
Jagt på fisketerritoriet uden overvejelser i forhold til sikkerhed kan have dødelige konsekvenser og er direkte tåbeligt.
Foto: Anders Larsen
Kolde overvejelser
Når jagten starter i september, er vandet og luften som oftest stadig lun og kræver måske ikke de større overvejelser ved første anskuelse.
Jagten er udelukkende efter svømmeænder og gæs, da der er en måned til, at jagten begynder på dykænderne, som er mere forbundet med jagt på dybt vand i en koldere periode.
Men selv i den varme periode kan jagten være lumsk og bringe dig ud i uforudsete hændelser, som du helst burde have beskyttet dig imod, og i takt med, at det bliver koldere, skal der også gøres flere overvejelser.
De dårlige eksempler uden redningsvest
Selv har jeg været en af dem, der bare lige skulle på årets første træk den første september, og før jeg viste af det, lå jeg midt ude på fjorden med otte meter vand under mig uden redningsvest eller evnen til at kommunikere, hvis jeg røg i vandet, mens jeg jagtede en anskudt gås en kulsort aften.
Redningsvesten lå sikkert på land med både lygte og nødudstyr, og min telefon var i lommen frem for at være i det vandtætte etui, som jeg ellers plejer at lægge den i.
Det skulle...