Foto: Aske Rif Torbensen
Jeg er vokset op på en gård, og min far tog mig med på jagt, fra jeg var lille. Der var ikke så mange regler dengang: Jeg fik lov at skyde med en salonriffel, fra jeg var otte år. Vi havde en vejrhane, der var totalt gennemhullet, og ingen sagde noget til det. Det at gå på jagt blev sådan en ild, der brænder. Jeg fik min første haglbøsse som 14-årig og skød et stykke råvildt med den. Jeg tog jagttegn som 16-årig, og derefter gik jeg en del på sneppejagt med min far.
Hvordan opstod din interesse for vintagevåben?
Det kom sig nok af, at jeg blev uddannet som bøssemager og begyndte at skille våbnene ad. Det var næsten chokerende at pille en lås ud fra en bøsse fra 1885 og tænke: hold da kæft, det her er håndværk! Det virker i dag, og fjedrene er stadig stramme. Næsten ingen kan næsten lave den slags fjedre i dag. Det er sjovt, at man kan bruge sådan noget, der er så gammelt.
Kan du huske en særlig situation med sådan et vintagevåben, der gjorde indtryk?
Jeg tog engang en gammel englænder med på jagt, og den skød simpelthen som en drøm: Den vejede ingenting, og balancen var perfekt. Snepperne, som vi skyder mange af, hvor jeg bor i Jylland, er altid på vej ind bag et...
