Dådyret er blevet en invasiv art! Et af de mest yndede jagtobjekter i Danmark, dåvildtet, er nu blevet erklæret for en invasiv art i Danmark på linje med dræbersnegl, mink og muntjac. Årsagen er, at man giver alle ikke-hjemmehørende dyr en værdi på forskellige parametre. Hvis værdien på to af dem, ”Påvirkning af hjemmehørende arter” og ”Påvirkning af økosystemer” scorer 2 eller mere, så bliver arten erklæret for invasiv. Og dåvildt har fået en værdi på 2 i begge parametre! Men er dådyret ikke-hjemmehørende?

Foto: Daniel Nikolas Faisst, Jolanda Aalbers, petrdd, mpaniti og Ondrej Prosicky/Shutterstock

Tilbage til istiden

Om dådyret (Dama dama) er hjemmehørende eller ej i Danmark, er noget, som de lærde skændes om. Kort sagt, så går diskussionen ud på, hvornår en art skal have været i landet, før den kan betragtes som hjemmehørende. Dådyret har en lang forhistorie i Danmark. Man har fundet knogler fra dådyr ved Hollerup vest for Randers, som kan dateres tilbage til mellemistiden for cirka 115.000 år siden. Dengang var der også skovelefanter og andre spændende dyr i Danmark. Så dukker der knogler op igen i arkæologiske lag fra vikingetiden, og dåvildt er omtalt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231.

Samtidig er dådyret naturligt forekommende i Mellemøsten og dele af Middelhavsområdet i slutningen af sidste istid. Så det er slet ikke umuligt, at nogle af dyrene stille og roligt er vandret op igennem Europa i takt med, at klimaet blev varmere. Forskere mener dog, at årsagen til, at dådyret ikke har været mere almindeligt i blandt andet Danmark, skyldes, at det altid har været et efterstræbt jagtobjekt. Det er derfor blevet forhindret i at brede sig over hele Europa af sig selv. Sikkert er det dog, at dådyret var vældig populært blandt adelen i Middelalderen. Og at det blev indført til de fleste nordeuropæiske lande på det tidspunkt som et yndet jagtobjekt – hvilket det har været lige siden.

Dådyret har altså med sikkerhed været her for omkring 115.000 år siden og så igen de sidste 1.000 år. Alligevel har Miljøstyrelsen klassificeret dådyret som ”ikke-hjemmehørende”.

Det giver ikke mening!

Det har fået professor og centerleder Jens-Christian Svenning på Biologisk Institut på Aarhus Universitet til tasterne på Facebook. Han skriver om dådyr: ”Det er ikke en invasiv art, men en hjemmehørende europæisk art med en lang historik inklusiv sameksistens med rådyr og krondyr.” Og lidt senere i samme tråd: ”Men uanset kriterierne for listerne giver det ikke biolog-faglig mening at opføre dådyr som invasive.”

En af de mest vidende og respekterede biologer i Danmark er altså lodret uenig med Miljøstyrelsens klassificering. Både når det gælder stemplet ”ikke-hjemmehørende”, men især også stemplet som invasiv.

Ingen begrundelse

Når man ser lidt nærmere på, hvad Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen | miljø, affald, støj, luft og kemi – vand, natur og friluftsliv – miljøregulering af industri, skov og landbrug (mst.dk))  egentlig har lagt til grund på at udpege dådyret som invasiv, så bliver man desværre ikke meget klogere.

”Påvirkning af hjemmehørende arter”: 2 (middel). ”Påvirkning af hjemmehørende arter” er vurderet til middel. Dådyret spiser for det meste græsser, blade, knopper og skud. Om vinteren kan dådyr skrælle bark af træer.

”Påvirkning af økosystemer”: 2 (middel). ”Påvirkning af økosystemer” er vurderet til middel.

At dådyret spiser lidt af hvert, ligesom rådyr og krondyr er vel næppe noget, som truer den danske flora og fauna i en sådan grad, at det berettiger til en så høj score. Og at dådyr om vinteren kan skrælle bark af træer – ligesom krondyr, lyder heller ikke umiddelbart alarmerende. Især ikke, når man giver dådyret denne score på økonomien: ”Økonomiske effekter”: 1 (lav). De økonomiske effekter for Dådyr er vurderet til lave. Dådyr kan gøre skade på landbrugsafgrøder og skov.

Man kan altså ikke umiddelbart finde nogen forklaring på, hvorfor man giver dådyret en score, som gør den til en invasiv art, som skal bekæmpes. For det er jo meningen med at sætte en art på invasivlisten, altså at få den fjernet fra den danske muld.

Udgangspunktet er forkert

Men tilbage til udgangspunktet. Er dådyret hjemmehørende? Ifølge Miljøstyrelsen så er for eksempel europæisk bison hjemmehørende i Danmark. Det er godt nok i omegnen af 2.500 år siden, der har været vildtlevende bison i Danmark. Og der er nok mindre sandsynlighed for, at den ville indvandre af sig selv fra Tyskland end dådyret. Bæveren er også hjemmehørende, selvom den også uddøde i Danmark for cirka 2.500 år siden. Selv om den findes i Tyskland, har den ikke rigtig kunnet finde ud af at komme til Danmark, indtil vi selv genudsatte den i 1999. Grunden til, at de to arter erklæres for hjemmehørende og derfor per definition ikke kan erklæres for invasive, er, at de har været i Danmark før, og at Danmark ligger i deres europæiske udbredelsesområde.

Ifølge den logik, så må det betyde, at, når dådyret også har været i Danmark før, helt af sig selv, og når Danmark ligger i dådyrets europæiske udbredelsesområde, så vil al indførsel af dådyr til dyrehaver, om det så er foretaget af en vikingehøvding eller en baron i middelalderen, blot være en genindførsel på linje med Naturstyrelsens udsætning af bævere eller bisoner. For så er dådyret hjemmehørende og kan ikke erklæres for invasivt.

 

Det er en ommer

Hvorfor der er nogle embedsmænd eller pseudoforskere, som har valgt at overse dådyrets historik og undladt at vurdere det på linje med bison og bæver, står hen i det uvisse. Men konsekvenserne for det danske dådyr kan være ret graverende. For en invasiv art er uønsket. Og så er det vel bare et spørgsmål om tid, før der bliver indført reguleringsmuligheder 24/7-365, så vi kan komme af med det farlige skidt, inden dådyrene ødelægger flora og fauna med deres uhæmmede skrælning om vinteren og deres umættelige appetit på græs, blade, knopper og skud.

Eller Miljøstyrelsen kunne lytte lidt til professoren fra Aarhus og erkende, at dådyret har lige så megen ret til et rødbedefarvet dansk pas som rådyret og krondyret.

Læs også: Dåvildt – Den helt rigtige chance

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: