Rypen sad på toppen af en sten, som ragede ud af sneen. Jeg stod på vel ti meters afstand og beundrede den. Som jeg de sidste måneder havde betragtet og beundret mange af dens fæller. Men denne gang var der en forskel. Jeg havde en pumpgun i hænderne. I adskillige uger havde jeg været med på jagt. Trasket efter Hans Christian, ”H.C” Andersen, når han var på rypejagt. Han fortalte mig, hvad han vidste om rypen – og viste mig ”jagten”. Jeg så ham skyde ret mange. Når han fik dem på vingerne, og de med enorm fart fløj ned over fjeldene.
”Du skal altid holde på den forreste, og du skal holde godt foran. Ellers risikerer du at skyde ind i flokken og såre adskillige”.
Nu stod jeg så der for første gang og skulle dræbe et andet individ. Jeg var 21 år og havde aldrig før været på jagt med eget våben. Kun været med som det tynde øl.
Der havde været flere ryper, jeg kunne skyde denne morgen. Jeg havde været klar – men når jeg havde fået dem på vingerne, skød jeg alligevel ikke. Enten fløj den ned over fjeldet i rasende fart, alene – eller værre – i en flok.
Fristeren prikker mig på skylderen: ”Du kan jo skyde den, hvor den sidder”. Men H.C. har også fortalt, at fugle, dem...
