

Når jeg har valgt at kalde testbøssen for frk. Guerini, så er det, fordi den har en høj skinne, som får én til at tænke på et par høje stilethæle. Skinnen står løftet over piberne. De høje sigteskinner har en periode været gemt af vejen og er dukket op igen inden for de senere år. Der findes jægere, der er allergiske over for høje skinner og ikke synes, at de hører hjemme på jagt. Jeg har i hvert fald intet imod at tage den højskinnede frk. Guerini med på kragejagter. Den jæger, jeg har med på kragejagt, har ikke for fine fornemmelser. Jeg havde først besluttet mig for udelukkende at teste hende på lerduebanen, her gjorde hun gode dansetrin, og derfor inviterede jeg hende på udflugt, hvor hun kunne danse med kragerne.
Svunden

I halvfjerdserne og firserne var haglbøsser med høje skinner mere populære, end de er i dag. De har dog fået et lille comeback. Høje skinner har generelt været mere populære på trapbøsser. Men også jagtbøsserne fik i en periode moderat forhøjede...