Vildtkameraer – alt hvad du bør vide

Stadig flere jægere holder sig opdateret om revirets vildt og dets bevægelse ved hjælp af et eller flere vildtkameraer. Personligt har jeg brugt vildtkameraer i forbindelse med overvågning af især råvildt i cirka 25 år. De første vildtkameraer, jeg anvendte, bestod af en hård plastboks indeholdende et billigt kamera og en sensor af samme type, som også blev brugt i tyverialarmer. Der var ikke mange indstillingsmuligheder, men når sensoren blev aktiveret, tog kameraet et billede i sort/hvid. Billedet blev lagret på en filmrulle, som typisk kunne indeholde 24-36 billeder. Filmrullen skulle efterfølgende fremkaldes hos fotohandleren.

Selvom nutidens vildtkameraer stadig er et kamera indbygget i en hård plastboks, er den tidligere besværlige, og bekostelige fremstilling af billeder i dag både nemmere og billigere, da selve kameraet i nutidens vildtkameraer er erstattet af et digitalkamera.

Alle optagelser bliver, modsat de tidligere filmruller, i dag lagret på et SD-kort (hukommelseskort), som afhængig af, hvor stor kapacitet SD-kortet har (angives i GB eller Gigabyte), kan indeholde tusindvis af billeder og videoklip.

Som alle ved, har den digitale udvikling kørt i overhalingsbanen i mange år, hvorfor vi i dag kan købe vildtkameraer i alverdens afskygninger. Det være sig i form af forskellige mærker, modeller, størrelser og funktionalitet. Kort fortalt har nutidens vildtkameraer et hav af indstillingsmuligheder, ligesom nogle, udover at optage billeder og video, også kan sende billeder og korte videooptagelser til mobil/mail.

Prisen på vildtkameraer

Et vildtkamera kan i dag anskaffes for alt mellem 500 og 5.000 kr. Prisen afhænger blandt andet af, om vildtkameraet, udover at lagre billeder og videooptagelser på et SD-kort, også skal kunne sende disse videre til flere mobiltelefoner eller mailadresser.

4G vildtkameraer er dyrere end 2G kameraer, ligesom kvaliteten på objektivet også har indflydelse på prisen.

Antallet af IR dioder og specielt kvaliteten af disse afspejles ligeledes i prisen. Derfor vil man tydeligt, og særligt på natbilleder, kunne se forskel på kvaliteten (skarpheden) i billedet afhængig af vildtkameraets prisklasse.

Kort fortalt kan man generelt sige om vildtkameraer, at pris og kvalitet hænger sammen. Du får som oftest det, du betaler for.

De mange tests af vildtkameraer

Der laves løbende tests af de forskellige vildtkameraer på markedet. De fleste af disse tests er både oplysende, reelle og brugbare. Nogle få tests, som laves af producenten selv eller en eneforhandler af produktet, skal man tage med et gran salt. Disse tests er ikke altid helt objektive. Personligt tror jeg mere på tests, når de er udført af uvildige personer, som ingen økonomiske interesser har i produktet.

Hvis man laver en test, hvor man sammenligner et billigt vildtkamera til 500 kr. med et otte gange dyrere MMS-vildtkamera, vil det ikke overraske nogen, hvis det billige vildtkamera løb med titlen ”Bedst til prisen”, mens det dyre vildtkamera fremhæves som ”Bedst i test”.

Et mere relevant spørgsmål kunne imidlertid være, om det 8 gange dyrere MMS-kamera også kan levere 8 gange bedre billedkvalitet.

Det er værd at vide, at stort set alle vildtkameraer fremstilles i Østen, og selvom de har forskellige produktnavne, er mange af dem produceret på de samme fabrikker og indeholder derfor ofte den samme software.

Hvordan finder du vildtkameraet, som opfylder dine behov

Den bedste brugerundersøgelse, du kan lave, inden du investerer i et nyt vildtkamera, er at spørge dine jagtkammerater om, hvilke vildtkameraer de har erfaring med og eventuelt, hvilke de kan anbefale.

