Stop krigen med ornitologerne

Der er ingen, der vinder på, at jægerne og ornitologerne bekriger hinanden. Lad os række hånden ud mod hinanden.

15104

For nogen tid siden deltog jeg undtagelsesvis i en Facebook-debat. Det var på baggrund af, at formanden for Dansk Ornitologisk Forening tog afstand til lovliggørelse af falkejagt.

Det var artige ting, der blev skrevet – meget lidt konstruktivt – med personangreb fra begge lejre. Men når man i et sobert sprog forklarer sin sag, opdager man nogle gange, at der fra modstandernes side rent faktisk sker en opblødning. Jeg oplevede, at flere ornitologer gerne ville høre mere for bedre at kunne sætte sig ind i, hvad falkejagten i virkeligheden er for en størrelse. Jeg forslog, at DOF inviterer en falkoner til at holde et foredrag og vise, hvad falkejagten går ud på. Det blev faktisk taget godt imod.

Det er på tide, at jægere og ornitologer sætter sig ind i hinandens verdener og træffer beslutninger ud fra fakta og ikke bare løse rygter og forudfattede meninger. Ornitologer og jægere er som regel fornuftige mennesker, der sagtens kan forstå logik og respektere hinandens synspunkter.

Hvis en ornitolog har oplevet en dårlig jagt, som ikke var human, ja, så kan jeg godt forstå modstanden mod sådanne jagter. Der findes altid brodne kar, men de skal ikke have lov til at sætte dagsordenen. De fleste jagter er jo veldrevne med effektiv skydning og gode hunde samt en vildtpolitik, der også gavner alle de ikke-jagtbare dyre og fuglearter.

Der findes militant-fanatiske ornitologer, der på forhånd har dannet deres meninger om jagt, som ikke kan rokkes ud af feltet, og som reelt set ikke ved, hvad de taler om. Den ene side har dog ikke noget at lade den anden høre, for der findes også jægere med alt for firkantede meninger om ornitologerne. Heldigvis er der dog tale om et mindretal, for langt de fleste på begge sider er sobre og seriøse mennesker.

Jeg møder mange ornitologer, og de fleste er ikke mod jagt, hvis den bliver fornuftigt afviklet. Men det er klart, at de skal have et åbent sind, og jægerne skal på den anden side forklare sig ordentligt og ikke straks være i offensiven. Trækker den ene sværdet, gør den anden det også.

Der kunne blive udmærkede samarbejder mellem jægere og ornitologer. Jeg skal i efteråret drive med mine hunde for en ornitolog, der optæller fugle i mit område. Han skal tælle bekkasiner, jeg skal træne hunde, og han får mulighed for at se mange flere fugle, end han ellers ville. Det kalder jeg en win-win situation.

Der er nok at frygte i forhold til vores natur: Levesteder forsvinder, og der bliver lavet større og større kornørkner uden fødegrundlag for en række fugle og insektarter. Hvorfor kan jægerne og ornitologerne ikke samarbejde om at plante remisser, lave levende hegn og oprense søer? Det er jo til gavn for begge parter.

Jægerne betaler landmanden i dyre domme for at bryde de store marker med beplantning og søer, og det kræver meget arbejde at vedligeholde dem. Her kunne ornitologer deltage med arbejdskraft og viden, og så kunne jægerne jo lade disse hjælpende ornitologer kigge på fugle på deres jagtrevir efter aftale. Ornitologerne accepterer selvfølgelig samtidig, at jagt er en naturlig, bæredygtig og legal beskæftigelse. Det kunne sagtens gøres uden den store jagtmæssige forstyrrelse, og det kunne nemt arrangeres med et samarbejde mellem Jægerforbundet og Dansk Ornitologisk Forening, hvis viljen ellers er der.

Kære jægere og ornitologer, egentlig vil vi det samme: Vi vil have et vildtrigt land. Både jægere og ornitologer er naturelskere, så lad os bruge resurserne til samarbejde i stedet for at føre en krig, som ikke kan vindes.

 

Vi ses derude,

 

Rolf Andersen

www.hundetraening.com