Et hegnet område på 1300 hektar kan blive det nye hjemsted for 50 stude og kvier, hundredevis af krondyr og 20 svenske elge.

Det fremgår af et projektforslag fra Naturstyrelsen. Skovrider og chef for lokalenhed, Jens Bjerregaard Christensen ønsker ikke at udtale sig yderlige om projektforslagets udkast, men udtrykker begejstring for i 2022 at åbne en naturnationalpark, hvor besøgende kan opleve vild natur og vilde dyr som elgene. Gribskov naturnationalpark er en af de første parker, hvor naturen får lov at være vild og utæmmet. Den skal passe sig selv og udvikle sig på egne præmisser.

Hvorfor vælge elge?

Danmarks Naturfredningsforening udtaler, at det vil være en god beslutning med vilde elge, idet det kan påvirke økosystemet positivt, og det bifalder vi, siger Runge Engelbrecht Larsen, idémanden bag begrebet naturnationalpark. Han påpeger dog også, at 1300 hektar ikke er meget plads for elge, hvorfor de gerne ser, at naturnationalparkens areal udvides.

Eksperterne fra Naturstyrelsens videnskabelige arbejdsgruppe har dog blandede holdninger til udsætning af vilde elge.

Rasmus Ejrnæs fra Århus Universitet er sammen med Jens-Christian Svenning, der er professor samme sted, yderst positive overfor udsætning af elgen. De mener, at elgen kan bidrage til skabe lysninger i skoven og give en varieret mosaikstruktur, hvilket vil forbedre biodiversiteten.

Christian Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, der også er med i ekspertgruppen, har i stedet for anbefalet at se på vildtarter, der i forvejen hører naturligt hjemme på Sjælland, for eksempelvis vildsvin og kvæg, som erstatning for den nu uddøde urokse, som i sin tid havde hjemme i blandt andet Gribskov. Dét sammen med udsætning af endnu flere kronhjorte.

Læs mere om naturnationalparkerne her:

Er 15 naturnational-parker omkranset af 2 meter højt nethegn til gavn for vildtet?