Derudover skal du finde ud af, hvad du skal bruge dit vildtkamera til, og hvad dine forventninger er. I den proces kan du stille dig selv en række spørgsmål som eksempelvis:

• Skal vildtkameraet kun tage billeder, eller skal det også kunne optage video, eller måske først tage et billede efterfulgt af en kort video-sekvens?
• Skal vildtkameraet kunne sende billeder til din mobil/mail?
• Skal vildtkameraets IR-lys være usynligt for vildtet?
• Skal vildtkameraet have lang batteritid, eller kommer du ofte på reviret og kan udskifte batterierne, når de er brugt?
• Skal vildtkameraet kunne optage lyd, og vil du også kunne bruge det til overvågning af sommerhus eller lignende?
• Skal der være en LCD-skærm, hvor du kan se de billeder/videoer, som ligger på SD kortet?

Du kan sikkert finde på mange flere spørgsmål. Det vigtigste er imidlertid, at du er bevidst om, hvilke krav du stiller til dit vildtkamera – gerne inden du begynder at kigge på de mange forskellige modeller.

Vildtkameraets tekniske specifikationer

Læser man de tekniske specifikationer i forbindelse med de forskellige vildtkameraer, bliver man ofte mere forvirret end oplyst. Hvis man ikke er foto-nørd eller interesserer sig ekstremt meget for foto eller vildtkameraer, giver nedenstående 10 oplysninger absolut ingen mening.

Vi gennemgår her de vigtigste begreber og funktioner, som det kan være værd at sætte sig ind i.

2G eller 4G

Kort fortalt er forskellen på, om et vildtkamera sender i 2G eller 4G, et spørgsmål om hastighed og filstørrelse. Et 2G vildtkamera kan sende med en hastighed på cirka 0,5 Mbit/s, mens et 4G vildtkamera kan sende med en hastighed på 71 Mbit/s eller mere. Det er derfor også kun et 4G vildtkamera, som kan sende korte videoklip.

Et 2G vildtkamera er længere tid om at sende MMS billeder. Det betyder, at man skal tænke over, hvor lang forsinkelse (delaytid, trigger-interval) man vil have mellem hver afsending af billeder. Indstiller man denne tid til 1 minut, risikerer man, at vildtkameraet ikke når at få afsendt billedet, inden det tager et nyt billede. Sker dette vil afsendelsen af det første billede blive afbrudt, og du modtager ikke dette MMS-billede. Det kan dog senere findes SD-kortet.

Jeg vil derfor anbefale, at man på et 2G vildtkamera indstiller forsinkelse (delaytid, trigger-interval) til mindst 2 minutter og gerne 3 minutter. Et 4G vildtkamera får ingen problemer med at sende MMS-billeder, hvis forsinkelsen er sat til 1 minut.

4G vildtkameraer er dyrere i indkøb end 2G vildtkameraer, og 4G vildtkameraer er grundet den hurtige sendetid af MMS-billeder også det bedste valg, hvis man vil bruge dem i forbindelse med overvågning eller anden form for tyverisikring.
2G vildtkameraer har dog den fordel, at 2G nettet har større geografisk dækning end 4G nettet. Det kan være relevant, hvis kameraet skal placeres i et afsidesliggende område med ringe dækning.

Hvordan dannes et (digitalt) billede

Et digitalt billede er et billede, som er lagret elektronisk.

“Digitalt” kommer af det latinske ord digitalis, og simpelt oversat betyder det – noget der kan tælles. Når noget er digitalt, be­tyder det, at det er skrevet i et sprog, som en computer kan forstå. En computer forstår i princippet blot to ting, nemlig tal­lene 0 og 1. Det lyder ikke af meget, men bare der er nok 0’er og 1’ere i forskellige kombinationer, som eksempelvis 000010000 eller 010011010, er der uanede muligheder for, hvad de to tal kan beskrive.

Men hvordan kan kameraet tælle sig frem til farvenuancerne i en solopgang? Det sker ved, at det digitale kamera inddeler motivet i en masse små felter, som kaldes pixels. Disse små pixels (felter) samles i grupper, der tilsam­men måler på henholdsvis rød, grøn og blå (RGB), og tilsam­men kan de danne alle regnbuens farver inklusive sort og hvid.

Når billedet tages, analyserer kameraets billeddannende elektronik pixelgruppe for pixelgruppe og blandingsforholdet mellem de tre grundfarver rød, grøn og blå (RGB).

