Jeg har kendt ”Thomas havjæger” i mange år. Han er nok den mest passionerede havjæger, man kan forestille sig, og da han samtidig er nyjægerkoordinator, har vi haft virkelig mange snakke om alt med jagt og særligt med nyjægere og havjagt. Derfor kan det virkelig undre, at vi aldrig har været på havet sammen, når nu vi begge er glade for motorbådsjagt. Vi har forsøgt mange gange gennem årene, men det har aldrig lige passet, eller også har en nyjæger fået pladsen på dagen, og det kan jeg jo ikke andet end bifalde.
Men nu skulle det være!
Læs også: Sikkerhed på havjagten
Vejret var perfekt. Dagen var tom. Og da det var en hverdag, var der sikkert også rigeligt med plads på vandet. Jeg havde glædet mig meget, og selvom det jo er farligt at få sine forhåbninger op, så gjorde det ingenting i det her tilfælde.
Det helt rigtige setup til havjagt
En af de gode ting, ved at være afsted med en erfaren havjæger, er, at der er helt styr på setuppet. Det har været afprøvet så mange gange, og de justeringer, som har været nødvendige, er allerede sket. Jeg kunne derfor blot stå lidt på afstand og se båden blive sat ud i vandet, traileren kørt på land igen, og alt gjort klart til jagt.
Det gjaldt naturligvis også mig selv, og som de fleste andre havde jeg brugt dagene før til at gøre mit eget udstyr klar. Min hvide havjagtanorak var fundet frem fra gemmerne, lige blevet klippet op i ryggen, så glæderne ved den netop afsluttede juleferie godt kunne smyge sig indenunder. Den hvide elefanthue var afprøvet, og de forskelle backupsystemer med handsker og varmeundertøj var gjort klar. Det var en ret klog ting at få gjort, for kort inde i jagten kunne jeg slet ikke se ud af mine briller med elefanthuen på, og måtte skifte til backupløsningen med en hue. Det er nok et af de områder, hvor erfaringen virkelig kommer en til gode, for på mine tidligere ture har jeg haft for lidt kaffe, for få handsker og forkerte patroner. Bare en enkelt ting, som går lidt skævt, gør, at jeg nemt kan bruge meget energi på det, som ikke virker frem for det, som gør. Det kender de fleste nok.
Et jagterræn på størrelse med Polen
Ja ok, det er måske så meget sagt, men der var virkelig god plads på havet mellem de øer, vi sejlede rundt ved i bunden af Storebælt. Ovenikøbet var det havblik, da vi kom ud – altså ingen vind overhovedet og helt flad vandoverflade. Fordelen ved det er, at man kan se fuglene virkelig langt væk, og ulempen er så, at de kan se en lige så langt væk fra…og derfor kan de sidde løst og flyve væk, før man er blot i nærheden af dem.
God start
Vi sejlede af sted, og en af de fantastiske ting ved motorbådsjagt er, at der hele tiden er noget at se efter og noget at sejle efter. Enten nogle fugle, som skal undersøges nærmere, eller et område, som kunne være spændende at undersøge. Man er hele tiden på vej mod noget, og dermed føles tiden kort, for der sker noget det meste af tiden.
Vi havde ikke sejlet længe, så fik Thomas os frem til den første situation med en edderfuglekok. Den lå alene, og i løbet af hele dagen var det de kokke, som lå alene, eller blot et par stykker, som vi havde succes med at sejle på og få chance til at skyde.
Læs også: Kravlejagt med den perfekte finale
Den første chance var helt oplagt, og da jeg efter to meget flotte forbiere kunne se Thomas skyde fuglen, var det, at jeg ret kontant kom i tanke om forskellen mellem at være en dygtig skytte på land og en ikke helt så overbevisende på vand. Der er altså noget med, at baggrunden er anderledes, man sidder ned, man gynger (lidt), og fuglen er kun lige lidt over vandet. Det var i hvert fald, hvad jeg fortalte mig selv, eller måske var det Thomas, som meget pædagogisk talte til mig som en af de nyjægere, han ellers har med ude. Det havde vi en del sjov ud af i løbet af dagen, hvor vi hver især oplevede, at det måske ikke var helt så nødvendigt at forklare så mange ting, som man ville gøre med en nyjæger.
Vi fik fuglen, og det var det vigtigste.
Det gjorde vi også med den næste, og nu var jeg i højere grad med i indsatsen end ved den første.
Den hårde del af havjagten
Hvis man går på YouTube eller Facebook, ligger der film af fugle på havet, som bliver skudt, dør og derefter samlet op. Så nemt går det klart nok ikke hver gang. Og da vi jo ikke kan sende en hund efter fuglen (!), må vi gøre noget andet.
Det fik vi brug for lidt senere, da jeg med stor glæde skød en edderfugl, som jeg ikke vurderede til at være helt forendt i første skud, og derfor skød igen, hvorved den lå knasdød på overfladen af vandet.
