Regeringen har udpeget mere end 350 ældre statsskove over hele landet – og i alle størrelser – som kommende ”vild natur”. Dermed stoppes enhver form for kommerciel skovdrift, og skovområderne skal stort set have lov at passe sig selv. Med udpegningen skal i alt omkring 30.000 hektar statsskov have den nye status. Det svarer til et område, der er tre gange så stort som Københavns kommune. Der er allerede udpeget 25.000 hektar skov som vild natur andre steder. Dermed er det samlede område med ”vild natur” i Danmark nu oppe på 55.000 hektar spredt i hele landet.
”I de urørte skove vil der komme en masse variation med døde træer, flere gamle træer, lysninger og skovmoser. Skovene bliver dermed et sted, hvor en masse truede og sjældne arter kan finde levesteder at boltre sig på, og hvor vi allesammen kan få store natur- og friluftsoplevelser. Når vi stopper skovdriften i de urørte skove, har vi taget hensyn til træindustrien ved at lave en overgangsordning i forhold til leverancer fra statens skove. Samtidig igangsætter vi en ny kortlægning af biodiversitet i private skove i forhold til den private skovsektors omstilling af værdikæden, forklarer miljøminister Lea Wermelin om den vilde natur, der er på vej. Projektet omkring ”vild natur” har været meget omdiskuteret. Der er blandt andet divergerende opfattelser af hvor ”vild” skoven kan kaldes samt om en række andre konsekvenser af regeringen og dens støttepartiers ambitiøse projekt på statsskovenes vegne.
De nye udpegninger af urørt skov sker som led i Natur- og biodiversitetspakken fra december 2020, som regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet står bag. Her blev der afsat 888 mio. kr. til bl.a. at udlægge yderligere urørt skov således, at der skabes et samlet areal i Danmark på op imod 75.000 hektar urørt skov.
Læs også: Nye skove på vej i hele Danmark
Skovene, der bliver gjort urørte, ligger især i det østlige Danmark samt på Jyllands østkyst. Det drejer sig primært om gamle løvskove, hvor potentialet for at hjælpe truede dyr og planter er størst.
Da skovene i lang tid har været designet til skovdrift, er det nødvendigt med en vis ”naturgenopretning” af områderne. Som en del af den, vil der blive fjernet og solgt en del af de ikke-hjemmehørende træer, fortrinsvis nåletræer, for at give mere plads til den hjemmehørende natur i form af skovenge, moser og hjemmehørende træer og buske.
Naturstyrelsen leverer i dag størstedelen af det danske certificerede træ til træindustrien. For at sikre, at blandt andet de danske løvtræssavværker kan tilpasse sig den nye markedssituation, når der udlægges mere urørt skov, er det besluttet, at løvtræshugsten i de nye urørte statsskove udfases gradvist over en seksårig periode. Det betyder, at der i 2021 leveres 70 procent af en normal løvtræshugst faldende til 20 procent i 2026. Derefter ophører løvtræshugsten i de nye urørte skove. For nåletræ vil der i en seks til tiårig periode opretholdes en forsyning af certificeret nåletræ på niveau med den nuværende forsyning fra statsskovene.
Læs også: Kronvildtjagt med Naturstyrelsen
Som en del af overgangsordningen gennemføres også en kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov på private arealer, også kaldet § 25-skov. Kortlægningen kan være en hjælp til private skovejere i forbindelse med en bæredygtighedscertificering af de private skove.
Du kan læse mere om § 25-skov her:
Nye vilde skove i Danmark. (Grafik: Miljøministeriet)