Straks efter billedet er taget, har det digitale kamera foretaget en registrering af farverne overalt på billedfladen og kan derfor gendanne motivet i form af et digitalt billede. Fordi billedet er defineret digitalt, kan det kopieres i én uendelighed uden kvalitetstab.

Mega Pixels

MP står for MegaPixels. Mega kan oversættes med million. Står der MP4, betyder det dermed, at kameraet har 4 millioner pixels. Står der MP8, betyder det, at kameraet har 8 millioner pixels og så videre.
Jo flere pixels kameraet har til rådighed for at gengive eksempelvis en råbuk, desto mere detaljeret bliver billedet af råbukken, og desto skarpere vil menneskets øje opfatte billedet. Man taler i den forbindelse om kameraets opløsning – altså, hvor mange pixels kameraet inddeler (eller opløser) billedet i. Jo højere opløsning, des bedre detalje- og farvegengivelse og derved også bedre billedkvalitet.

Man kan foranlediges til at tro, at hvis to kameraer har den samme opløsning, er billedkvaliteten også den samme. Men dette er ikke nødvendigvis korrekt, da andre faktorer også spiller ind.

Der kan være stor forskel på kvaliteten og ikke mindst størrelsen på den CCD eller CMOS-sensor, der rummer de mange pixels. Hvis sensoren rent fysisk er større og opløsningen den samme, vil hver pixels være større, hvilket som regel giver bedre billeder.
Linsen (det korrekte ord er objektivet) spiller en stor rolle i hele dette spil. De objektiver, som bruges i vildtkameraerne, er ofte af en type, som ikke kan lave den helt fine detaljegengivelse. Så kan vildtkameraets elektronik være nok så fremragende, uden at det færdige billede bliver bedre af den grund.

Man bør være opmærksom på, at man kun har brug for mange pixels, såfremt man vil forstørre billeder op i plakatstørrelse. For at dette skal kunne lade sig gøre, kræver det, at både kamera og objektiv er af en god (og dyr) kvalitet, hvilket ikke er tilfældet, når vi taler om vildtkameraer.

Trigger-tiden / reaktionstiden

Trigger-tiden er den tidsperiode, der går fra vildtkameraets sensor registrerer en bevægelse, til vildtkameraets aktiveres og tager billeder eller starter videooptagelse. Reaktionstiden kan være svingende fra vildtkamera til vildtkamera og kan vare fra 0,2 sekunder til 3,0 sekunder. Det siger sig selv, at et vildtkamera med en trigger-tid på 0,5 sekunder, har større chancer for at få et billede af et dyr, som hastigt passerer forbi vildtkameraet i kort afstand (eksempelvis på en veksel), end et vildtkamera med en trigger-tid på 2-3 sekunder.
Hvis vildtkameraet er opsat ved et foderhus, har trigger-tiden ikke den store betydning, da dyrene ofte står stille ved foderhuset i halve eller hele minutter. Derfor er der rigeligt til at få taget flere billeder af dyrene.

Sensorvinkel

Man kan også kalde sensorviklen for overvågningsområdet. Jo større sensorvinkelen er, desto større chancer har man for at få billeder eller videooptagelser af et dyr, som bevæger sig diagonalt foran vildtkameraet. En sensorvinkel på 40 grader har selvsagt et betydeligt mindre synsfelt end en sensorvinkel på 82 grader. Det er ikke unormalt, at vildtkameraer med en stor/bred sensorvinkel, har en kortere sensor-rækkevidde, ligesom en hurtig trigger-tid er af mindre betydning.

Sensor rækkevidde

Sensorens rækkevidde har direkte indvirkning på, hvor langt væk vildtkameraet kan registrere en bevægelse. De fleste vildtkameraer har en sensorrækkevidde på 14-18 meter, mens de færreste kan nå ud på over 25-30 meter. Det er muligt, at et vildtkamera kan registrere og tage et billede af et dyr på 25 meters afstand, men grundet det billige software og objektiv, der sidder i de fleste vildtkameraer, vil du ikke kunne se detaljerne. Ved natbilleder skal IR lyset være så kraftigt, at det kan belyse et dyr op, som aktiverer sensoren.

