Foto: Den sydafrikanske vildtforvaltning
Sidste nyt fra vildtforvaltningens virkelighed, hvor kun de dyr, der har en værdi, bliver bevaret. Derfor er jagtbare arter bedre beskyttet end alle andre arter.
I et hjørne af Sydafrika har en sort næsehornstyr gået og puttet sig i et stort privatejet naturreservat gennem mere end et årti. Her var det meningen, at tyren skulle parre sig med en lille flok næsehornskøer og således bidrage til, at bestanden af den kritisk udryddelsestruede art voksede sig større.
Men idyllen brast. Næsehornstyren var blevet sur med årene og gad ikke at parre sig med køerne. Faktisk begyndte den systematisk at slå dem ihjel i stedet for, og det er jo selvsagt ikke så godt for bestandens fremtid.
Derfor blev det for relativt nyligt besluttet, at den aggressive tyr skulle væk fra området så hurtigt som muligt og erstattes af en ny, mere fredelig og forhåbentlig mere produktiv tyr.
Jagt eller fragt?
Jeg hørte ad omveje om tyren for en måneds tid siden. Det forholdt sig – omstændighederne taget i betragtning – så heldigt, at tyren bærer et massivt sæt horn. Sandsynligvis det stærkeste trofæ af sort næsehorn, som verden har set i årtier. Det betyder selvsagt, at man kan forvente en god pris fra internationale trofæjægere for det uproduktive dyr.
De sydafrikanske myndigheder har udstedt en jagttilladelse til dyret (i erkendelse af, at den er skadelig for avlen), og man har reserveret en af de ni CITES eksporttilladelser, Sydafrika har for 2020 til dette dyr. Alt var således linet op for, at denne tyr skulle sælges til en trofæjæger og indbringe en pæn sum penge til reinvestering i det videre bevarelsesarbejde.
Jeg arrangerede et møde med ejeren på min seneste rejse til Sydafrika. Jeg havde en ide: Hvorfor prøver man ikke i selve salgsfasen at inddrage alle de mange kendisser og organisationer, som gang på gang fordømmer jagten? De kunne jo få tilbuddet om at købe næsehornet på lige fod med alle jægerne! Dybest set er det jo ligegyldigt for ejeren, om næsehornet jages eller ej – så længe det indbringer den højest mulige pris og fjernes fra området, hvor det gør skade.
Det er fuldt ud muligt for en jagtkritisk kendis at købe en sådan tyr, indrette et hegn til den og have den der som et eksotisk kæledyr, til den dør af alderdom. Pengene betyder selvsagt en hel del for ejeren, når man allerede har investeret millioner af dollars i et privat naturreservat på mere end 100 kvadratkilometer og står og skal erstatte tabet af tre sorte næsehorn i sin bestand.
Jeg blev enig med ejeren om, at vi gjorde et forsøg. En uge før deadline for anmeldelse til myndighederne af eventuel jagt skrev jeg derfor en pressemeddelelse og et åbent brev til tre kendte jagtmodstandere, som blev sendt direkte til disse og delt på Facebook og andre sociale medier. Ejeren var åben for bud over 680.000 USD.
Viral reaktion
Mit opråb til Ricky Gervais, Trevor Noah og Kevin Pietersen gav genlyd. I løbet af få dage blev brevet med opfordringen til, at de eller andre fra dyreretsbevægelsen simpelthen købte næsehornet på samme vilkår som de jægere, der bød, delt mere end 2.300 gange. Desuden sendte i hundredvis af både jægere og professionelle naturbevarelsesfolk brevet på mail til alverdens anti-jagt kendisser og dyreretsorganisationer. Jeg havde til lejligheden oprettet en midlertidig mailadresse, som interesserede kunne henvende sig til. Jeg valgte den løsning for ikke at afsløre noget som helst omkring næsehornets ejere og dermed dets lokalitet. Forsigtighed er en nødvendighed. Krybskytteri af næsehorn er stadig et massivt problem!
Men, som dagene gik, stod det hurtigt klart, at den simple tanke, at jagtmodstandere kunne købe et næsehorn på lige fod med jægere kom som en overraskelse for alle ikke-jægerne. Jeg havde som minimum forventet en masse hadske mails, men der kom stort set intet. En enkelt englænder bød 20 pund for næsehornet, og en amerikansk-indisk forretningsmand spurgte ind til pris og leveringsbetingelser og fik svar. Derudover skete der INTET. Det var, som om alle kendisserne og de normalt meget højlydte dyreretsorganisationer var gået fuldstændigt i flyverskjul.
Jægerne betaler… igen
I skrivende stund er fristen for afgivelse af bud netop overskredet. Vi hørte ikke en lyd fra nogen af anti-jægerne. Næsehornet vil nu blive jagtet, og så snart det er væk fra området, vil der blive indsat en ny tyr og formentlig også nogle næsehornskøer til erstatning af de tabte. Endnu engang bliver det jagten, der i sidste ende betaler for naturbevarelsen i Afrika.
Det bliver ikke sidste gang, at jeg formidler tilbuddet om at købe jagtlicenser til dyreretssiden af debatten. Den netop overståede sag illustrerer med en for mig overraskende tydelighed, at man fra den side gerne vil råbe op, men ikke har viljen til rent faktisk at betale… man vil rigtigt gerne naturbevarelsen, men kun hvis andre betaler regningen.
