Foto: Morten S. Knudsen samt Johan van Beilen, Kirk Hewlett, Ondrej Prosicky, Klaas Vledder, Giedriius, FloridaStock.
Allerede da jeg ankom til havnen, kunne jeg ligesom fornemme, at det ville blive en virkelig hyggelig dag. For jeg blev råbt an, lige efter jeg havde sat bilen. Højt og direkte, som én sømand til en anden. Derefter blev jeg hjulpet godt ombord af Henrik og Birger, som er de to øvrige jægere, der skal med ud denne dag foruden Anders, der ejer den store motorbåd.
Henrik og Anders har haft mange ture sammen, og det mærker man tydeligt på den livlige samtale og på de lystige drillerier. I sådan et hjerteligt selskab er det nemt at føle sig både velkommen og i godt humør.
Vi har ikke mere end lagt fra land, og Henrik sat sig ved roret, før kaffen bliver lavet og rundstykkerne fundet frem. Forude venter halv times sejlads, før vi passerer Frederiksværk lysthavn og damper ud i Issefjorden, hvor der må jagtes fra motorbåd.
Under rundstykkerne og den godmodige stemning er der fin tid til at få afklaret ikke mindst sikkerheden ombord.
Det er edderfugle-kokkene, der er bud efter denne dejlige efterårsdag, for hunnerne er som bekendt fredet, og når det kommer til lige netop edderfugl, så er det heldigvis virkelig nemt at kønsbestemme de smukke, store fugle.
Vejret
Når man jager med vand under kølen, så er vejret jo en bestemmende faktor og et forhold, som man altid må indordne sig under. Altså bortset fra når sæsonen åbner, for så skal man bare ud, hvis det ellers er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Denne premiere-dag er ingen undtagelse, og havde det været en almindelig dag midt i sæsonen, så var vi såmænd nok også blevet hjemme, for hele aftenen og noget af natten havde vinden været temmelig hård.
Heldigvis flovede den noget af hen under solopgang, og her ude på fjorden tegnede det hele faktisk ganske lyst og optimistisk, efterhånden som kaffen og rundstykkerne blev omsat.
Vinden er overkommelig og temperaturen tæt på at være egentlig behagelig, så her er ikke engang brug for handsker eller hue. Sigtbarheden er god, og det er faktisk vanskeligt at ønske sig bedre forhold.
Det her er blot min anden tur på motorbådsjagt, så jeg har glædet mig meget og ikke mindst i lyset af, at første gang var en temmelig intensiv oplevelse.
På jagt
Endelig når vi ud i det farvand, hvor jagten er fri. Der er en del regler om, hvor tæt på land man må skyde. Jeg tænker, at for de fleste strand- og havjægere er det ren rutine, for de har jo prøvet det mange gange. Dette er også tilfældet med Henrik og Anders, og de er meget gode til at fortælle om vilkårene undervejs.
Fugl i sigte
Vi har ikke sejlet længe, før vi får den først flokke i sigte. Det er jo det svære ved denne jagt, at man skal gerne se fuglene, før de ser dig, og så skal man sejle til dem, uden at de letter. Ja, det lyder jo nemt nok, men på en vippende båd, og med flokke som 
letter, når man er 300 meter fra dem, så kræver det, at kikkerterne bliver brugt flittigt.
Og det er netop, hvad vi gør, og så kommer vi stille ind til fuglene.
Det er virkelig en spændende jagt, for man kan jo se fuglene langt væk, så det varer længe, før man kommer på skudhold.
Vi kommer helt ind på dem. Fuglene går på vingerne. Både Birger og jeg får skud til dem. Det virker også fint, to falder ned…. Og dykker. Begge to!
Det var så den del, jeg havde glemt. Det er sjældent set, at de fugle, jeg ellers skyder, dykker. Selv ænderne prøver som oftest at komme væk ved at flyve eller svømme væk, men edderfugle – de dykker 
og svømmer. Og de svømmer endog langt væk.
En erfaring klogere
Eftersøgningen foregår ved at sejle rundt i cirkler. Det er ikke nemt det her, for fuglene kommer kun lige kortvarigt op i overfladen for at få en mundfuld luft, inden de atter dykker. Læren af den situation er, at, når først der er skudt til en fugl, så skal den skydes færdig, før man skifter til den næste, så i stedet for at gå efter min egen, skulle jeg havde skudt Birgers færdig, og han skulle gøre det samme for mig, hvis det var mig, som først havde truffet en fugl. Og så var det noget med at komme helt frem
på fuglene, som man også gør det med gæs.
En ny mulighed
Med mod på nye oplevelse sejler vi videre, og inden længe er der nye muligheder. Selvom det måske lyder underligt, så havde jeg en fornemmelse af, at vi nærmest sneg os ind på byttet. Jeg kunne tage mig selv i at holde vejret for ikke at larme for meget, hvilket er temmelig pudsigt, når nu vi står på en båd, som sejler og larmer en del.
Denne gang går det helt efter bogen. Vi kommer fint ind. Fuglene starter fra vandet, og Birger og Henrik skyder den ene kok, mens jeg skyder den anden. Stor glæde blandt alle, for det er virkelig rart, at tingene virker så hurtigt – og især efter en knap så god oplevelse.
Jeg synes, at edderfuglen er en smuk fugl, og især kokken er flot, så jeg er glad, her hvor jeg står med sæsonens første i hånden. Det er samtidig en temmelig tung fugl, så man kan mærke, at man har fået nedlagt et gedigent stykke vildt. To fugle på dækket og god stemning i båden.
Vi sejler videre, og finder flere flokke, mens tiden stille rinder ud.
Den sikre såt
Efterhånden har vi været på vandet i nogle timer, så det er blevet tid til at få lidt at spise. Vi stopper motoren og driver lige så stille, mens vi spiser og fortæller flere historier – det er virkelig hyggeligt.
Gennem hele eftermiddagen finder vi jævnligt fugle på vandet. Nogle gange lykkes det, andre gange ikke, og hver gang har jeg en fornemmelse af, at det godt kan lykkes, hvis de altså lige vil holde bare lidt længere, før de letter.
Denne jagtform synes at være virkelig velegnet for de jægere, som ikke er så gode til at sidde og vente i en jolle eller ved bredden af et vandhul på et aftentræk, for her er der mulighed for hele tiden at opsøge heldet. Om det så lykkes, er en helt andet sag, for det kommer an på, om fuglene vil dét, som jægeren vil. På sin vis er det en reel duel imellem jægerens viden og kunnen, modsat vildtet instinkter og erfaring. Det giver altså mange gode og åndeløse situationer.
Afslutning
Efterhånden har vi været i gang i en del timer. Seks edderfugle har vi fået på dækket, og det er et fint udbytte for en dejlig dag.
Efterfølgende fik jeg mulighed for at hjembringe fem af fuglene, og det er jeg lykkelig for, fordi edderfuglen bestemt ikke er uspiselig – men det er der jo gjort så glimrende rede for tidligere på disse sider.
