TEST: Weatherby Vanguard

Foto: Johannes Krarup

Firmaet Weatherby er kendt som riffelkalibrenes fartkonge. Roy Weatherby har lanceret en hel serie af højhastighedskalibre. Flere af hans kalibre er senere blevet overgået af andre patroner, men han var uden tvivl en pioner inden for dette felt. Weatherby producerer rifler med deres legendariske Mark V-lås. Den er kendt for at have hele ni lukkeknaster. Men Weatherby har også ”budgetrifler”, som markedsføres som model Vanguard.

Weatherby Vanguard bliver produceret af den japanske riffelproducent Howa. Weatherby har gode erfaringer med dette firma, som i en lang årrække har produceret Weatherbys topmodel Mark V. Weatherby Vanguard er i bund og grund en Howa-riffel lavet i henhold til Weatherbys specifikationer. Riflerne fra Howa har generelt et godt ry, og der er lavet mange customrifler baseret på deres låsesystem.

TEST Præcision

 

Testriflens tekniske data:

Kompositskæfte

Kaliber: .223 Rem.

Stigning: 1:9 tommer

Pibelængde: 61 cm.

Skæftelængde: 37 cm. fra aftræk til bagkappe.

Vægt: 3,5 kg.

Hængslet magasin med plads til 5 patroner.

Pris: 6.580 kroner

Riflen er venligst fremvist af Hunter House. Nærmere information kan indhentes på tlf. 33222333.

 

Weatherby lover en præcision på 1 MOA. Det svarer i afrundede tal til 29 mm. på 100 meters afstand. Dette indfriede testriflen helt uden problemer. Under testskydningen kunne jeg konstatere, at riflen blev mere præcis i takt med, at den affyrede et antal skud. Det er et fænomen, jeg har oplevet med flere rifler. Årsagen er formodentlig, at projektilkapperne afsætter et lag tombak i løbet, som udfylder de små ujævnheder i overfladen og tillige polerer overfladerne.

Testriflens kaliber var .223 Remington, og de bedste testresultater opnåede jeg med GECO Express 56 grains. Det er en letekspanderende kugle, som er brugbar til alt fra krager og ræv til råvildt. Efter at jeg havde skudt omtrent 50 skud med riflen, kunne den lave en skudgruppe på 13 mm. på 100 m afstand – altså under en halv MOA. Jeg fik også gode skudgrupper med Norma Jagtmatch. Her fik jeg flere skudgrupper omkring 25 mm.

Jeg testskød ikke riflen med hjemmeladede patroner, da det tydeligvis ikke var nødvendigt. Riflen havde vist et helt umiskendeligt tegn på stort præcisionspotentiale.

Skæfte

Syntetiske skæfter vinder mere og mere frem, da de for længst har vist deres værd. Et syntetisk skæfte er dog ikke altid lige så nemt at friske op efter hårdt brug. Det kan man trods alt med et træskæfte.

Skæftet på testriflen har felter på forskæftet og på pistolgrebet. Det er behageligt og blødt at holde ved. Det giver også et skridsikkert greb, hvis der er regn. Piben er ikke frilagt i skæftet. Nogle producenter leverer bevidst rifler, hvor piben ligger an imod skæftet – en såkaldt punkt-bedding. Personligt foretrækker jeg en fritliggende pibe, men Vanguard-riflen udviste stor præcision, selvom piben ikke er fritlagt.

Jeg synes, at pistolgrebet er en anelse tyndt. Jeg har store hænder. Jeg bad en bekendt om at holde om riflen og tage et par skud. Han har en anelse mindre hænder end jeg, og satte vældig stor pris på riflens ergonomi. Riflen kan sagtens bruges af folk med store hænder, men vil opleves en anelse slank.

Aftræk

Testens største overraskelse var aftrækket på riflen, som er rigtig fint. Aftrækket indledes med en kort frigang (også kaldet foraftræk), hvorefter den kommer til et stoppunkt. Slagstiften udløses ved en belastning lige i underkanten af 1.200 gram. Det er en glimrende aftræksvægt, om end jeg selv personligt foretrækker at barbere yderligere et par hundrede gram af. På prisbillige rifler er der ofte sparet lidt på kvaliteten af aftrækket. Jeg må sige, at Vanguardriflens aftræk på ingen måder har behov for at komme til efterbehandling hos en bøssemager – i modsætning til mange andre billige rifler. Jeg oplevede ikke noget slæb eller kryb på aftrækket og giver det topkarakter set i lyset af prisen på riflen. Det er ikke det bedste aftræk, jeg har prøvet, men måske det bedste aftræk på en riffel i denne prisklasse.

Firmaet Howa, som har produceret disse rifler, har ellers ikke det bedste ry, når det kommer til aftræk. Enten har Howa selv rettet op på dette forhold, eller også har Weatherby angivet andre kravspecifikationer for aftræk monteret på firmaets rifler.

Låsetøj

Låsen i Weatherby Vanguard har to lukkeknaster og minder meget om en Remington model 700 og flere andre af samme type. Det betyder, at den har en åbningsvinkel, der er cirka 50 % større end en lås med tre låseknaster. Det er efter min mening ikke en ubetydelig forskel, men forskellen skal heller ikke overdrives. Udveksling på den spændkraft, man åbner låsen med, er langt vigtigere. Her mener jeg, at en god glidende og let overgang i udvekslingen er vigtigere end åbningsvinkelen.

