Naturdebatten I Europa handler for øjeblikket utrolig meget om rewilding – ”genforvildning” på akavet dansk – og de konsekvenser det kan have for biodiversiteten. Der debatteres i den forbindelse hegn, udsætning, landbrug, skovbrug, ”naturnationalparker” og meget andet, og tonen er ofte ganske skarp og fundamentalistisk. Det er tydeligt, at mange debattører er stærkt personligt engagerede i spørgsmålet, og det leder desværre ret ofte til, at fakta og følelser blandes sammen på en ganske uhensigtsmæssig måde.
I helikopterperspektiv er det ret enkelt. De arter, vi har, er blevet til efter millioner af års tilpasning til en vild natur, som forsvandt på ganske kort tid – set i et evolutionistisk perspektiv – i forbindelse med menneskets pludselige bestandstilvækst for blot 10.000-15.000 år siden. De arter, som har overlevet frem til vor tid, er dem, som har kunnet klare omstillingen imod mere og mere kultiveret natur, mens specialiserede vildmarksarter uddør i takt med, at vildmarken forsvinder. Der er ingen tvivl om, at biodiversiteten – altså mangfoldigheden af arter i naturen – var betydeligt større for 10.000 år siden, end den er nu, hvor en meget stor del af landjorden ligger under plov...
