Når kronvildtet kommer i brunst, er det i langt højere grad muligt at finde og se de sky dyr end på alle andre tider af året. Krondyrenes brunst er et storslået skuespil, som i sig selv er en stor naturoplevelse. Samtidig åbner brunsten mulighed for en langt mere selektiv og spændende jagt på vores største vildtart end alle andre jagtformer.

Klassisk brunstjagt på kronhjort begynder med, at man bevæger sig ud i terrænet inden solopgang for at lytte til de brunstende hjortes brøl. Især i Vestjylland er brunstpladserne ofte åbne moseområder eller lysninger i plantagerne, hvor pladshjortene lettere kan holde øje med deres harem af hinder. Den vedholdende brølen giver ikke bare mulighed for at lokalisere hjortene. Erfarne hjortejægere vil ofte også ud fra brølets tone og styrke kunne fastslå, om det er en yngre eller ældre hjort. Når lyset kommer, pürscher jægeren sig så forsigtigt frem efter lyden for at se, om der er tale om en hjort, som skal afskydes. Er det tilfældet, gælder det ofte om at kende sin besøgelsestid, da fritstående kronvildt ofte søger ind i tættere bevoksning kort efter solopgang.

I Øst- og Centraleuropa er der lang tradition for at lokke brunsthjortene på skudhold ved at efterligne deres brøl, og det kan tilføje jagten en ekstra dimension.

Da hjortene normalt resten af året lever en meget tilbagetrukket tilværelse, bliver langt de fleste stærke hjorte skudt i brunstperioden. Eftersom hjortene under brunsten kan tabe helt op til en fjerdedel af deres kropsvægt, bliver de ganske afkræftede, og vil søge ind i den tætteste dækning for at æde og opbygge fedtreserver nok til at komme igennem vinteren. I lang tid efter brunsten er der derfor ikke nær så gode chancer for at udøve selektiv jagt.

Delte meninger

Meningerne om brunstjagt er delte – som det gælder for næsten al anden jagtudøvelse. I nogle lande anser man det for uetisk at jage dyrene i deres parringstid, mens man i andre anser det for den ypperste form for jagt, da den stiller store krav til jægernes ”faglige” kunnen, samt vildt- og terrænkendskab.

Der er derfor meget forskellige og ofte inkonsekvente regler omkring brunstjagt. Mens vi herhjemme freder bukken ved starten af i råvildtets brunstperiode, så gør det samme sig ikke gældende for kronhjorten eller de øvrige hjortearter. Heller ikke vores nabolande er konsekvente. I Sverige må man jage kronhjort i brunstperioden, mens jagtsæsonen for dåvildtet har en pause fra den 21. oktober til den 15. november, da dåvildtet her parrer sig. I Tyskland og de fleste østeuropæiske lande har man derimod brunstjagt på både råbuk, kronhjort og dåhjort.

Der er af indlysende grunde bred enighed om, at vildtet skal have fred i yngletiden. Derimod er der stor diskussion, om det er rimeligt at jage vildtet i parringstiden.

Principper for jagttider

Når man skal fastsætte en jagttid på en vildtart herhjemme, er forudsætningerne blandt andet, at man skal overveje, om jagten er etisk forsvarlig og samfundsmæssig acceptabel, ligesom det nedlagte vildt skal kunne anvendes fornuftigt, f.eks. til konsum, pelsværk eller trofæ. Hertil kommer, at jagtens indflydelse på vildtets adfærd bør indgå i overvejelserne.

Jagtetik er i sagens natur et holdningsspørgsmål, som ikke kan afgøres objektivt, men afhænger af en række faktorer og omstændigheder.

Når det gælder anvendelse af vildtet, så er kødet fra brunsthjorte er ofte af en lavere kvalitet end fra dyr, som er yngre og/eller nedlagt senere på året, men det kan sagtens anvendes, såfremt man er omhyggelig med håndteringen og især flåningen af de nedlagte hjorte.

Endelig er der spørgsmålet om brunstjagten påvirker hjortevildtets adfærd.

Det er derfor relevant at afklare, om det har nogen betydning for kronvildtets biologi, at vi jager hjortene i brunsten? Er brunstjagt uetisk? Påvirker brunstjagten vildtets adfærd mere end anden jagt?

De spørgsmål har vi stillet til en række personer, som har en særlig indsigt i kronvildt og/eller en skarp holdning til netop brunstjagt på kronhjort.

Biologen

Carsten Riis Olesen, Seniorforsker og projektleder, Danmarks Jægerforbund.

