en række fabrikspatroner. Flere af dem har jeg kun haft mulighed for at evaluere på skydebanen, da jeg ikke havde tilstrækkelige mængder til at tage dem med på jagt. Jeg har dog skudt en del vildt med Winchester Accubond og Federal Fusion.

Hastighedsmålingerne taler deres tydelige sprog. De amerikanske patroner holder oftere, hvad de opgiver sammenlignet med de europæiske brands. Winchester XP3 patronerne leverede desværre ikke den bedste præcision i min riffel. Derfor tog jeg den heller ikke med på jagt. Det var ærgerligt, for den har et projektil, som adskiller sig fra de andre. Den er i ekspansionsforløb som en Barnes TSX eller lignede homogen patron. Den har dog en blykerne sat ind bagfra. Det gør, at den ikke bliver så lang som et almindeligt homogent projektil i en tilsvarende vægt. Projektilet var åbenbart for dyrt at fremstille, og Winchester er ophørt med at producere det.

RWS Evolution var utrolig ensartet i hastigheder. Der var kun et udsving på 4 m/s. Det fortæller, at ammunitionen er lavet med stor nøjagtighed. Det er en iagttagelse, jeg har gjort mig flere gange med RWS ammunition. Med sine 836 m/s er hastigheden for lav, når man tænker på, hvad man forventer af hastighed i en .270 WSM. Det er en patron, som vil fungere som en .308 Win. Den vil være et godt valg for den, som gerne vil have en lidt mere mild patron til den hjemlige bukkejagt. RWS Evolution, som har et projektil på 10 gram, er den tungeste kugle, jeg testede.

Valg af projektiler

Jeg satsede mest på en 130 grains kugle. Dette kaliber har sin force ved sin høje hastighed. Hvis man vælger at gå op i kuglevægt, synes jeg ligeså godt, man kan vælge en 300 WSM. Af de lette kugler har jeg haft bedst succes med Hornady Interbond 130 grains. Den har normalt knald-fald effekt på råvildt, selvom jeg har oplevet enkelte, der løb selv efter en velplaceret kugle. Jeg var mest overrasket over et vildsvin på 50 kg., som tilbagelagde en strækning på omkring 150 meter på trods af en velplaceret kugle.

Jeg havde rigtig god erfaring med 140 grains Accubond. Jeg skød 5 kronhinder med dette projektil. En enkelt af dem faldt på stedet. Det skal siges at 3 af dem var på en skudafstand over 200 meter. Jeg skød også 6 stykker dåvildt med dette projektil. Her var der 3, der faldt på stedet. Skudafstandene var væsentligt kortere.

Jeg synes ikke, at man kan måle, om et kaliber giver god knald-fald virkning, hvis man næsten udelukkende træffer dyrene i forbensknoglerne. De fleste dyr vil kollapse på stedet med projektiler, der bliver drevet selv i lave hastigheder. Hvis en patron skal kunne siges, at have en signifikant bedre kraft til at ombringe dyrene, så skal dette demonstreres med et almindeligt hjerte- og lungeskud. Derfor sigtede jeg i min test mest til rene hjerte- og lungeskud.

Genladning af .270 WSM

Min erfaring med genlading af .270 WSM er begrænset til denne ene riffel. Jeg har ikke oplevet den udpræget nem at lade til. Til gengæld har jeg hørt om andre, der har haft væsentlig bedre succes med. Det skyldes formodentlig min riffel. Fabriksrifler kan være et lotteri med hensyn til præcision. Jeg har ikke opnået højere præcision end skudgrupper omkring 30 mm. og lejlighedsvist ned til 25 mm.

Jeg fik også rimelig god præcision med Nosler

Ballistic Tip 150 grains. Jeg vil foretrække Nosler Accubond, hvis den giver samme eller bedre præcision. Den bondede kugle holder bedre sammen ved de høje hastigheder. Sierra GameKing 130 grains gav også god præcision på banen. Det er en simpel og billig kugle, som også leverer en god ballistisk koefficient for en 130 grains kugle.

Jeg har udelukkende brugt magnumfænghætter fra Federal. Når patroner indeholder mere end 60 grains krudt, plejer jeg gerne at gøre brug af magnumfænghætter. Jeg har brugt hylstre fra Federal og Winchester. De leverer begge god kvalitet. .270 WSM kræver langsomt brændende krudt. Jeg har haft gode resultater med Vihtavouri N560, N165 og Norma MRP.

Læs også

Kaliberportræt, 6,5-06 – Skandinavisk wildcat

TEST – projektiler i tre kalibre