Jesper Schmit er ivrig mårhundejæger, bosat i Syddjurs Kommune. Han synes det er synd, at den flotte pels ikke altid bliver brugt. Derfor er han gået igang med et hobby projekt hjemme i værkstedet.

De mårhunde og ræve som Jesper nedlægger, vælger han at garve og få syet om til bløde og varme huer. I starten kontaktede han en håndfuld buntmagere, men det var svært at finde den helt rigtige. Det lykkedes dog til sidst med hjælp fra en Facebook gruppe. Jesper fandt en dygtig buntmager, sendte et skind afsted og fik returneret en varm hue – perfekt til vinterens jagter. Der gik ikke lang tid før, at vennerne også ville have lavet en.

Går du også og gruer over, hvordan du kan får brugt skindet fra din mårhund eller ræv? Så har du her en oplagt mulighed. Tilmed vil du være en omvandrende jagthistorie.