Det bobler, syder og risler derude, og alt grønnes mere og mere. Jo foråret er her, og lyset er tilbage. Efter en utrolig mild vinter med kun få dage, hvor landet har været dækket af sne og frost, er vi nu nået frem til april måned. Og selvom det lysner dagligt med flere og flere lyse timer, og temperaturen er for opadgående, skal vi ikke tro, at der ikke kan komme nogle vinterdage her i april. Det har vi oplevet før. Men selvom det vil være tilfældet, så er vi i årets anden forårsmåned, og så melder spørgsmålet sig for os jægere, skal vi blive ved med at fodre fasaner og agerhøns?
Svaret er ja, fordi, hvis du vil holde på de fugle, der har overlevet vinteren på dit revir, så skal du fortsætte med fodring i april.
Ligger på rede
De første fasanhøner ligger allerede nu på deres rede. Den er bygget på jorden og er kun svagt foret. Reden er som regel skjult i højt, halvvissent græs, lyng eller under tætte buske og krat. Det er her, hønen lægger op til 15 æg. Det er vigtigt, at hønen har adgang til proteinrigt foder hele tiden under rugningen, der tager mellem 23 og 28 dage. Hvis du ved, hvor hønen har en rede, skal du passe på ikke at komme for nær for at undgå at stresse hende.
Samtidig skal du supplere fodringen med hvede og majs med proteinrige blandinger med de nødvendige vitaminer og mineraler. De forskellige blandinger af proteinrigt fasanfoder kan købes hos de fleste grovvareselskaber eller de forretninger, som sælger fasanfoder.
Undersøgelser har vist, at hvis fasanhønens depoter ikke er i orden ved æglægningens begyndelse, bliver fasanerne dårligere til at skjule sig, og derved bliver de mere udsatte for angreb af predatorer. Samtidig kan de manglende fedtreserver betyde risiko for indvoldsorme, der svækker fuglen, som kan føre til dårlig kondition. Endelig ændres fuglen psykisk, og det betyder, at risikoen for, at den forlader reden, øges, og dermed bliver hønen dårligere til at føre sine kyllinger. Engelske forsøg viser, at hvis fasanhønens fedtreserver er i orden, bliver formeringsevnen større, og dens kuld bliver derved større, ligesom hønen har tilbøjelighed til større velvillighed til omlægning, hvis den første rede ødelægges.
Derfor er det vigtigt sammen med din fodring, at du sikrer dig så få predatorer som muligt på dit revir – i særdeleshed dér, hvor du ved, at fasanen ligger på rede. Da reden som sagt er på jorden, er den særlig udsat for besøg af mink, kat, mår, ræv, grævling samt flyvende predatorer som krage, skade, musvåge og duehøg.
Placeringen af fodertønder
De engelske undersøgelser fandt også frem til, at der blev opnået optimal effekt af fodringen, hvis der blev placeret flere og mindre fodreautomater langs hegn og gærder. Det vil sige, at de skal placeres i de ledelinjer, som fasanerne bruger på reviret. Samtidig viste undersøgelserne, at der skulle foders optimalt helt frem til æglægningens begyndelse, hvilket vil sig i hele april måned. Samtidig anbefaler forskerne dog, at det bedste resultat opnås ved at fodre helt frem til juni måned. Gør man det, lærer fasanerne, hvor der er foder, og de vil ikke have tilbøjelighed til at sive ud til naboterræner.
Nå æggene klækkes og kyllingerne forlader reden få timer efter klækning begynder de med det samme sammen med fasanhønen og kokken at lede efter insekter, som er kyllingernes første fødemidler i de næste tre til fire uger efter udklækningen. Jo ældre kyllingerne bliver, går de væk fra udelukkende animalsk føde til også at spise frø og senere snegle, små padder og mindre firben.
Insekter er kyllingeføde
På lang sigt er det derfor betydningsfuldt at skabe miljøer med insekter dér, hvor fasanerne opholder sig i yngletiden. Det kan du gøre ved hele tiden at plante for vildtet. Det er et arbejde, der faktisk kan gøres både forår og efterår. Ukurante hjørner og nye læhegn kan plantes for at bidrage til insektvækst. Et gammelt mundheld siger, at “hvor en plov ej kan gå, et træ kan stå.”
Med buske og træer skaber du bedre levevilkår for insekter, derefter fugle og til sidst pattedyr, samtidig med at det skaber skjul og dække hele året, ligesom det også bidrager med læ om vinteren.
Læs også: Fodring af vildtet gennem vinteren
For en god ordens skyld vil jeg lige gentage de generelle gode råd om fodring af fasaner:
- Anvendes fodertønder med en foderspiral, skal foderspiralen placeres over jorden i en højde (ca. 30 cm), så fasanerne kan nå den. Hvis agerhønsene også skal have glæde af fodringen, skal foderspiralen placeres tættere på jorden (ca. 20 cm).
- Placér fodertønderne på reviret, hvor fasanerne færdes dagligt, det vil sige i levende hegn, remiser, buskadser og moseområder.
- Sørg for, at der hele tiden er rigeligt med tilgængeligt foder, som giver fasanerne den nødvendige mængde af proteiner, calcium, fosfor, vitaminer, mineraler, suppleret med kalkskaller op til æglægningen. Flyt tønden regelmæssigt af hensyn til sygdomme. Fasanen spiser mest hvede og majs og op til 75 gram om dagen.
- Her i april er det vigtigt, at du etablerer flere foderpladser på reviret. Årsagen er, at fasankokkene i foråret bliver territoriehævdende og ikke tillader andre fasankokke i deres territorium. Står der en fodertønde på en fasankoks territorium, vil han gøre alt for, at andre fasankokke ikke færdes i eller omkring denne fodertønde.
- Sørg for, at der ved al fodring af hønsefugle altid er adgang til kråseflint.
