Jagtmagasinet

”Det begyndte som lidt af en tilfældighed, og var ikke min idé,” indleder programvært, Steen Andersen, da han bliver bedt om at fortælle om begyndelsen til det, der er blevet en stærk institution på dansk tv.

”Det er næsten tyve år siden. Jeg var ny på dk4, og der var en fotograf og tilrettelægger, som var vild efter at filme jagt, bål, kød og rå natur.”
En dag, hvor Steen er i dialog med Stig H. Hasner, som grundlagde og stadig ejer den landsdækkende tv-station dk4, ender et hurtigt replikskifte med en opfordring til, om dog ikke Steen kan lave noget af det der jagt på tv, som han i øvrigt er så optaget af.

”Den slags chancer skal man ikke forspilde, så jeg sagde straks ja. Fik fat i Claus Vedel, som var ham, der ville alt det der med bål og jagt. Og så var vi i gang.”

De første syv programmer

Det var lige efter sommerferien og så lang tid siden, at duejagten stadig var noget, der foregik i skjorteærmer. ”Vi begyndte sådan set bare fra en ende af med de arter, der var jagt på, og så mine jagtkammerater, der trådte hjælpende til én efter én,” forklarer Steen, der dog ret hurtigt måtte forholde sig til eventuel jagtmodstand.

”dk4 sender jo til hele landet og til alle slags seere. Det er naturligvis kun et fåtal af dem, der er jægere, og derfor måtte jeg forholde mig til, at mine jagtvenner måske kunne løbe ind i al mulig form for kritik og shitstorme (skønt det ord ikke var opfundet den gang), fra seere, der måske ikke syntes, at jagt og da slet ikke jagt på tv er nogen særlig god idé.”

Løsningen blev ret hurtigt, at Steen trådte ind foran kameraet, hvor han havde stået så mange gange før som tv-vært på især den tidligste danske udgave af morgen-tv sammen med Camilla Miehe-Renard, Ellen Hillingsø, Michael Bundesen og Claus Hagen-Petersen.

”Sådan fandt vi efterhånden en form, som i korte træk går ud på, at jeg går på jagt sammen med en nysgerrig fotograf, som i hvert fald til at begynde med ikke ved ret meget om jagt. Det kommer der en masse gode nødvendige spørgsmål ud af, og dem forsøger jeg så at besvare til fotografen og til seerne.”

Da den første jagtsæson med Jagtmagasinet klingede ud, var der produceret syv episoder, og omridset til en fortsat serie var ved at tegne sig. Siden er produktionen bare fortsat med sådan cirka 12-15 nye udsendelser hvert år.

Fra Arktis til Afrika

Claus Vedel var med til at forme yderligere to sæsoner af Jagtmagasinet, før han gav depechen videre til andre af dk4s fotografer, og Claus satte med sine klare intense filmfortællinger en stil, som Jagtmagasinet stadig tilstræber.

”Claus og jeg fik buk, ænder, duer og edderfugle i kassen her i Danmark, og siden blev det til moskus og året efter rensdyr i Grønland, gnu i Sydafrika og dåvildt i Sverige,” husker Steen, som samtidig noterer sig, at jagten også fik tag i Claus, som tog jagttegn og efterhånden også nedlagde vildt på jagtrejserne til udlandet.

Det var nu ikke bare Claus Vedel, der blev tændt på jagten de år. Ser man tilbage i statistikkerne over danske jægere, så ser man, at antallet af jægere har været støt stigende i alle de år, Jagtmagasinet har været i æteren.
”Det er jo ikke sikkert, at der er en sammenhæng, men det er til gengæld sikkert, at rigtig mange jagtskeptikere gennem vores udsendelser har fået en mere konkret viden om, hvad det er jægerne foretager sig og gør for naturen, og det får jeg faktisk kun udelukkende positive tilbagemeldinger på,” forklarer Steen, som drilsk tilføjer, at han modtager omkring 25 vrede mails om året. Et par stykker af dem er fra forhærdede jagtmodstandere, som Steen altid tager en direkte dialog med. Resten er fra jægere, som synes, at Steen er en idiot, som hverken kan ramme vildtet eller har forstand på at gå på jagt.

”Det hører med, og måske er der også en smule misundelse involveret, for jeg har jo et helt aldeles fantastisk job,” forklarer jagtværten, som godt er klar over, at han har været heldig.

”Jeg har også et stort ansvar, for den jagt, jeg fortæller om til hele landets befolkning, er jo ikke min jagt – det er vores allesammens jagt, og hvis jeg træder ved siden af, så ødelægger jeg måske et eller andet for alle landets jægere. Det ansvar skal man være sig bevidst, og man skal være i stand til tage det på sig.”

Alt tyder på, at Steen ikke blot kan bære ansvaret, men også gør det på en sådan måde, at han er nået ud til et endnu større publikum.

På udenlandsk tv

Jagtmagasinet sendes nemlig også på spansk, italiensk, portugisisk og russisk tv, hvor Steen Andersen er blevet en kendt jæger, der høster anerkendelse for sin etiske og velargumenterede tilgang til jagtens mange facetter.

”Det er pudsigt at blive genkendt ude i de spanske bjerge, hvor jeg tilfældigt møder lokale jægere. De følger med og lever åbenbart godt med, at der bliver talt spansk hen over alle mine lange forklaringer.”

”For mig er det den bedste seermåling, der findes. Programmerne bliver set. De bliver set af jægere, og jægerne kan – langt de fleste altså – godt li´ den måde, vi gør det på som danske jægere. Det bliver jeg glad for hver gang.”

Indtil videre er 65 episoder af Jagtmagasinet blevet sendt på de udenlandske tv-stationer og efterhånden, som der kommer nye programmer til, så vil de også blive sendt ud til det internationale publikum.

