Det siges, at hunden er menneskets bedste ven, og at jagthunden er jægerens bedste ven. Det er sikkert rigtigt, men er jægeren jagthundens bedste ven?
Det tror man jo nok, at man er, men mange jægere gør det nu ret vanskeligt for hunden at forstå sin fører. Uden at vide det naturligvis. Jeg vil vove en påstand: Hvis en jæger ikke giver hunden menneskelige egenskaber, men sender de rigtige signaler, som hunden kan forstå, så er der ikke noget, en hund hellere vil, end at gøre, hvad dens fører ønsker. Det handler om kommunikation, lige så meget som træning. Det tager nogen tid at kunne læse sin hund, men man kommer langt, hvis man ser sagen fra en lidt anden vinkel.
Nej, hunden er egentlig ikke trofast. ”Jamen, han sidder da der og ser trofast ud?” Næ. Han sidder og prøver som en vanvittig at forstå, hvad du som fører vil have den til. Den er kun trofast over for sig selv, men vil hjertens gerne udføre de opgaver, den bliver stillet. For en hund er et flokdyr, og den er programmeret til at samarbejde med resten af flokken, da det kommer den selv til gode. Hvis den oplever at være i en flok med dårligt lederskab, så må den på et tidspunkt resignere, og så vil den klare sig selv. Imod sin vilje og af ren og skær overlevelse.
Jagthunden bør gå på jagt med sin flok. I denne verden er flokken dig, dens fører, der samtidig er lederen. Jeg både ser og hører folk sige, når de lufter deres hund, at den skal lidt ud at læse hundeavisen. Jeg er lidt allergisk over for det udtryk. Fordi det, hunden jo gør, er at gå på jagt alene i stedet for sammen med flokken.
Det er måske ikke så underligt, hvis man lufter på den måde, at det bliver svært eller nærmest umuligt at få kontakt til hunden på jagt. For nu da den har lært at rende ad Helvede til på lufteturen, vil det samme ske på jagt. Så vil den fise rundt på egen hånd og splitte en hel fasanudsætning ad, for det er da en fest. Der bliver nok råbt mindre pæne ting efter hunden. Det er bare ikke dens skyld, for den gør jo bare det, den er oplært til, nemlig at den ikke har nogen tryg base og ingen leder, men må klare sig selv.
Det var kun et eksempel ud af mange, og hvis du er ny hundeejer, kan jeg godt forstå, at det måske kan se uoverskueligt ud i alle situationer at sende de rigtige signaler, og ikke mindst modtage dem. Men ved at bruge din sunde fornuft og prøve at undgå at bringe dig i situationer, du ikke kan overskue, lover jeg, at det vil komme. Ikke hurtigt, men det kommer. Man kunne skrive verdens korteste hundebog med tre ord: konsekvens, timing og tålmodighed.
Vi ses derude.
Rolf Andersen
Professionel hundetræner og apportør ved en række forskellige godser. Uddannet ved Den Kgl. Danske Livgarde og forfatter til en række forskellige bøger om hundetræning.
Læs Mere