Som vildtbiolog har Carsten forsket i hjortevildt i mange år, og vi har derfor spurgt ham, om der er nogle biologiske aspekter, som taler for eller imod brunstjagten på kronhjort?

Eftersom der i givet fald er tale om meget langsigtede effekter ved utilsigtet at ændre kronvildtets ”gen-pool”, foreligger der ikke nogen direkte videnskabelige beviser på nyttigheden eller skaden af brunstjagt. Rent logisk set må man dog formode, at den naturlige udvælgelse af, hvilke hjorte der skal indgå i avlen, har en gavnlig effekt for vildtet som art. Antagelsen bekræftes af, at alle hjortearters voksne hanner deltager i voldsomme og ofte farlige kampe for at kunne videreføre deres gener.

Om brunstjagt eventuelt gør skade eller gavn afhænger derfor af den måde, som jagten bedrives på. Hvis der er tale om klassisk selektionsjagt, hvor man fjerner de ringeste hjorte fra avlen, og først skyder de store hjorte når de er ved at være udlevede, så er brunstjagten et godt redskab til forvaltning af kronvildtbestanden. Det fremgår tydeligt af erfaringerne fra jagt på bestande under hegn og de store professionelt drevne revirer i Øst- og Centraleuropa. Hvis brunstjagten derimod resulterer i kritikløs afskydning af handyr, er der formentlig biologiske effekter på langt sigt. For eksempel er der forskning, som viser, at ældre hjorte er bedre til hurtigt at befrugte hinderne, som derefter sætter kalvene tidligere med bedre overlevelseschancer til følge. I områder med mangel på gamle handyr bliver hinderne stadig befrugtede, men ofte meget senere, hvilket udskyder kalvenes fødselstidspunkt og dermed giver dem kortere tid til at vokse og blive stærke inden vinteren.

Vildtforvalteren

Nils Grænge Jørgensen er uddannet herregårdsjæger i 95. Ansat på Søholt-Engestofte i 13 år, herefter Lindenborg Gods siden 2007. Har siden 2017 arbejdet med kronvildt på Lindenborg Gods, hvor ejerne har stået for forvaltningen i generationer.

Lindenborg Gods er et af Danmarks største og er hjemsted for landets ældste kronvildtstamme. Her har man drevet brunstjagt på kronhjorte i generationer og derfor opsamlet en stor erfaring med forvaltning af kronvildt på friland.

Har brunstjagten efter din mening betydning for kronvildtets biologi på langt sigt?

Vi driver brunstjagt som et vigtigt led i forvaltningen af vores kronvildtbestand. I brunstperioden har vi fået en enestående mulighed for at se næsten alle hjorte på terrænet. Det er vigtigt for, at vi kan foretage en korrekt selektion af de hjorte, der skal indgå i avlen, og de hjorte, der skal afskydes – typisk fordi de er svagt udviklede af krop eller gevir. Her er hjortens alder vigtig, fordi de gamle hjorte er en nøglefaktor for at opnå de stærkeste og mest livskraftige kalve. For en vildtforvalter er en gammel udlevet hjort derfor et godt trofæ, uanset størrelsen af dens gevir. Mange hjorte går rent faktisk tilbage i gevirstørrelse, før de bør afskydes. Selektionsjagt går ud på at forbedre eller vedligeholde en god bestand af kronvildt og dermed påvirke bestanden i positiv henseende. Her på Lindenborg har vi et godt samarbejde med nabogodserne og dermed et tilstrækkeligt stort forvaltningsområde til, at man kan foretage en langsigtet afskydning til gavn for kronvildtet. Hvis man derimod blot planløst benytter brunstperioden til ukritisk at skyde en hvilken som helst hjort, fordi den nu er lettere at komme til, så er der naturligvis ikke længere tale om selektion. I det tilfælde er det sandsynligt, at brunstjagten kan give langsigtet negativ indflydelse på hjortebestandens biologi.

Påvirker brunstjagten hjortevildtets adfærd mere end jagten resten af året?

Ikke, hvis der er tale om traditionel forvaltning som netop beskrevet. En tilsvarende beskydning af hjortene senere på sæsonen vil her på Lindenborg medføre langt mere forstyrrelse af kronvildtet samt en langt mere upræcis selektion. Korrekt udført er selektionsjagt i brunstperioden derfor den mest skånsomme måde at forvalte bestanden af hjorte.

Er brunstjagt uetisk?