Timelaps

Ved brug af timelaps kan du se, hvad der sker foran vildtkameraet, uagtet sensor rækkevidden. Vildtkameraet kan med timelaps aktiveret indstilles til at tage et billede efter en variabel tidsindstilling, uden at sensoren bliver aktiveret. Skulle der komme et dyr forbi, som fanges af vildtkameraets sensor, tages også et billede.
Hvis timelaps er aktiveret og indstillet til at tage et billede hvert 5. minut, vil vildtkameraet tage mindst 12 billeder i timen / 288 billeder i døgnet / 2.016 billeder på en uge, og så videre.

Hvis du i forvejen har installeret timelaps softwaren på din computer, vil du få et billede fra vildtkameraet op på skærmen. Billedet er delt op i mange mindre kvadratiske felter. Her kan du vælge områder på billedet, hvor du gerne vil se, om der har været aktivitet. Dette gøres ved at markere felterne i de områder, du er interesseret i.
Når timelaps softwaren aktiveres, vil den på meget kort tid gennemgå de mange (ofte tusinder) billeder, som ligger på SD-kortet. De billeder, hvor der er en aktivitet i de områder, du har markeret (felterne), vil nu blive fremhævet – uden at du visuelt behøver at gennemse alle billederne. Hvis man ikke har det software, som skal behandle alle de billeder, som vildtkameraet har taget i timelaps funktionen, er timelaps funktionen mindre brugbar.

Flash / Blitz / IR

I gamle dage var det blitz, man brugte ved fotografering under dårlige lysforhold. Blitz er ikke god at bruge, da det meste hjortevildt reagerer på det kraftige lys, og man risikerer, at vildtet ikke kommer igen. Jo mere stresset hjortevildtet er, desto kraftigere reagerer de på blitz.
I dag bruger man IR-lys. IR står for Infra Rødt. IR-lys udsendes i et højere frekvensområde end den del af lysspektret, som det menneskelige øje er i stand til at opfatte. IR lampens lys begrænses af et filter, og det er selve filteret, som bestemmer IR diodernes usynligheds kvaliteter.
Kvaliteten af IR dioderne kan svinge meget fra kamera til kamera, hvilket ofte afspejles i prisen.

Filterets usynligheds-kvalitet opdeles normalt i følgende gradueringer:

– 730 – giver et klart rødt skær, svarende til et trafik-lyssignal.

– 830 – giver et lidt svagt skær, men er dog stadig synligt.

– 940 – kan kun ses på en afstand af 4-5 meter (også kaldet Low Glow).

I dag sælges mange vildtkameraer med 1.020, hvilket er helt usynligt for det menneskelige øje.

Jo højere filter, desto mindre synligt er lyset fra IR dioderne. Til gengæld reduceres effekten af lyset fra kameraet tilsvarende. Det er derfor væsentligt, at dit nye vildtkamera har tilstrækkeligt mange dioder (eksempelvis 60), hvis du vil være sikker på, at der er tilstrækkeligt lys på dyrene ved natoptagelser.

Batterier

Vildtkameraer har brug for strøm, hvilket de får fra batterierne, som ofte er AA-batterier. Jo flere batterier desto mere strøm. Nogle vildtkameraer bruger mere strøm end andre, men fælles for alle vildtkameraer er, at batterierne tappes hurtigere for strøm, når temperaturen nærmer sig frysepunktet og derunder.

Et vildtkamera, som tager mange billeder og mange natoptagelser (hvor IR aktiveres) kombineret med, at alle billederne sendes som sms/mail, har selvfølgelig brug for mere strøm end et vildtkamera, som ikke sender billederne videre, og som ikke er sat til at tage billeder om natten.
I mange vildtkameraer er det muligt at supplere strømforsyningen med 12V / 6V eller et mindre solcellepanel, specielt fremstillet til vildtkameraer.

MMS / GPRS

MMS er en forkortelse for Multimedia Service. Det betyder, at man kan sende og modtage beskeder, som indeholder tekst, billeder, video og lydklip.
Når billederne bliver sendt som MMS, er der en begrænsning på, hvor meget data der kan overføres, hvilket har indflydelse på kvaliteten af de sendte billeder.
Den bedste overførsel af trådløse billeder fås, hvis kameraet kan sende via Mobilt Internet /GPRS via 4G netværket (kræver data-simkort).

Uanset i hvilken kvalitet kameraet sender billeder, vil det altid gemme billederne på SD-kortet i højeste opløsning, hvis det er indstillet til det.

