Foto: Izabela Pienkowska
Gravjagt er ved at være en meget uforudsigelig og spændende jagtform. En jagtform, som i dag især udøves af få passionerede jægere landet over, som enten anvender terriere af forskellige racer eller gravhunde. Gravjagten er under stadig forandring, for mange år siden blev grævlingen fredet, men til gengæld er mårhund og vaskebjørn kommet til som jagtbart rovvildt. Ræveskind kunne for få år siden koste et anseeligt beløb og havde en værdi som pelsværk, men i dag skydes de fleste ræve, fordi de udgør en trussel for småvildtet.
Lovgivning og oplæring af hunde til gravjagt i Danmark
Ved udgangen af 2016 blev rævehold i Danmark udfaset (bekendtgørelsen af lov om forbud mod hold af ræv. Lov nr. 466 af 12. juni 2009 og lov nr. 378 af 15. april 2014). Denne lov satte et endegyldigt punktum for oplæring og træning af hunde til gravjagt i Danmark. Loven foreskriver ikke et egentligt forbud mod oplæring, men kun erhvervsmæssigt rævehold. Ingen specialklubber inden for de gravarbejdende hunderacer har dog ønsket at fortsætte med oplæring eller afprøvning af hunde. Danmarks Jægerforbund har i en treårig periode arbejdet på et nyt alternativ til oplæring af de gravarbejdende hunderacer, og i 2019 præsenterede de deres nye tiltag, som hedder Everfox.
Arvelige egenskaber og prøver
De fleste hunderacer er udsprunget af et menneskeligt behov, dette er også tilfældet for de gravarbejdende racer. Hos disse racer er der igennem generationer blevet avlet på jagtlige egenskaber, som skarphed og selvstændighed i arbejdet på rovvildt. Oftest er hunde af gode, gennemavlede jagtbrugshunde nærmest født til det arbejde, som de skal udføre, og behøver derfor ikke en nævneværdig oplæring eller træning. For at have jagthunde, der vil og kan arbejde under jorden i lang tid, er det vigtigt, at der til stadighed er seriøse opdrættere, der anvender og afprøver deres avlshunde på rovvildt. I Danmark har der været afholdt de første prøver af denne art på Fyn.
I Tyskland blev afprøvning af gravhunde i Deutscher Teckelklub 1888 e.V. afskaffet i 1995. Nu sker afprøvning af gravhunde med afskærmet ræv i en oplæringsgrav og derefter under en praktisk jagt, Bauhund Natur (BhN). Hundene kan bestå på de rovvildtsarter, som er jagtbare, dette er typisk ræv, grævling, mårhund og vaskebjørn. Som oftest anses jagt på rovvildt i Tyskland ikke som sport eller hobby, men som en regulering. Reguleringen foretages, fordi rovvildtet anses for at være skadeligt og påvirker især småvildtbestandene negativt, og man forlader derfor normalt ikke en grav, uden at rovvildtet er aflivet.
Invitation til tre dages grav(e)jagt i Niedersachen, med mulighed for at bestå BhN
Jeg har ført en del gravhunde på jagtlige prøver og jagter i Tyskland, men har ikke før haft muligheden for at have tre sammenhængende jagtdage, hvor der alene skulle drives gravjagt sammen med ligesindede.
Aftenen før jagten mødtes vi hos indehaver af Kennel “Vom Eisenstein”, Dirk Bölker og Joana Krietsch. En anden deltager fra Polen, Ariel Kitzermann havde som jeg også to gravhunde med. Aftenen blev brugt til briefing om de kommende tre dages jagt og hyggeligt samvær.
Første hund har muligvis bestået BhN(F) – dag ét
Dagen efter blev vi tidligt om morgenen hentet på det lokale Gaststätte for derefter at tilse cirka 20 kunstgrave, fordelt på tre forskellige revirer i omegnen. Allerede ved fjerde kunstgrav var der ræv. Ariel Kitzermanns unge tævehund, Juche vom Kitzermann, gik øjeblikkeligt i grav og arbejdede konstant og med stor skarphed på ræven. Efter et lille kvarter må ræven springe fra graven og falder for et godt skud. Resten af dagen havde vi ikke held til at finde mere rovvildt i gravene. Vi havde til alt held tid til at få set mange forskellige udgaver af kunstgrave udført i både plastikrør og beton, samt fælder i forskellige udgaver.
Rundballe-jagten – dag to
Næste dag kommer vi til et revir med både småskove og åbne marker. Vi er denne dag to hundeførere og tre skytter. På dette revir skulle vi både jagte fra halmstakke, kunstgrave, lange drænrørsledninger i beton og naturgrave på åbne marker.
Vi tilser først et par naturgrave på åbne marker, som er særdeles aktive. Desværre er der ikke noget rovvildt i gravene. Dernæst går vi til en halmstak af rundballer. Her er det min tur til at slippe hunden først.
Jeg sætter min unge tæve, Theres Foxx vom Eisenstein op på halmballerne, og kort tid efter dykker hun ind imellem rundballerne med hals. Theres driver ræven rundt i denne stak i 5 – 10 minutter. Pludselig lyder to skud fra den ældre revirindehaver, Dieter. Ud kommer Theres med hals og fortsætter ind i den nærliggende skov, hvor hun efter cirka 250 – 300 meter stopper med at halse. Jeg er ikke langt fra hunden og ræven i skoven, og heldigvis finder jeg Theres i færd med at ruske den døde ræv, som tydeligvis har fået et dødbringende skud hagl.
