Foto: Steen Andersen samt Igor Tichonow, Robert Kneschke, Josef Mohyla, Lena Ivanova/Shutterstock
En række forskere og professionelle skovfolk har udgivet bogen Klimaskoven – et effektivt redskab til håndtering af CO2-problemet. Her hævder forfatterne, at klimaet bedst reddes ved at fælde træer. De sætter også tal på både gevinster og omkostninger. Ifølge forfatterne kan den danske CO2-udledning reduceres med 30 procent ved blot at øge det danske skovareal fra de nuværende små 15 % til 25 % af landets areal. Det mål kan nås ved investeringer på 15 milliarder – under forudsætning af uændrede EU-tilskud til de tilplantede landbrugsarealer. Øges skovenes areal yderligere til lidt over en tredjedel, kan udledningen af CO2 reduceres med 50 pct.
Den optimale reduktion af CO2-belastningen opnås bedst gennem udvikling af såkaldte klimaskove. Det er skove, der drives bæredygtigt, og hvor driften kombinerer en høj tilvækst med en stor variation og kontinuitet i naturen. Herved opnår man såvel en høj CO2-binding og mange levesteder, der sikrer biodiversiteten.
Der hører dog mere med til historien. De fire forfattere er seniorforsker Palle Madsen, Ph. D. Anders Tærø Nielsen, skovrider Per Hilbert fra branchefællesskabet Skovdyrkerne, samt skovrider Esben Møller Madsen. Forfatternes argumentation tager udgangspunkt i, at ikke alene kan et større skovareal med en større tilvækst suge mere CO2 ud af luften, men især i at træ kan erstatte en lang række materialer som stål, beton, tegl m.m. Materialer som i dag kræver store mængder fossilt brændsel til deres fremstilling og forarbejdning, hvilket medfører en stor CO2-udledning til atmosfæren. Ved delvist at udfase de energitunge materialer i byggeriet og andre steder og erstatte dem med træbaserede materialer, vil CO2-udledning blive reduceret. Men det kræver et aktivt skovbrug med større arealer og større hugst.
Underholdning
Lørdag den 19. september løb et nyt indsamlingsshow af stablen på TV2. Navnet var Danmark Planter Træer, og showet var resultatet af et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Adskillige celebriteter stod for underholdningen, og showet forløb næsten som en valgkamp med indslag og status fra hele landet i takt med, at man opregnede bidrag fra både private og virksomheder. I alt lykkedes det at samle penge ind til 914.223 træer, som skal plantes i Danmark. Det flotte resultat skal i praksis udmøntes ved at træerne plantes i såkaldte Folkeskove. De etableres i et samarbejde med organisationen Growing Trees Network Foundation. Da 75 % af udgiften til at etablere skov er jorden til at plante træerne i, har man allieret sig med kirker, vandværker, kommuner og Naturstyrelsen, som stiller jord til rådighed for etablering af nye Folkeskove. Indsamlingen kan finansiere plantning af 46 nye Folkeskove i Danmark samt bevaring af rydningstruet skov i Danmark og Uganda. Organisationen oplyser, at der plantes ét træ for hver 20 kr., der blev samlet ind.
Jægerne
Det er naturligvis dejligt, at der er bred opbakning i befolkningen til at støtte skovrejsningen i landet. Men det er påfaldende, at der ikke ét sted i denne sammenhæng er blevet nævnt ét ord om de danske jægeres mangeårige indsats på dette område. Allerede i 1933 opstod ideen om, at man skulle beplante flere områder med træer og buske – til gavn for hele faunaen og ikke bare de få jagtbare arter.
Fra en gang i 1950’eren blev det muligt at få statstilskud til indkøb af de planter, som skulle bruges til denne form for naturbevarelse. Tilskuddet har varieret med årene, men udgør i øjeblikket 75 % af planternes pris – dog med det store men, at tilskuddet og momsen af planterne er skattepligtige, hvilket unægteligt reducerer nettotilskuddet markant. Ordningen er ret enestående og forekommer så vidt vides ikke i nogen af vores nabolande.
Ordningen har været flittigt benyttet af jægerne. For eksempel har aktive jægere blandt kun ca. 400 medlemmer fra Askov-Malt Jagtforening igennem de sidste 30 år plantet mere end 160.000 træer og buske.
I dag er det Naturstyrelsen Nordsjælland, som forvalter Plant for Vildtet-ordningen. Her oplyser Ditte Olrik, at der desværre ikke er bevaret data fra hele ordningens historie, men at der indtil årtusindskiftet blev givet tilskud til mindst 1 million træer årligt. I de sidste ti år er tallet blevet reduceret til cirka det halve. Målt i kroner blev der i 2009 givet ca. 2,6 mio. kr. i tilskud til træer, mens der sidste år blev givet 1,6 millioner kr. i tilskud. Fra disse tal skal så trækkes det skatteprovenu, som staten får igen i form af indtægtsbeskatning af tilskuddene. Finansieringen af tilskuddene kommer fra Jagttegnsmidlerne, som også finansierer driften af landets vildtreservater. Ikke desto mindre skal de aktive og naturbevidste jæger altså betale skat af det tilskud til naturbevarelse, som de får fra den afgift, de alle betaler. Forstå det, hvem der kan.
Da der i kraft af reglerne er tale om en betydelig egenbetaling, må man formode, at alle træerne er blevet plantet af de jægere, som købte dem. I den forbindelse er det tankevækkende, at, når jægerne planter træer, så får de lidt over 3 kr. i tilskud (før skat) per plante, mens man i andre organisationer skal bruge op til 20 kr. for at plante et træ.
Da der ikke er bevaret data fra administrationen af Plant for vildtet-ordningen, er det ikke muligt at sige noget præcist om omfanget af jægernes indsats. Men hvis man siger, at antallet af plantede træer var på sit højeste i årene fra 1960 og til årtusindskiftet og derefter blev gradvist reduceret til det halve, så har de aktive danske jægere plantet mindst 50 millioner tæer i ordningens levetid – i høj grad for egen regning og fuldt ud med egen arbejdsindsats.
Æres dem, der æres bør.
