De svenske myndigheder har tilført ordningen med støtte til trikintest af nedlagte vildsvin 10 millioner kroner. Ordningen kan dermed fortsætte i 2022.

Støtteordningen, der betyder at jægere får betalt trikintest af vildsvin, blev vedtaget i 2020 og har været en succes. Formålet med støtten er at øge afskydningen og fortæringen af vildsvin i Sverige, hvor den voksende vildsvinestamme er til debat. Ikke mindst blandt de landmænd, som oplever uønsket opmærksomhed fra vildsvin i deres afgrøder.

I anden halvdel af 2021 udførte svenske laboratorier omkring 39.000 trikintest på indsendte prøver. Det kostede den svenske fødevarestyrelse (Livsmedelverket) 4,6 millioner svenske kroner. Hver test støttes med 120 kroner, hvilket er nok til at gøre prøven gratis for jægeren. Sådan kommer det også til at fortsætte også i 2022.

Læs også: Bliv klogere på trikiner og trikinose.

Selvom det er yderst sjældent, at der findes trikiner i svenske vildsvin, kan det blive en grim oplevelse, hvis mennesker kommer til at indtage de ubehagelige parasitter. Trikiner optræder i rovdyr og ådselsædere. Blandt andet ræv, los, bjørn, ulv og vildsvin.

Hos mennesker er trikinose, som sygdommen hedder, ikke noget man skal spøge med. Få larver giver ikke de vilde symptomer, men får man en kraftigere infektion, viser det sig ved diarre, muskelsmerter, feber og hævede øjenlåg. I enkelte tilfælde kan mennesker dø af trikininfektion. Langt de fleste svenske jægere sender derfor altid prøver fra skudte vildsvin til laboratorier, for at få dem testet for trikiner inden kødet kommer på middagsbordet.

En ubehagelig parasit

Trikiner er en parasit, der lever i muskulaturen på det ramte dyr. Der findes otte forskellige arter af trikiner. Af dem er fire fundet i Sverige. Smitten eller overførslen af trikiner sker ved, at et rovdyr spiser kød fra et bytte eller et ådsel, der er inficeret med trikinlarver.

Trikinlarverne, der er en millimeter lange og ligger rullet sammen, udvikler sig i mave-tarmkanalen til orme på op til fire millimeter. Efter parringen føder hunnen over en længere periode flere tusinde larver. De spredes via lymfen og blodet ud i hele kroppen på det inficerede dyr. De larver, der kommer ind i muskulaturen overlever, mens de larver, der ikke formår at komme ind i muskulaturen dør. Inde i muskulaturen indkapsler larverne sig og kan blive der i mange år. Larverne ligger gerne tæt på knogler og er meget svære at fjerne. I yderste konsekvens dør værten før eller senere af infektionen.

Læs også: Statsstøtte mod livsfarlige trikiner

Læs også: Trikiner og trikinose