I forrige nummer beskrev jeg sammen med Jacob Bergmann Nielsen fra Danmarks Jægerforbund nogle af de forandringer, som det mere nedbørsrige vejr medfører. At de mere våde marker og enge er skidt for eksempelvis de jordrugende fugle, er helt oplagt, lige som det er indlysende, at ande- og vadefugle nok får bedre vilkår alle de steder, hvor grundvandet står højere end normalt, der hvor drænene ikke kan følge med og alle de steder, hvor der i øvrigt bliver mere sumpet og mere overfladevand.
Til og med forholder det sig således, at der ude i de dyrkede flader kan opstå helt ny natur. For landbruget vil det naturligvis være et tab af produktionsjord, når og hvis en lavning slet ikke tørrer op i løbet af vækstsæsonen. Men for vildtet kan det være en oplagt fordel, at der sådan i løbet af få år fremkommer helt nye småbiotoper med alt, hvad det indebærer af insekter, urter og fødegrundlag i de nederste lag af den vilde kostpyramide.
Disse nye vådområder kan faktisk anmeldes og registreres som nye småbiotoper, som det – under de rette omstændigheder – til og med er muligt at opretholde hektartilskuddet til, forklarer Jacob Bergmann Nielsen, der er chefkonsulent for Natur- og vildtpleje hos Danmarks Jægerforbund. ”Så der er nogle muligheder for at skabe de der (våde) levesteder eller bevare dem. De er jo opstået lidt på grund af de forandringer, vi ser, ikke også? Man kan jo sige, at naturen er på vej tilbage,” uddyber chefkonsulenten.
NYE TRÆKRUTER
Når landskaber på den måde er i gang med at skifte karakter, så er det noget, naturen og især den trækkende natur tager bestik af.
Derfor forudser Jacob Bergmann Nielsen da også, at trækfuglenes kendte ruter snart bliver lagt om, eller måske suppleret med nye afstikkere og varianter.
”Stigende hav er jo også en af de ting, vi kigger lidt ind i. Hvis vi går ud i et lidt større perspektiv, så vil sådan noget, som havvandsstigningerne komme til at påvirke, vores strandenge, som vil forsvinde. Nok ikke dem alle sammen, men nogle af dem vil jo simpelthen komme under havet. Og så vil den biotop forsvinde. Og hvis ikke den flytter længere opad i land, hvor der typisk kan være nogle dyrkningsinteresser, så går der jo noget tabt.”
Og her skal man lige tegne Danmarkskortet for sit indre blik. Vi er omgivet af vand. Over 8.700 km kystlinje, som står foran mere eller mindre dramatiske forandringer. Vi ser allerede de første tendenser, som jo ikke går i retning af, at havvandstanden allerede er steget, men at storme og ekstreme nedbørsmængder tvinger vandet i de indre farvande op til nye højvandsrekorder, som oversvømmer store dele af strandengene én eller flere gange om året.
Også her er der tale om nogle dramatiske forandringer: ”Ja, det må man sige. Og det er jo naturtyper, som er helt unikke. Som vi også har en forpligtelse til at passe på og beskytte. Så det er da alvorligt, når de forsvinder.”
Netop overgangene mellem land og vand er frodige biotoper, som det har taget årtier eller endnu længere tid at etablere. Den kystlinje, vi er så vant til med alt, hvad det indebærer af salttolerante planter og et rigt fugleliv, der nyder godt af alle de føderessourcer, der hører kysterne og strandengene til, er under forandring.
Når de oversvømmes og enten beriges eller forarmes af de kraftige højvandssituationer, så reagerer såvel flora som fauna på disse forandringer.
”Jamen altså, der kan man jo sige, at der er jo masser af andevadefugle på de her strandengsarealer, som nyder godt af dem. Og det vil vi selvfølgelig gerne bevare, det er klart. Det er jo hovedvildarterne det her, kan man sige.”
NYE TILSTANDE
Livsbetingelserne for disse hovedvildtarter ændres nu med en hastighed, der er højere eller betydeligt højere end de forandringer, som altid pågår ude i den virkelige natur.
Derfor må vi forvente, at de kendte trækruter kommer til at ændre sig. Går i opløsning, så kendte rastepladser udskiftes med nye, der i højere grad tilgodeser de særlige behov, som de enkelte arter har i forhold til klima og sæson.
Hvis man forsøger at fremskrive den igangværende udvikling meget langt ud i fremtiden, så kan jeg sagtens forestille mig, at der – sådan nærmest ud af det blå – dukker nye kernebiotoper op, hvor trækfuglene hellere vil være, og at nogle af de gamle velkendte raste- og ynglepladser skiftes ud med helt nye.
Konsekvenserne af det kommer blandt andet til at være, at nogle af de fredninger, vi for tiden værner om, bliver uaktuelle, og at nye skal til for at fastholde de nuværende beskyttelsesaktiviteter.
Spændende bliver det så i øvrigt at se, om de fredede områder, der ikke længere påkalder sig trækfuglenes interesser, så også får ophævet fredningen, eller om der blot bliver endnu flere fredede hav- og strandområder her i dette land.