Hukommelseskort / SD-kort

SD-kortet sættes i vildtkameraet, og på dette lagres alle optagelser (billeder, video og eventuelt lyd). I dag kan de fleste vildtkameraer håndtere et SD-kort på op til 32 GB.
Et SD-kort på over 4 GB kan indeholde mange tusinde billeder.

Videooptagelser

Mange nye vildtkameraer (4G) kan optage korte videosekvenser og sende en kort videooptagelse i lav opløsning videre til dig. Videoopløsningen kan være i forskellige kvaliteter. Om man har brug for korte videooptagelse kontra gode billeder i forbindelse med overvågning af vildtet på reviret, er nok mere et ”nice to have” end et ”need to have”.

Og meget mere

På de fleste vildtkameraer kan du indstille:

• Dato, klokkeslet, og eventuelt en valgt tekst.
• Overwrite, hvilket betyder, at kameraet, når SD-kortet er fyldt op, begynder at lagre nye billeder ved at slette de først tagne.
• Laser kan bruges til at indstille fokuspunkt eller blink, som viser, når sensoren reagerer.
• Antal fotos per aktivering gør, at du kan indstille kameraet til at tage ét, to eller tre billeder, når sensoren aktiveres. Hvis MMS-funktionen er aktiveret, vil kameraet ofte sende det første billede og lagre dette samt de følgende i serien på SD-kortet
• Delaytid / forsinkelse betyder, at kameraet kan stilles til at være passivt i en periode, efter at det har været aktivt (taget et billede/video).
• Start – stop betyder, at du kan indstille kameraet til at være aktiv i én eller flere perioder.
• SMS Switch betyder, at du på MMS-kameraer fra din mobiltelefon (via SMS), kan ændre på indstillingerne på vildtkameraet uden at være i nærheden af det. SMS Switch skal stå på ON, for at denne funktion virker.
• Password sikrer, at ingen kan få adgang til indstillingerne i vildtkameraet. En lidt unødvendig funktion vil jeg mene, da man stadig kan stjæle vildtkameraet, tage SD kortet ud og se billederne. De, der stjæler et vildtkamera og efterfølgende finder ud af, at de ikke kan bruge dette, leverer næppe vildtkameraet tilbage. Et password skal derfor ikke opfattes som en tyverisikring, som forhindrer andre i at stjæle dit vildtkamera.

Når du har fået afklaret dit behov for vildtkameraets formåen, kan du begynde at kigge på de forskellige modeller på markedet. Her er mit råd, at du skal vælge et vildtkamera, som er brugervenligt. Tro mig, nogle vildtkameraer er unødigt komplicerede at indstille, mens andre er mere brugervenlige.
Endnu vigtigere er det, at dem, du køber dit vildtkamera af, har et indgående kendskab til produktet og derved kan give dig den support, du måtte have brug for.

Placering af vildtkameraet på reviret

Det er ikke svært at opsætte et vildtkamera på reviret. Følger du nedenstående seks simple råd, er du hjulpet godt på vej, og slipper for dårlige/uskarpe eller tomme billeder, fordi højt græs eller en gren er for tæt på vildtkameraet.

1. Hvor vildtet er
   Det siger sig selv, at du skal opsætte dit vildtkamera, hvor vildtet færdes eller opholder sig. Det kan være ved veksler, ved vildtagre, ved sliksten, foderpladser og foderhuse.

   

2. Frit udsyn
   Slå eventuelt højt græs ned og fjern grene fra træer og buske, hvis disse befinder sig foran og tæt på vildtkameraet.
   Højt græs, grene eller buske, som bevæger sig i vinden, kan aktivere sensoren i vildtkameraet. Resultatet bliver tomme billeder.

   

   Billede nr. 4.                           Billede nr. 5.                            Billede nr. 6.

   På billede 4 kan man se, at der er alt for mange grene tæt på kameraet. På billede 5 er der kun én gren tæt på vildtkameraet. Både på billede 4 og 5 vil grenenes/grenens bevægelse i vinden aktivere sensoren. Hvis det ikke er vindstille, får man mange tomme billeder. På billede 6 er det bedre, da ingen grene foran vildtkameraet vil aktivere sensoren i vinden.

