Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Du er velkommen til også at sende os din mening. Vi ønsker en god debat og har plads til alle holdninger. Vi forbeholder os ret udvælge indsendte indlæg ud fra kvalitet, relevans og evne til at bibringe debatten nye indsigter. Skriv til info@mitjagtblad.dk.
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI har netop udgivet deres videnskabelige rapport, som er en væsentlig del af grundlaget for Vildtforvaltningsrådets indstillinger om jagttider i 2022.
Rapporten hedder:
”VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK
Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2022”. Det er et digert værk på 170 sider, som mange sikkert ikke giver sig tid til at læse i sin helhed. Og man kan, mener jeg, også spørge sig selv, om det egentlig er umagen værd. For på side 24 faldt jeg over følgende afsnit:
”Når det kommer til vurdering af jagtens direkte indflydelse på bestandene, er der for de nuværende jagtbare pattedyr og fugle 8 arter, hvor det vurderes, at jagten har en indflydelse, 2 arter, hvor jagt ikke har indflydelse, 9 arter, hvor jagt muligvis har en indflydelse, 9 arter, hvor jagt sandsynligvis ikke har en indflydelse, og 9 arter, hvor indflydelsen er ukendt. Der er kun 3 arter, hvor der er et egentligt populationsbiologisk belæg for vurderingerne. Overordnet set er det således kun et fåtal af arter, hvor jagtens indflydelse kan vurderes med sikkerhed, og for de fleste arter er vurderingen baseret på indicier og med stor usikkerhed.”
Men regne kan de ikke…
Det kan godt være, at de gode folk fra DCE er dygtige biologer, men regne kan de ikke. Jagtens direkte indflydelse på de jagtbare arter vurderes på 8 + 2 + 9 + 9 + 9 + 3, i alt 40 arter. Hvor er de sidste 2 jagtbare arter? Vi har 17 ænder og gæs, 2 hønsefugle, 1 vandhøns, 2 vadefugle, 1 måge, 1 due, 2 kragefugle, 6 hovdyr, 2 rovdyr, 2 støttetandede, 6 invasive arter. I alt 42 dyr med jagttid. I DCE’s gennemgang her behandles 41 arter, heraf 23 jagtbare, 14 muligt jagtbare og 4 ikke jagtbare. 19 jagtbare arter behandles altså ikke! Det er: Gråand, knarand, blisgås, troldand, fasan, skovsneppe, krondyr, dådyr, sika, rådyr, muflon, vildsvin, vildkanin, nilgås, bisamrotte, mårhund, mink, sumpbæver og vaskebjørn. Nogle af dem kan give god mening at udelade. Hjortevildtet behandles særskilt, det samme kan man sige om gråand og fasan, hvor der er udsætningsforlig, og de 6 invasive arter kan jeg til nød også forstå.
Men hvorfor f.eks. skovsneppe, blisgås og vildsvin ikke behandles, har jeg svært ved at se ræson i. Og jeg må indrømme, at når DCE selv skriver at: ”… for de fleste arter er vurderingen baseret på indicier og med stor usikkerhed.” samtidig med, at de roder rundt i det antal dyr, som de vurderer, og hvor der ikke umiddelbart er nogen direkte sammenhæng til antallet af de jagtbare arter, vi har, så står det ikke godt til med tilliden til det videnskabelige i DCE’s ”videnskabelige” rapport nr. 434.
41 dyr behandles. Heraf 23 jagtbare, 14 muligt jagtbare og 4 ikke jagtbare.
LÆS OGSÅ
Åteljakt på vildsvin – Foderpladsens optimale beliggenhed
Fodring af fasaner om foråret – Derfor bør du supplere med proteinrigt fasanfoder
