Foto Kim Lindgren samt Pawel Bober, Szczepan Klejbuk og airn/Shutterstock
Covid-19 har også ramt jagten
Covid-19 har siden foråret 2020 ændret vores dagligdag markant. Det er ikke kun på arbejdspladsen, at der er sat begrænsninger, da Covid-19 også har sat begrænsninger for vores muligheder for at gå på jagt ved restriktioner om, hvor mange vi må være sammen med i vores fritid.
Siden efteråret 2020 har Covid-19 grundet regeringens forsamlingsforbud (max. 10 personer) tvunget de danske jægere til at omstrukturere logistikken på de planlagte jagter, uanset om det har været en klapjagtsdag på velflyvende fasaner, andejagt på opfløj eller diverse tryk- eller drivjagter.
Om forsamlingsforbuddet på mere end 10 personer har været opfyldt, blot fordi man ved et jagtarrangement delte jægere, klappere, drivere eller hundefolk op i grupper á 10 personer, og man bestræbte sig på, at disse grupper på jagtdagen ikke kom i kontakt med hinanden, skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Derimod kan jeg konstatere, at tingene er strammet til efter Nytår, da der i takt med, at Covid-19 har fået et par følgesvende ved navn B117 og B.1.351/501Y, er indført yderligere restriktioner, som betyder, at vi i resten af jagtsæsonen max. må forsamles 5 personer ved et jagtarrangement.
Denne sidste stramning har bevirket, at alvoren er gået op for de fleste, hvorfor mange af de planlagte fasanjagter og større tryk- eller drivjagter på hjortevildt her i januar måned er blevet aflyst.
Manglende indtægt og øgede foderudgifter til fasanerne
Mange større jagtvæsener vil opleve, at de aflyste jagter får et økonomisk efterspil, da fasaner udsat sidste sommer først bliver afregnet, når de er skudt, opsamlet og ligger pænt på en vildtparade. Dvs. at de større jagtvæsener vil stå med en manglende indtægt for skudte fasaner, og en øget udgift til fodring af fasaner gennem vinteren og foråret.
De samme øgede foderudgifter vil også være gældende for små eller større jagtkonsortier, hvor den store indtægt ikke kommer fra salget af skudte fasaner på vildtparaden, men derimod fra det enkelte konsortiemedlems betaling for hans eller hendes medlemskab. I jagtkonsortiet skal man også her forvente en øget udgift til fodring af fasaner gennem vinteren og foråret.
Fasan-fodring, når jagtsæsonen slutter
Når jagtsæsonen slutter, fortsætter vi med at fodre de overlevende udsatte fasaner, præcis som vi altid har gjort. Forskellen på i år og tidligere år er, at antallet af overlevende fasaner efter den 1. februar, vil være markant højere. Årsagen til dette er oplagt, da der grundet de mange aflysninger af organiserede fasanjagter i december og specielt i januar måned ikke er afskudt det budgetterede antal fasaner. Dette betyder, at der vil stå flere fasaner på reviret, primært i såterne og på udsætningspladserne, end efter et normalt jagtår, hvor man har fået afviklet alle de planlagte fasanjagter.
Man skal derfor være forberedt på, at man formentlig skal indkøbe mere foder til vinterfodring af fasaner end budgetteret og opsætte flere fodertønder på reviret.
Mange har gennem efteråret og vinteren fodret med hvede eller majs, og denne fodring skal som minimum fortsætte og gerne optimeres.
Hvis vi skal gøre os håb om, at de udsatte fasaner skal overleve til næste år, og at fasanhønerne skal komme gennem deres forårsfedning, hvilket er en betingelse for en populations-forøgelse, er det vigtigt, at de får tilbudt proteinrigt foder. Jeg vil derfor anbefale, at man ikke blot fortsætter fodringen med hvede eller majs, men supplerer fodringen med fasan-voksefoder.