Når man åbner bundstykket på testriffelen, er der god udveksling. Det kan variere meget på forskellige rifler. En alt for tung/hård udveksling bevirker, at riflen vil have tendens til at rotere om sin egen akse, når man repeterer, mens den stadig er i anslag.

Det er ønskeligt, at en riffel til så lille en patron som .223 Rem. har tilsvarende størrelse lås – ligesom f.eks. en Sako Vixen. Det er naturligvis kostbart at lave yderligere en låsestørrelse i en samlet produktion, men det laver Howa faktisk nu – sideløbende med standardlåselængden på

testriflen, som er designet til en .308 Winchester eller en patron af tilsvarende længde. Den lille lås gør riflen mere kompakt, men jeg oplevede alligevel en rigtig god funktionalitet med testriflen. Den er forsynet med et stop ved magasinet, så bundstykket ikke glider helt tilbage i låsestolen, som det ville blive med en patron i .308 Win-størrelse.

Jeg er stor tilhænger af kaliber .223 Remington, fordi der er stor adgang til billig træningsammunition. Det er den jagtkaliber,

som man billigst kan købe træningsammunition til. Man kan tillige skyde uendeligt mange skud med den uden rekylgener. Det er kun koncentrationen, som i sidste ende bliver udfordret, for man bliver ikke øm i skulderen af andet end de mange gange, riflen bringes i anslag. Patronen er praktisk talt rekylfri. Hvis man ikke har prøvet at skyde med en .223 Remington, kan jeg kun opfordre til at få det prøvet.

Skydning

Jeg synes vældig godt om patronudkasteren på testriflen. Patroner blev efter udtrækning kastet ud i en fin bue. Der var ikke nogen af hylstrene, som ramte imod kikkerten eller på nogen anden måde gav dårligt udkast. Magasinet fungerede også rigtig godt. Der var hurtig og nem adgang til at fylde magasinet op ovenfra. I det hele taget fungerede magasinet godt. Lige fra opfyldning til madning fra magasin til kammer. Magasinet gjorde ikke låsegangen trægere. Jeg havde ikke nogen problemer med, at patroner gik i klemme under repetering.

Magasinet på riflen er en fast magasinbrønd med hængslet bund. Magasinet åbnes ved, at man trykker på en pal i forkanten af aftrækkerbøjlen. Det er hurtigt og nemt at tømme. Fingeren fra den ene hånd trykker på knappen, mens du holder den anden hånd under magasinet, så patronerne stille falder ned i din hånd. Af alle riffelmagasiner er denne type min personlige favorit.

Syn for sagn

Inden for kategorien af rifler med syntetisk skæfte synes jeg, at skæftet og hele riflen er harmonisk for øjet. Denne kategori får ganske vist ikke tårerne til at stå i kø i mine tårekanaler, men finishen på riflen er overalt rigtig god. Jeg synes, at riflen er et brandgodt køb til pengene. Det er ikke let at finde en riffel i denne prisklasse, hvor alt gennemgående er af så god kvalitet. Weatherby Vanguard ligger helt definitivt kvalitetsmæssigt et markant trin højere end de billigste rifler.

På riflen var der monteret en Trijicon Accupower 2,5-10×56. Det er en kikkert med belyst sigtemiddel, som drives via batteri. Det er en af producentens prisbillige kikkerter (7.900 kroner). Trijicon er ellers kendt for deres batteriløse løsning på belysningsenheden. Sigtekikkerten var monteret med en Spuhr montage, som gav mulighed for, at der på toppen af montageringen kunne monteres et holosight. Spuhr montagen var monteret på en picatinny skinne.

Jeg anvendte kun sigtekikkerten under testskydning i dagslys. Den var nem at betjene og meget skarp i justeringsenheden. Hele det inderste tynde trådkors

bliver belyst. Jeg er mere tilhænger af en lille prik, som er belyst. Men jeg kender andre, som foretrækker, at det store trådkors er belyst.

Den største optiske oplevelse ved denne test var det topmonterede holosight, som kommer fra Trijicon. Det er et utrolig let sigtemiddel. Når holosightet er topmonteret, bliver du nødt til at holde hovedet højt. Man kan næsten lægge sin hage op på kolbekammen, når man skal skyde med det højt monterede rødpunktsigte.

Kombinationen af at have en sigtekikkert og et holosight monteret giver et utrolig alsidigt brugsområde. Jeg vil personligt helst ikke bruge holosight ud til længere afstand end 50 meter. På længere skudhold vil jeg klart foretrække et kikkertsigte.

Jeg testede holosight’et på 14 og 20 meters afstand. Jeg blev meget overrasket over, at testskydningen, som jeg fortog, over en Viperflex skydestok, nærmest gav et samlet hul i skiven. Der var ikke nogen nævneværdig forskel i træfpunkt mellem 14 og 20 meters afstand. Der er stor vinkel mellem pibe og

holosight, og det skal man være opmærksom på. Det vil give en forskel på langt og kort hold.