Når omslaget til Grej & Gear sektionen rammer læserne, står vi med de frysende fødder solidt plantet i årets koldeste måneder. Men hvorfor overhovedet fryse om fødderne, når der er grej, som kan hjælpe dig: Treksta har produceret gode støvler siden 1988, og i starten af vinteren 2020 kom deres Grizzly Heat GTX, en velformet læderstøvle med god pasform og indbygget elektronisk varmesål.

Varmesålen kan indstilles på to varmeniveauer og holder strøm i 5½ time på det laveste. Der medfølger et separat batteri til hver støvle, samt en oplader, der smart nok kan forbindes direkte til ladeudtaget i skaftet. Batteriet sidder på ydersiden af støvlen og kan skiftes, hvis du løber tør for strøm midt i jagten.

Støvlen er forsynet med GoreTex membran for god vandtæthed og åndbarhed og fås enten med kedeligt konventionelle snørebånd eller med Trekstas kæphøje BOA system, så støvlen med en enkelt hånd kan tages på, spændes og tages af igen – Virkelig smart!

Køb Treksta Grizzly Heat BOA GTX til 2.999 kr. i din jagtbutik – Find nærmeste forhandler på treksta.dk

LÆS OGSÅ

Gear & Grej, april 2020

Gear & Grej, August 2019