
Proton FXQ30 er Pulsars spritnye termiske letvægts clipon sigte, frigivet i april 2020, hvor jeg havde det til test og med på skydebanen en måneds tid. Tænk på Proton sigtet som den friske stramme lillebror til Pulsars Krypton sigte, blot med væsentligt mindre form-faktor, lavere vægt og lidt mindre opløsning og følsomhed på den termiske sensor. Alt dette til en væsentligt lavere pris, men stadig med det fulde sæt af funktionalitet fra Pulsar. Jeg er virkelig imponeret over Pulsars intuitive cirkulære menu i clipon sigtet og den intuitive navigation med det nydesignede drejehjul på siden.
Alle indstillinger er fint synlige i midten af skærmen, selv hvis dit riffelsigte skulle skære hjørnerne af på grund af lidt høj basisforstørrelse. Pulsar har skåret et par hjørner for at lave et termisk clipon-sigte med masser af features, lav vægt og stadig holde prisen i bund. Undervejs har de dog lånt et par virkelig lækre design-features som drejehjul fra Digex og de handy APS5 batterier fra Axion serien. Med fraværet af manuelt fokus er Pulsar Proton nok mest passende til de kortere afstande på en åtelplads i Sverige eller baitplads for mårhund i Danmark, mens Pulsar Krypton beholder segmentet for de lange afstande og de helt skarpe detaljer.

Der kommer en udførlig test af dette clipon-sigte og fire andre i næste udgave af JAGT, Vildt og Våben.
Forvent en pris på omkring 20.000 kr. Koflar Night System er distributør af Pulsar udstyr i Danmark. Se deres hjemmeside nightvision.dk for yderligere information.
LÆS OGSÅ