3. Rigtige placering
   Sæt vildtkameraet fast på et træ af en god størrelse, så det ikke kan svaje i vinden.
   For at undgå at være afhængig af træer, når vildtkameraet skal opsættes, kan man med lidt håndværkersnilde nemt fremstille et vildtkamera-stativ. Dette mobile stativ, som kan stikkes/bankes ned i jorden, vil altid stå fast og altid kunne placeres i den bedste position.

   
   Dette hjemmelavede vildtkamera-stativ opsat ved foderhus kan bankes i jorden og derved opsættes præcis, hvor man vil have det placeret.

4. Tag højde for solen
   Sørg for, at vildtkameraet ikke peger direkte mod øst eller vest, specielt hvis solens stråler uhindret kan ramme kameraet. Sker dette, vil billederne blive overbelyste ved solopgang og solnedgang, medmindre det er overskyet. Kan det lade sig gøre, er det bedst, hvis vildtkameraet peger mod nord, da solens rute på himlen er fra øst mod vest i en sydlig halvbue.
   Hvis man bruger et solpanel som strømkilde, bør solpanelet vende mod syd og helst have frit syn mod solen hele dagen.

   

   I de perioder på dagen, hvor vildtkameraet peger direkte mod solen, vil billederne blive overbelyste, utydelige og derved ubrugelige.
    

5. Den rigtige højde og afstand
   Jeg plejer at placere vildtkameraet i en højde på 1-1,5 meter over jorden og gerne tæt på et foderhus. Objektivet i dit vildtkamera har ingen zoom funktion, hvorfor du bør opsætte vildtkameraet tæt på det sted, du forventer, at vildtet vil komme. De bedste og mest detaljerede billeder får du, hvis afstanden til vildtet ikke overstiger 5 meter. Vildtkameraerne kan nemt tage billeder på 10 meter og derover, men detaljerne i billederne bliver formindsket i forhold til afstanden.

   

6. Vedligeholdelse
   Et vildtkamera er konstrueret til at kunne være udendørs i al slags vejr. Det vedligeholdelsesfrie vildtkamera er dog endnu ikke kommet på markedet og kommer det formentlig heller ikke.
   Fugt er vildtkameraets værste fjende, og selvom de fleste vildtkameraer er støv- og vandtætte (IP67), kommer der fugt ind i kameraet, hver gang det åbnes i den frie natur.
   Fugt angriber printplader, og en reparation er en bekostelig affære. Fugtskader er ikke dækket af garantien. Det er derfor en god ide jævnligt at tage vildtkameraet med indendørs og lade det tørre ved stuetemperatur. Jeg anbefaler også, at du lægger en fugtbrik ind i vildtkameraet (der er ofte plads ved batterierne).
   Gummipakningen må ikke være skadet, udtørret eller revnet. Det er vigtigt, at gummipakningen smøres med en silikonestift et par gange om året, så den bevarer sin smidighed. Husk også den gummipakning, som sidder mellem kamerahuset og antennen (MMS-vildtkameraer).

   

Lovgivningen

Lovgivningen i forbindelse med opsætning af vildtkameraer, er underlagt Bekendtgørelse af lov om tv-overvågning.

I §1 st. 1 står der: Private må ikke foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel.

I § 1 stk. 2 står der: Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat.
Lovens regler om tv-overvågning finder tilsvarende anvendelse på opsætning af sådant apparat med henblik på overvågning.

Sagt på en anden måde betyder det, at du må opsætte vildtkameraer på dit jagtrevir i en privat skov, når vildtkameraet ikke overvåger stier og skovveje eller andre steder, hvor offentligheden har lovlig adgang.

Da skovgæster ikke må færdes uden for anlagte veje og stier i private skove, kan du disse steder lovligt opsætte dit vildtkamera, så længe skovgæster, som færdes lovligt i skoven, ikke bliver overvåget.

Hvis du har jagtretten i en offentlig skov eller naturområde, må du IKKE opsætte vildtkameraer på dette revir. Årsagen er, at offentligheden (alle mennesker) har adgang til dette område.

Vær opmærksom på, at ovenstående lovgivning kun er gældende i Danmark.

Foto: Kim Lindgren samt WildMedia/Shutterstock

Læs også: STORTEST: Billige vildtkameraer