Det mener jeg absolut ikke, hvis den anvendes fornuftigt som et forvaltningsredskab. Men som så meget andet kan retten til at jage i brunstperioden misbruges, og så kan man nok stille spørgsmål ved det etiske i denne jagtform.

Naturfredningsmanden

Poul Hald Mortensen er ivrig debattør, samt tidligere medlem af vildtforvaltningsrådet og tidligere vicepræsident for Danmarks Naturfredningsforening. Biolog af uddannelse.

Du er selv både jæger og hjortejæger. Synes du, at vi skal have brunstjagt på kronhjort?

Nej, det mener jeg af flere grunde ikke. Først og fremmest fordi brunstjagt resulterer i en skæv af skydning af handyr, som på langt sigt er skadelig for arten, selvom det er vanskeligt at bevise rent videnskabeligt på grund af det meget lange undersøgelsesforløb, der kræves. Den bedste indikation er nok, at der ikke har været brunstjagt på kronhjorte nord for Limfjorden, og her er hjortene ældre, tungere og har generelt større gevirer, selvom bestanden nord for Limfjorden ifølge en genetisk undersøgelse i øvrigt ligner den danske bestand.

I princippet er det muligt at have en nænsom afskydning af specielt udvalgte dyr, der konditionsmæssigt er toppet og har leveret deres gener til bestanden. Det er bevist i Østeuropa og i store hegn, men det er ikke muligt på små terræner og med den grad af forvaltningsmæssig frihed, jægerne har herhjemme.

Påvirker brunstjagten vildtets adfærd mere end anden jagt?

Det er der flere eksempler på, især hvor kronvildtet udsættes for et hårdt jagttryk. Modsat har fredningen i brunstperioden nord for Limfjorden medført, at man i Nationalpark Thy bedre end de fleste andre steder på friland i Danmark kan opleve brølende, modne hjorte med et harem.

Er brunstjagt på kronhjort uetisk?

Ja, det mener jeg af de netop nævnte årsager. Med de nuværende principper, hvor den enkelte indehaver af jagtretten på normalt relativt små arealer selv fastsætter afskydningspolitikken, er brunstjagten decideret skadelig for kronvildtet, og derfor uetisk.

Jagtforeningsrepræsentanten

Torben S. Jensen, formand for Danmarks Jægerforbunds hjorteudvalg.

Synes du, at vi skal have brunstjagt på kronhjort i Danmark?

Forvaltning af stort hjortevildt er en kompleks størrelse med mange interesser, men Danmarks Jægerforbunds holdning er, at der skal være plads til at drive jagt i brunstperioden. Dette for at give sam- og velforvaltede områder muligheden for en selektiv jagt på kronhjorte. Rent faktisk er jagt i brunstperioden også med til at give flere jægere mulighed for at få oplevelsen af at nedlægge en hjort. At det giver flere mulighed, fremgår af rapporten ”Bæredygtig kronvildtjagt”, som var et studie af kronvildtet på Djursland. Foregår dette helt ukoordineret eller ukritisk, kan brunstjagt naturligvis have en negativ effekt, men jeg forventer, at hjortejægere respekterer de jagtetiske regler, der gælder for det store hjortevildt. Den konkrete beslutning om, hvorvidt der så skal være jagt i brunstperioden, det skal klart afgøres regionalt, vi ønsker, at jagttiderne fastsættes efter, hvordan behovet eller mulighederne er regionalt. Jagttiderne er et redskab i at opnå de mål, der er opsat af Vildtforvaltningsrådet. Derfor har det hele tiden været vores tilgang, at de regionale grupper kan indstille, at der kan være jagt i brunstperioden. Men vi har også fuld forståelse for, at man regionalt har kunnet vælge jagten i denne periode fra.

Påvirker brunstjagten vildtets adfærd mere end anden jagt?

Med et afpasset jagttryk på det areal, man har til rådighed, og nu hvor det ikke er tilladt at lave drivjagt efter kronvildt i perioden 1. september til 15. oktober, så er det ikke vores opfattelse, at jagt i brunstperioden ændrer kronvildtets adfærd mere end den jagt, der i øvrigt er tilladt i perioden samt andre forstyrrelser fra diverse naturbrugere.

Er brunstjagt på danske kronhjorte uetisk?

Jagt på danske kronhjorte er ikke uetisk, hvilket den i øvrigt heller ikke er på polske og tyske kronhjorte. Hvilken jagtform man vælger, må besluttes regionalt/lokalt, så længe lodsejere og jægere er bevidste om, at den regionalt valgte jagtform understøtter den nationale målsætning for det store hjortevildt.