Ved at supplere vinterfodringen med fasan-voksefoder, sikrer man sig, at fasanerne får tilstrækkeligt med protein, calcium, fosfor, vitaminer, mineraler m.m. Denne fodring bør fortsætte helt frem til midt i marts måned, hvor fasan-voksefoderet bør erstattes af et kvalitets fasan-æglægningsfoder.
Hvis man ikke har mulighed for en daglig fodring af fasanerne, skal man opsætte rigeligt med fodertønder på reviret, og disse fodertønder må på intet tidspunkt løbe tør.
Husk, at der ved hver fodertønde skal være tilgængeligt kråseflint, og sørg for, at fodertønderne står, hvor fasanerne opholder sig i dagtimerne.
Man skal sikre sig, at hjortevildtet ikke kan komme til fodertønderne, og placér en eventuelt foderspiral over jorden i en højde af cirka 30 centimeter, så fasanerne kan nå den. Hvis man også vil fodre agerhønsene, skal foderspiralen placeres cirka 20 centimeter fra jorden.
Fodring af ænder, når jagtsæsonen slutter
De udsatte ænder, som er udsat i revirets mindre søer, og som ikke er blevet afskudt i jagtsæsonen, vil i løbet af vinteren formentlig søge tilflugt i større søer og efterhånden trække væk – til havs. Jo længere man fodrer de udsatte ænder, desto længere kan man holde på dem. Det, som man som jæger skal være opmærksom på, er, at alle ænderne er væk, når de mindre søer på reviret eventuelt fryser helt til. Når dette sker, vil de overlevende ænder selvfølgelig forlade søen, men hvis man har nogle få ænder tilbage i søen, som grundet en anskydning med en brækketvinge ikke kan flyve, er man som ansvarsfuld jæger forpligtet til at få aflivet disse.
Fodring af råvildtet
Det er vigtigt at slå fast, at en fodring af råvildtet i foderhuse på ingen måde er en nødvendighed. Men hvis man siden sommeren har fodret råvildtet, skal man fortsætte denne fodring gennem vinteren. Stopper man fodringen om vinteren, eller begynder man at fodre i foderhuse om vinteren, er der stor risiko for, at man slår råvildtets tarmflora i stykker og derved slår råvildtet ihjel.
Det kommer nok bag på mange, men en intensiv fodring af råvildtet i foderhuse er ikke det samme som en god råvildtforvaltning – tværtimod.
Hårde, kolde og lange vintre med sne er gavnlige for råvildtbestandens sundhedstilstand – forudsat at man ikke fodrer råvildtet i opsatte foderhuse.
Råvildtforvaltning er, når man gennem en overvågning af råvildtet, enten ved dagligt at færdes på reviret, eller ved en massiv overvågning med vildtkameraer har styr på bestandens størrelse, kønsfordelingen, aldersfordelingen og ikke at forglemme dyrenes sundhedstilstand, og ud fra disse fakta får afskudt de rigtige dyr, på de rigtige tidspunkter af året.
Hvis man undlader at fodre råvildtet i foderhuse, vil en hård, lang og kold vinter med sne faktisk forbedre råvildtets sundhedstilstand. Det lyder måske mærkeligt, men en hård, lang og kold vinter, hvor råvildtet ikke tidligere på året er blevet tilbudt kraftfoder, majs eller havre, vil resultere i, at de svage og dårlige dyr ender som faldvildt, hvilket på sigt vil gavne råvildtets sundhedstilstand.
Man kan sagtens fodre råvildtet, men denne fodring skal være planlagt i foråret, så man kan tilbyde råvildtet gode vildtagre, som ikke bare er gunstige hen over sommeren, men også i efterårs- og vintermånederne.
Af andre tiltag vil jeg anbefale, at man i perioden december, januar, februar og marts, tynder ud i ung løvtræsbevoksning, og/eller at selvskovere fælder større træer i samme periode. Det er vigtigt, at toppene fra både de unge løvtræer og de store løvtræer bliver liggende i skovbunden, da de næringsrige knopper fra løvtræerne er noget af den bedste føde, man kan tilbyde råvildtet i vintermånederne.