Vi fortsætter til en anden del af reviret. Her tilser vi nogle kunstgrave, igen uden noget rovvildt. Næste grav er en naturgrav på en åben mark. Her sender jeg en ung hanhund, Brennecke Tig vom Tweleer Hof, i graven. Hunden arbejder 10 minutter for så at komme op og søge kontakt. Hunden har fået en del skrammer fra nærkontakt med rovvildtet, så vi beslutter at skifte hund. Ariel sætter sin ældre, erfarne Frido vom Kitzermann i graven, og der går ikke mange minutter, før hunden har sat rovvildtet i en endekedel. Dirk og Ariel beslutter, at der skal graves for hunden, da de mener, at det er mårhund eller vaskebjørn, som sidder i graven. Det viser sig, at det er en tæveræv, som ikke vil forlade graven.
Det næste, vi skal tilse, er et langt drænrør, som er anlagt i en græsmark. Vi slipper igen Brennecke, men han kommer dog op igen efter få minutter. Han sættes i fra den anden side af rørledningen, og her får han kontakt med det, der senere viser sig at være en ræv. Brennecke arbejder godt, men med respekt for ræven. Det viser sig, at de tunge landbrugsmaskiner har trykket betonrørene fra hinanden, og at ræven sidder således, at hunden ikke kan presse den ud. Det bliver i enighed besluttet, at grave røret op for at kunne komme til ræven og aflive den. Alt lykkes, hunden kommer uskadt ud, hvorefter den kan ruske den døde ræv. Vi tilser efterfølgende en del andre naturgrave og kunstgrave på reviret samt en stor “Dachs Borg”, som tyskerne kalder et stort gammelt grævling kompleks. Ariel giver udtryk for at ville have sin hund afprøvet på grævling, men det frarådes, da det er for sent på dagen, og det ville kunne give problemer, hvis hunden skulle hjælpes og eventuelt graves ud.
De hundrede kunstgrave – dag tre
Tredje og sidste gravjagts dag begynder klokken otte søndag morgen. Vi kører til et markrevir 70 kilometer fra vores Gaststätte.Vi mødes med revirejeren, og turen begynder med at kontrollerer flere nye naturgrave i nye beplantninger. Intet rovvildt er at finde i naturgravene. Vi kører derfor videre til nogle småskove, hvor der er anlagt kunstgrave. Jeg tager Theres med i håb om, at hun kan komme for rovvildt. I første kunstgrav, som er en såkaldt u-grav, er der tydelig aktivitet efter rovvildt. Theres slippes, og hun bevæger sig forsigtigt ind i mørket, og snart derefter giver hun hals. Der går 10 -15 minutter, og ud springer en flot ræv, som Dirk nedlægger i første skud.
Theres kommer ikke ud, og jeg gør tegn til, at der sandsynligvis sidder yderligere en ræv i graven. Efter få minutter springer også denne ræv, men da den mærker færten af mennesker, vender den rundt og vil i graven igen. Theres afviser den kontant, og ræven må springe fra graven igen. Dirk er endnu engang hurtig, og også denne ræv nedlægges i første skud. Det er et godt arbejde udført af den unge og uerfarne hund. Vi tilser otte kunstgrave mere, dog uden af finde rovvildt i disse. Alle kunstgravene er af en anseelig længde og over 20 år gamle. Nu kører vi til et andet revir med hovedsageligt store marker med grøfter, hvor der for hver enkelt mark er flere overkørsler. Ved disse overkørsler er der betonrør i forskellige dimensioner og længder. Gruppen af skytter og hundeførere tjekker med hundene hver enkelt rørledning. Vi når at gennemse over 60 ud af over 100 rørledninger, dog uden at finde rovvildt. Mange af rørene ser ud til at være i brug, men på dagen er de desværre tomme. På bedste tyske manér afsluttes jagten med en flot parade, hvor vildtet æres, og efterfølgende er der hyggeligt samvær
Bauhund Natur (BhN) prøven er forhåbentligt bestået
Ariel Kitzermann og jeg er begge i skrivende stund spændte på, om vores hunde har bestået prøven på ræv. Hundene kan bestå, hvis de arbejder kontinuerligt og med passende skarphed på rovvildtet. Der er intet krav om, at rovvildtet skal forlade gravene, som kan være alt fra halmstakke til store naturkomplekser, dog skal hundene arbejde minimum 10 minutter. Der er ikke et pointsystem eller præmiering af prøven, der foregår i forbindelse med jagt. For at hunden kan deltage skal den have bestået skudfastheds-, spurlaut- og gravprøve i oplærings-/prøvegrav i Tyskland. Bedømmelserne ligger nu til endelig afgørelse hos Deutcher Teckelklub 1888 e.V – vi venter i spænding.
Gode oplevelser og lærerigt
Som mangeårig hundefører og jæger er det stadig både spændende, lærerigt og nyttigt at se og opleve, hvorledes andre jægere gør tingene. De tre jagtdage var ingen undtagelse, og især grav(e)jagt delen var for mit vedkommende lærerig. I disse år har vi i Danmark udfordringer med stor tilvækst i mårhundebestanden, og her er vi som gravjægere nok nødt til at tage spaden til hjælp, da mange mårhunde ikke frivilligt springer for hundene frivilligt. Vi har i Danmark stadig brug for gode jagthunde, der vil og kan arbejde på rovvildt, nu og i fremtiden.
Et kraftigt “Waidmannsheil” skal det lyde til dem, som gjorde de tre grav(e)jagt dage til en god og lærerig oplevelse.
