Vi havde netop sluppet hundene i et område, der udelukkende bestod af søer omkranset af rørskove, og da det havde frosset i et par dage, var de fleste søer dækket af 5-6 centimeter tyk is. Men da rørskovene kan virke isolerende og derfor kan holde på varmen, bliver isen visse steder tynd og usikker, siger Patrik Sandquist.
Is og vand er en farlig cocktail på jagt – især med drivende hunde, fordi vildtet sommetider flygter ud over isen med hundene lige i hælene.
– Og det var lige præcis, hvad der skete. Der var flere flokke af vildsvin i området, og på min GPS kan jeg med tilfredshed se, at det er min hund, som driver med dem. Pludselig er han ude på en odde ca. 700-800 meter fra mig, og så bliver der stille et stykke tid, indtil jeg hører jeg standhals.
På Garmin-GPS´en kan Patrik følge sin hund og se afstand, retning, og med hvilken fart, den bevægede sig.
Efter nogen tid er der en vældig tumult, og den eneste flugtvej for vildsvinene er over isen. Men der er noget, som ikke helt stemmer, for på GPS´en kan Patrik se, at hans hund Igor ikke bevæger sig. Patrik bliver klar over, at den er kommet galt afsted og styrter afsted for at komme den til undsætning.
– På min Garmin kan jeg se min hund, og jeg kan også se, at den ligger ude i en våge og at den har ligget der i over en halv time.
Isen knager og bøjer sig faretruende, da jeg bevægede mig ud mod Igor i vågen, og han kiggede op på mig, og det var, som om han siger, at jeg ikke skal kæmpe mig ud til ham. Det er, som om han signalerer: ”Gør det ikke, du kan ikke redde mig, lad være.”
Isen langs rørskoven er så tynd, at den begyndte at give sig under Patrik nu, og med ét revner den, og Patrik må hoppe i det iskolde vand og svømme ud til mere fast is og hæve sig op. Lige da han havnede i vandet, var hans første tanke: ”Det her klarer jeg ikke. Jeg får ikke reddet min hund”. Men efter at have fået situationen under kontrol i det kolde vand, kommer Patrik på andre tanker: ”Det sidste min hund skal opleve, er ikke, at jeg vender ham ryggen.”
Patrik vil redde sin hund.
– Jeg lagde mig ned på isen og strakte mig, så jeg lige akkurat kunne få min hånd ind under Garmin-halsbåndet og trække ham op af vågen. Igor var totalt udmattet, og da vi kom hjem, lå han foran brændeoven i næsten et døgn, inden han kom til hægterne igen.
Patrik har haft Igor i seks år, og den er et fuldgyldigt familiemedlem: ”Den er ikke bare et stykke værktøj. Den har sin plads i hjemmet lige som resten af familiemedlemmerne. Derfor vil man også have den med hjem igen, når man bruger den på jagt.”
Under drevet på jagterne kommer hundene vidt omkring, og der kan opstå farlige situationer når der er biler, tog, elve, søer, sumpe, ulve og bjørne i området.
– Det sker måske ikke så tit, men når uheldet er ude, så skal det gå stærkt.
For Patrik er det en selvfølge at have GPS på sin hund – alt andet er utænkeligt.
– At komme hjem til min kone og mit barn og fortælle, at jeg har mistet min hund, fordi jeg ikke havde GPS på den, kommer ikke ske.
– At bruge hunden på drivjagt uden GPS er som at køre bil uden sikkerhedssele. Med GPS´en har jeg har kontrol med, hvor hunden er, og jeg kan også følge de andre hunde, bare ved at se på uret, og så kan jeg fokusere på det, jeg er i færd med. Det er hurtigt, og det er enkelt og effektivt.
Oversat af Niels Dygaard
