Kaliberportræt, 6,5-06 – Skandinavisk wildcat

Foto: Johannes Krarup og Steen Andersen

Som jeg anskuer de seneste 10 år af riffelkalibrenes historie, er der ikke nogen kuglediameter, som har fået så stor en opmærksomhed som 6,5 mm. eller 0,264 tommer. Jeg formoder, at denne opmærksomhed primært skyldes de

følgende patroner: 6,5×55, 6,5-284 og .260 Rem. Den ældste er 6,5×55; en særdeles gennemprøvet patron, som har meritter inden for nærmest al jagt i Europa. Ud over at være tidligere militærpatron i Norge og Sverige har 6,5×55 været den foretrukne kaliber til konkurrenceskydning i Norden.

Kaliber 6,5-284 blev i 1999 udviklet af Norma og fik i en periode stor opmærksomhed, men dens popularitet er taget lidt af. Patronen har sin styrke i at levere højere hastighed end 6,5×55. Det er en kort og tyk patron (en ægte magnumpatron uden at have navn af det), som giver effektiv og ensartet forbrænding, og den er også udgangspunktet for god præcision. 6,5-284 kan dog ikke være i en kort lås, og den har ikke det bedste ry, når det kommer til patronfødning. Den to år yngre og lidt kortere .260 Rem benytter et indsnævret .308 Win-hylster. Den opnåede ligeledes en vis popularitet, fordi den kan anvendes i en kort riffellås. Patronen har et lidt mindre hylstervolumen end 6,5×55, men kan yde det samme, fordi den lades til et højere arbejdstryk. Fælles for de tre patroner er, at de har et godt præcisionspotentiale.

6,5 magnum

6,5-06 er baseret på et .30-06 hylster, hvis halsdiameter er reduceret til at anvende et 6,5 mm-projektil. Hvornår dette er gjort første gang, vides ikke. Den kommer da også i mange lignende varianter. Grunden blev formodentlig lagt allerede i 1920’erne, da bøssemageren Adolph Otto Niedner lavede sin .25 Niedner. Der har hersket stor interesse for 6,5-06 i Skandinavien, fordi den leverer lidt mere punch end en almindelig 6,5×55.  Dertil har der været mange riffelpiber tilgængelige i 6,5 mm., så man med relativt små omkostninger har kunnet få sig en 6,5 magnum. Man kan dog alene ændre en pibe i kaliber 6,5×55 til 6,5-06 ved at rive kammeret op med en rival. Bunddiameteren på en 6,5×55 er lidt større end på en .30-06. Derfor må pibens kammerende kortes lidt af og pibegevindet forlænges tilsvarende.

I de seneste år er der kommet yderligere en række 6,5 mm-patroner på markedet: .26 Nosler, 6,5 Grendel, 6,5 PRC, 6,5 Creedmoor, 6,5×47 Lapua, 6,5-300 Wea. Mag. Dette vidner alt sammen om, at der har været et fokus på 6,5 kaliberen, og at alle producenterne gerne vil til fadet. Jeg var i USA i et af de første år, hvor 6,5 Creedmoor kom på banen. Her valgte Hornady at sælge matricer til genladning af 6,5 Creedmoor til en lavere pris end tilsvarende patroner for at hjælpe deres nye patron i gang.

At lave hurtigtgående patroner i kaliber 6,5 mm. er dog langt fra noget nyt. Amerikanerne kom allerede i 1959 med .264 Winchester Magnum. Patronen havde en relativ kort blomstringstid, men blev senere hårdt udfordret af 7 mm Rem. Mag. Tyskerne var dog foran, da de allerede i 1939 udviklede kaliber 6,5×68. Den blev fremstillet med henblik på gemsejagt i Alperne, og riffelstigningen i de fleste rifler er derfor beregnet til lettere kugler, end man sædvanligvis bruger i 6,5×55.

Man kan groft sagt inddele 6,5-patronerne i 3 grupper af hastighedsintervaller. I den første gruppe finder vi alle standardkalibrene: 6,5×54, 6,5×55, 6,5 Grendel, .260 Rem., 6,5 Creedmoor, 6,5 x47 Lapua. Den anden gruppe kan man kalde for ”minimagnummer”, som er 6,5-06 og 6,5-284. De har nogenlunde identisk ydeevne (der er lavet flere andre wildcats i samme klasse). Den tredje gruppe er ”fuldblodsmagnummer”: 6,5×68, .264 Win. Mag., 6,5 PRC, 6,5-300 Wea. Mag., 26 Nosler.

Man kan med rimelighed sige, at 6,5-06 er en skandinavisk udgave af .270 Win. De kan stort set det samme, men i kaliber 6,5 mm. er der faktisk et lidt bredere kugleudvalg.

Krogede veje

Min oplevelse med 6,5-06 i egen riffel var noget af en kroget vej. Jeg fik min Weatherby Mark V ompibet med en Rustfri Lothar Walther pibe til en 6,5-06, som viste sig at være en dårlig pibe. Jeg formoder, at piben var blevet vendt forkert, inden man på fabrikken skulle dreje kontur på piben. Pibens indvendige mål blev større mod mundingen. Jeg fik også lært en anden lektie. Hvis du er i tvivl, om låsen sidder stabilt i skæftet, så skal du få riflen ”beddet”. Der var ikke noget, som indikerede, at riflen trængte til at blive beddet. Det var først, da jeg bemærkede, at riflen kunne skyde præcist med lette projektiler, men lavede dårlige skudgrupper med tunge kugler, at jeg fattede mistanke.