Bevar de levende hegn og sørg for, at der på reviret er så megen randeffekt som overhovedet muligt. Har man indflydelse på, hvad der plantes på reviret gennem årene, skal man i remiser og i levende hegn sørge for, at der er plantet buske som solbær, hindbær, brombær, tyttebær, hassel, hæg, rød kornel, hyld, gyvel, hvidtjørn og slåen. Arbejd på at få opbygget en varieret skov med større eller mindre skovenge, områder med ældre løvtræer, som producerer olden, yngre skovkulturer, som indeholder birk, eg, ask, hestekastanje, bog, pil, ligesom træer med vilde æbler, frugttræer, jordskokker og røn.
Man skal også sikre tætte områder med gran, som udover at give råvildtet den nødvendige dækning også giver fødemuligheder, hvor sitkagran, knopper fra rødgran, ædelgran, grandis eller nordmannsgran også står på råvildtets menuliste.
Husk at opsætte rigeligt med sliksten på reviret, og placér slikstenene, hvor råvildtet opholder sig i dagtimerne.
Kronvildt og dåvildt
Det er i dag IKKE tilladt at fodre kronvildtet med kraftfoder eller valset korn, hvilket har været forbudt siden 2018.
Kronvildtet og dåvildtet er ikke feinschmeckere som råvildtet, men mere altædende. De æder grovere plantedele, og hvis man fodrer kron- eller dåvildtet, skal man sikre sig, at de får rigeligt med fibre i fødeindtaget, så tarmfloraen ikke bliver slået i stykker.
Dåvildtet er det hjortevildt, som bedst kan tilpasse sig en menneskelig aktivitet og trives bedst på et revir, som består af en blanding af skov, levende hegn og landarealer. Helst skal der være en lysåben løvskov, eller en blandingsskov med et godt fødegivende bunddække.
Græsser udgør den største fødekilde hos kronvildtet, hvorfor store skovenge med en stor variation af grove og mindre grove græsser, urter m.m. flere steder i skoven klart kan anbefales.
Selvom kronvildtet elsker majs og roer, grundet det høje sukkeindhold samt kartofler og gulerødder, gavner denne føde på ingen måde kronvildtet.
En fiberrige kost, som kan bestå af grannåle, hedelyng m.m., har stor betydning for kronvildtets fordøjelse, hvorfor man som supplement til grove fibre kan tilbyde tørt og rent hø i bigballer. Nogle har gode erfaringer med at sprede det tørre hø ud på jorden og gerne på en skråning til en vanding.
I gamle dage havde man ensilagebunker (roetoppe) liggende ude på markerne, hvor ensilagen blev brugt til kreaturer. I dag bruger man flere steder wrap (ensilage) til fodring af kronvildtet, som typisk er lavet af engplanter, kløvergræs, majs, roetoppe eller hel grønhøstet korn som f.eks. havre. Umiddelbart efter at man har slået afgrøden, bliver den presset let sammen og pakket lufttæt, hvorefter de iltkrævende åndingsprocesser hurtigt vil have brugt al ilt, og en gæringsproces starter.
Hvis man laver wrap af f.eks havre og også wrapper stænglerne, er man sikker på at bevare rigtig mange gavnlige fibre. Ved fodring med denne wrap, og hvis man lægger wrappen ud på jorden i et tyndt lag som foderspor, vil man opdage, at kronvildtet æder denne fiberrige kost med stort velbehag.
Vidste du i øvrigt, at mange er af den tro, at en kunstig fodring af kronvildtet, mindsker bid-, feje-, og skrælleskader i skoven. Denne påstand bliver af mange brugt som et alibi for at fodre, men der er faktisk ikke evidens for denne påstand.
LÆS OGSÅ