”Jagten lever i bedste velgående ude i de mange lokale samfund. Den er velorganiseret dér, hvor jeg oplever den, og i dyb samklang med naturen, biodiversiteten og den overordnede vildtforvaltning. I det lys kan det virke paradoksalt, at EU forsøger at gribe ind med jagtfredninger blot for fredningens skyld. Det er en aldeles fejlslagen politik, som antageligt bunder i, at der er lysår mellem de bonede gulve i Bruxelles og den smukke natur, hvor jagten giver liv til 1000 organismer, hver gang vi tager et enkelt stykke vildt med hjem til husholdningen.”

På optagelse

Da Claus Vedel stoppede på Jagtmagasinet og siden på dk4, tog især Christian Ravn filmningen til nye højder. ”Christian og jeg har drevet professionelle jægere til vanvid på fire kontinenter,” forklarer Steen med sit karakteristiske skæve smil. ”Syv ud af ti programmer er om riffel- eller buejagt, fordi vi som regel har mulighed for selv at bestemme, hvornår skuddet skal gå. Den luksus har vi ikke på fuglejagter, hvor det er uforudsigeligt, hvorfra vildtet kommer. Og Christian er en mester.”
Christian Ravn producerer programmer for Danmarks Radio og rejser i øvrigt verden rundt som slowmotionfotograf på de store sportsbegivenheder.

”Christian kan stille skarpt på sådan en særlig præcis måde. Tit siger han til mig, når jeg sigter på et stykke vildt, at jeg skal skyde om præcis tre sekunder. Så er han ved at flytte fokus fra riflens sigtekorn og ud til vildtet 100 meter eller længere fremme. Det er en særlig kunst at ramme dyret og fokus helt rigtigt. Det kan Christian, og så skal mit skud falde umiddelbart derefter. Det er ikke altid vildtet har tålmodighed til den slags filmiske spidsfindigheder, og så går den situation i vasken. Det bliver aldrig værdsat af de professionelle jægere. De synes, jeg skal skyde hurtigere, men jeg skyder ikke, før Christian giver mig lov. Hvis vi ikke har de rigtige billeder, så venter jeg med at skyde. Det kan godt give lidt gnidninger med jagtledelsen en gang imellem.”

Men det er ikke den eneste kulturforskel, der er på jægere og filmfolk. For, når vildtet er forendt, så skal hele optakten rekonstrueres. Mange af de forskellige vinkler, man ser på tv af skytten, der tager sigte, justerer kikkertsigtet, afsikrer, lægger fingeren på aftrykkeren og skuddet set fra riffelmundingen i slowmotion, er optaget efter det egentlige skud.

”Det tager sommetider timer, selvom vi arbejder hurtigt, rutineret og koncentreret. Og vi skal have fart på, for lyset forandrer sig, så det bliver vanskeligt at klippe tingene sammen. Derfor rekonstruerer vi altid de store totalbilleder først og nærbillederne til sidst, for der kan man bedre leve med forandret lys,” forklarer Steen, som før Jagtmagasinet og dk4 producerede og instruerede reklamefilm og musikvideoer.

På nye opgaver

Coronarestriktionerne har naturligvis også sat en stopper for Jagtmagasinets rejseaktiviteter, så produktionerne det seneste årstid er foregået på de hjemlige jagtmarker. ”Ja, vi plejer jo at rejse tre-fire gange om året. Ikke fordi den danske jagt ikke er smuk og filmegnet, men fordi danske jægere er enormt rejselystne, og vi vil gerne være med til at udpege nogle af de mange fine steder i den store verden, hvor man får gode oplevelser og samtidig er med til at holde liv i en vigtig natur og i de små lokale samfund. Det er jo en meget kontant måde, hvorpå man kan yde bistand til nogle af de svagt udviklede områder i eksempelvis Afrika,” argumenterer Steen for med et årti langt kærlighedsforhold til såvel Grønland som Afrika. ”Ja, jeg vil gerne ud og møde de lokale og helst de oprindelige jægere. Det er der rig lejlighed til i eksempelvis Grønland, som jeg altid længes efter, så snart jeg er kommet hjem.”

Da Jagtmagasinet startede, var der ingen tv-stationer, der sendte jagt. HuntersVideo producerede flotte jagtfilm, som blev solgt på VHS-kassetter. Siden er udviklingen gået stærkt. ”Det glæder mig da et se, at eksempelvis HuntersVideo og MOTV er begyndt at producere deres vildsvinefilm på samme måde, som vi altid har gjort det på dk4 med en masse forklaringer og lidt færre drab. Det bekræfter mig i, at det, vi gør, stadig er det rigtige, og det er den vej, vi fortsætter ud ad,” forklarer Steen, som ikke er synderligt bekymret for alle de jagtvideoer, der ligger frit tilgængelige på eksempelvis YouTube. ”Nej, en typisk youtubefilm er optaget af en dygtig jæger, der selv fører kameraet. Vi gør det stik modsatte med store telelinser og tungt udstyr til superslowmotion, så man som seer oplever noget andet og noget mere end det, som det almindelige kamera og det blottede øje kan opleve – og så fortsætter vi med den gode stærke fortælling om, at det er jagten, der holder vildtet i live. Den historie er der brug for at fortælle om og om igen, og det gør vi med glæde på Jagtmagasinet og på dk4,” slutter Steen Andersen, der også er kommunikationsdirektør på dk4, som insisterer på at være det nødvendige alternativ, der sender al det tv, de andre tv-stationer ignorerer….

Foto: Jagtmagasinet og dk4

LÆS OGSÅ

The Hunting Video Award & Finalisterne er udvalgt, og det er tid til at stemme

Alpinsk Gemse i de sydfranske Alper