Jeg fik riflen bedded og fik en ny pibe monteret på den. Riffelpiben var af mærket Bergara, som er en spansk riffel- og riffelpibeproducent. Herfra kunne jeg udvikle mine ladninger. Min oplevelse med 6,5-06 er, at den ikke er den nemmeste kaliber at lade præcis ammunition til. Jeg har oplevet en lang række andre patroner, som er nemmere at lave præcis ammunition til – f.eks. .223 Rem. .22-250 Rem., 6XC, .260 Rem., 6,5×55, 7-08, .308 Win. og .30-06.

Her er nogle af de hastigheder, som jeg opnåede i min 6,5-06:

• 129 grains Hornady Interlock: 940 m/s
• 140 grains Sierra GameKing: 894 m/s
• 140 grains Nosler Accubond: 901 m/s
• 143 grains Hornady ELD-X: 908 m/s

Jeg synes selv, at kuglevægte på 140 grains (9,1 gram) er en god vægtklasse for 6,5-06. Når kuglevægten bliver mindre, reduceres kaliberens fordele over for en traditionel 6,5x55er.
I øvrigt må kuglevægte under 140 grains slet ikke bruges til det større vildt. Det er der en del jægere, som ikke er bevidste om, når de skyder med 130 grains kugler i .270 Win.

Med 140 grains kugler ligger hastigheden i en 6,5-06 ca. 60 m/s højere end for en 6,5×55. Det svarer til en forøgelse i anslagsenergien på ca. 15 %. (Fra 3210 J til 3685 J)

Genladning

6,5-06 er bedst egnet til jægere, som selv lader deres ammunition. Hvis ikke man er hjemmelader, men vil have en riffel i denne boldgade, så vil jeg anbefale .270 Win. Hylstre til 6,5-06 fremstiller man af .30-06 hylstre. Jeg vil ikke anbefale at lave hylstre af .270 Win. Det skyldes, at disses hylsterhals er længere end på en .30-06. Derfor må man afkorte hylsteret efter omformningen, hvilket ikke er nødvendigt med .30-06-hylstre. Nogle vælger at omforme hylstrene i to omgange ved først at nedkalibrere hylsterhalsen til enten 7 mm. eller .270, inden de laver den endelige omformning. Det mener jeg ikke er nødvendigt. Jeg har ingen problemer med at nedkalibrere .30-06 i én omgang. Jeg har gode erfaringer med hylstre fra Winchester og Norma.

Forholdet mellem 6,5-06’erens kuglediameter og hylstervolumen tilsiger, at man opnår de bedste resultater med langsomtbrændende krudttyper. Derimod er det ikke nødvendigt med magnumfænghætter.

Er det primært råvildt, man skyder på afstande op til 150 meter, er der ikke nogen nævneværdig fordel ved at bruge en 6,5-06 frem for en 6,5×55. Men er man rekylsensitiv, så er 6,5-06 et godt valg til større arter end råvildt. Patronen skal så have mindst 60 m/s højere hastighed ned 6,5×55, for at man kan registrere en forskel. 6,5-06 bliver dog næppe nogensinde den store ”sællert”. Den plads har .270 Win. taget.

12 gange bukkejagt – Vortex Razor HD 12×50

Jeg har altid holdt mig til 8 ganges forstørrelse i håndkikkerter. I sidste sæson valgte jeg dog at udfordre mine fastlåste vaner og brugte en Vortex Razor HD 12×50. Jeg må erkende, at mine fordomme kom til skamme. Den var væsentligt nemmere at holde stille, end jeg regnede med, da jeg havde den med på en brunstjagt i Polen. Jeg brugte den både under lange vandreture og i jagttårn og sad flere aftener efter solnedgang og observerede fugle og råvildt.

Når jeg er på jagt, har jeg næsten altid en Viper Flex skydestok med. Den er også en god platform, når man skal afsøge et terræn med sin kikkert. Skydestokkens længde er som regel justeret til samme højde som underkanten af min næse, da den så fungerer rigtig fint som monopod. Og med 12×50’erens højere grad af forstørrelse opnår man et bedre udgangspunkt for korrekt at bedømme størrelse på et gevir.

Optikkens love dikterer, at med en større forstørrelse må man nøjes med et mindre synsfelt. Det er en af ulemperne. En anden ulempe er den mindre dybdeskarphed. Det betyder, at man skal arbejde lidt mere med fokusjusteringen end på kikkerter med lavere forstørrelsesgrad.

Øjenstykkerne kunne godt være lavet i en lidt højere kvalitet. De kan trækkes ind og ud, så kikkerten også kan bruges af brillebærere. Men selve øjenstykkerne er afsluttet med gummiringe. Her ville jeg havde fortrukket et noget mere slidbart materiale.

Når det gælder linser, er betegnelsen HD et rimelig vidt begreb i den store jungle af håndkikkerter. Så selvom der er skrevet HD på kikkerten, skal man egentlig selv vurdere dens billedkvalitet. Min oplevelse af kikkerten er, at den har linser af høj kvalitet. I den sene aftenskumrings mørke kunne jeg sagtens finde en ræv, som kom luskende hen over et stort område med lyserød sandjord. Jeg oplevede også at opdage nogle ræve, som sad i nogle græstuer og skjulte sig, og råbukke på langt hold, som gik i en uhøstet kornmark.

Den vejledende udsalgspris for en Vortex Razor HD 12×50 er 9.099 kroner. Optisk set er kikkerten virkelig i den høje ende, mens prisen er moderat. Jeg har fra flere kilder ladet mig fortælle, at Vortex  har et godt ry, når det gælder reklamation og reparationer.

Vortex producerer ikke selv kikkerter. Firmaet får dem lavet i bl.a. Japan, Fillippinerne og Kina i henhold til egne specifikationer og kvalitetsniveauer. For at se alle produkter fra Vortex kan man besøge importørens hjemmeside: http://2astro.dk/