Det gjorde den så bare ikke mere end et enkelt sekund, så dykkede den. Thomas og jeg var begge målløse. Den fugl var jo bare klar til at blive samlet op, og så alligevel ikke. Bagefter kan man nemt sige, at Thomas kunne have skudt den igen, men det er en lynhurtig beslutning, som skal træffes, og bekymringen er, om fuglen bliver skudt i smadder, så den ikke kan bruges til madlavning.
Nu sad vi så der, og så startede den anden del af jagten. Her kommes der små hagl i geværet, og så handler det om at skyde fuglen i hovedet, når den kommer op. Det er en intensiv del af jagten, for en ramt edderfugl er ikke oppe længe, før den dykker igen, så der skal reageres hurtigt.
Vi fandt hurtigt ind i et samarbejde, hvor jeg siddende dækkede venstre side og bag båden, og Thomas stående dækkede foran og til højre. Det fungerede virkeligt godt.
Kort efter kom fuglen op foran båden, og Thomas kunne affange den, og den blev samlet op og kom i båden. Dejligt at kunne gøre arbejdet færdigt ved fælles hjælp, men vi snakkede længe om, hvor skudstærke edderfugle er, selvom de er ramt perfekt…… ifølge skytten.
Nye arter
Der var en hel del ænder på vandet, hvilket jo var dejligt. Der var blandt andet nogle store flokke af sortænder. De var til gengæld ikke ret nemme at komme tæt ind på. Hver gang vi kom tæt på en flok, fløj den længere væk. Ikke længere end at vi kunne se den, men hele tiden uden for rækkevidde.
Det blev derfor en enkelt sortand, som lå alene, som blev det næste mål. Vi sneg os ind med båden, og anden blev liggende. Det var vi temmelig overraskede over, da alle de andre nærmest var fløjet, når vi kom inden for 100 meter af dem.
Sortanden lå helt stille, og da vi var inde på 20 meter af den, råbte vi og klappede i båden for at få den til at lette. Det gjorde den først, da vi nærmest var helt oppe ved den, og med et enkelt skud kunne jeg tilføje en sortand til paraden. Den blev lidt senere forøget med en gråand, som Thomas fik, og med tre slags ænder var det en fin blanding.
Havjagt – en hyggelig jagtform
Noget af det bedste ved denne jagtform, er, at der er virkelig god tid til at snakke sammen. Mens påhængsmotoren tøffer, kan man sidde og sludre, uden at kigge på hinanden imens. Lidt som at køre bil sammen, hvor samtalen ofte bliver dybere, når man ikke kigger på hinanden, men derimod kigger frem sammen, så er der på en måde mere plads til at sige ting, som måske ikke altid ville falde så nemt. Det gav os gode snakke om liv, død, jagtpolitik og alt midt i mellem. Vi er begge næsten 50, og Thomas var lige blevet bedstefar. Vi har begge venner eller familie, som havde eller har kræft og hele den snak om at nyde hver dag, for man ved aldrig, hvor mange af dem, man får, fik sit helt eget liv, når man sidder på havet med højt til himlen, vinden i ansigtet og kaffen i hånden.
Læs også: Strandjagt og havjagt er allerbedst i møgvejr
Det kan altså noget, og selvom det jo nok er naturen og dens kraft, som giver den energi, så ville vi jo ikke være der, hvis ikke det var fordi, vi var på jagt. Ellers ville man jo ikke sidde i en lav våd båd med motor i 6 timer og bare kigge ud på vandet og nyde det.
Undervejs var der naturligvis også mulighed for at spise frokost, og stille og roligt begyndte vi at lægge planer for at tage tilbage til havnen.
Flot situation
Vi kunne dog lige nå at komme tæt til to edderfuglekokke, som meget belejligt fløj hver sin vej, så vi hver især kunne levere en fugl. Det så bare virkelig godt ud. Det var for øvrigt den eneste gang, vi fik flere fugle på én gang.
Som vi startede på at kunne se enden på dagen, var der dog lige en ekstra gevinst. Mens vi var ved at eftersøge dagens sidste fugl, som dykkede, kom der et marsvin forbi. Det klappede lige med halen, og på den måde fik naturen også sagt tak for i dag til os.
Afslutning
Da vi have trukket båden op på traileren og kørt den i land, lavede vi en parade af dagens udbytte. Elleve edderfuglekokke, en sortand og en enkelt gråand blev det til.
Det så virkeligt godt ud, og for lige at gøre det ekstra godt, fik vi også en flot start på solnedgangen med i købet. Det var første gang, at vi så solen denne tidlige dag i det nye år.
Det er ikke sidste gang, jeg tager med Thomas, og selvom ventetiden for, at det skulle ske, var lang, levede dagen fuldt op til de høje forventninger.
Havjagt er jagt med foræringer, for naturen viser sig frem på en helt anden måde end på land. Prøv det – eller prøv det igen – du vil ikke blive skuffet.
