Foto: Steen Andersen
Så lykkedes det at få skudt en gås. Det var virkelig stort. Det gav mad på bordet, og det hjalp til lidt mindre ødelæggelse af den kommende høst. Når sådan 1000-2000 gæs slår sig ned på en nyspiret kornmark, så er det ikke småting af ødelæggelse, der finder sted. Derfor var det en stor forløsning at kunne hjælpe landmanden samtidig med, at de gamle jagtgener fra dengang vi som ’jægere og samlere’ indvandrede sydfra, fik frit løb. Jagthistorier bør genfortælles for kommende generationer. Lad dette være mit bidrag.
Et skæbnesvangert skjul
Jeg havde fået lov til at sidde i skjul under det væltede piletræ helt nede ved vandkanten mellem rørskæret og kanten af den nyspirede kornmark. Et rigtig godt skjulested, hvor gæssene normalt kommer flyvende ind i lav højde fra vandsiden for at slå sig ned på marken, hvor de kan fouragere og hvile. Stedet var helt ideelt. Rørskæret dækkede mig af ud mod vandet. Kun et smalt stykke gennem rørskæret var åbent til vandet – dér, hvor der tidligere havde været et åløb og dræn. Drænet startede helt oppe ved det gamle mejeri i byen. Af samme årsag blev renden også kaldt for ’Mejerirenden’.
Det skulle senere vise sig, at det...
