Der kan være mange både gode og mindre gode grunde til at anskaffe sig en voksen eller halvvoksen hund i stedet for en hvalp. Det kan være, at man ikke orker hvalpetiden, der jo er lidt udfordrende og kræver noget mere forberedelse og tid, end man måske lige er klar til. Det kan også være, fordi man mener, at så kan hunden bruges til jagt med det samme uden en masse træning.
Der kan også være mange grunde til, at nogen vil omplacere deres hund. Det kan være, at den simpelt hen er blevet opgivet, at dens mennesker ikke magter den, det kan være en skilsmissehund, der er blevet til overs, eller der kan være allergiproblemer i familien, dødsfald, eller noget helt andet.
Blandt de hunde, der bliver omplaceret, fordi de var for udfordrende, er der en del deciderede fejlkøb. Det satte coronaen et ordentligt skub i. Folk der slet ikke havde gennemtænkt, hvad det indebar at få en hund, købte en alligevel. Disse stakkels hunde kan risikere at blive omplaceret flere gange, og for hver gang bliver de mere frustrerede og mere ulykkelige, fordi de af de forskellige ejeres rene selvmedlidenhed ikke blev aflivet. Det er mere synd for en hund at blive flyttet et utal af gange, end at dens mennesker tager deres ansvar alvorligt og afliver den. En hund med mange hjem bag sig, får man sandsynligvis ikke gode oplevelser med, selvom den er gratis eller billig. Der er nok for mange lig i lasten.
GAMLE HUNDE OG NYE KUNSTER
Hvis vi ser på de hunde, der bliver købt, fordi der er andre grunde dertil, og at hunden i øvrigt har haft det godt, er det en god ide, at du som kommende hundeejer tænker over, hvad for en slags jagt du vil komme til at gå på og så vælge racen ud fra det, så du, selvom hunden er brugt, stadig får en hund, der i avlen er avlet til netop den slags jagt. En støver er ikke det oplagte valg til fasanjagter, og en gravhund er ikke verdensmester til agerhønsejagt på enorme stub- eller roemarker, så hvis du vælger en race, du ikke har haft før, eller det er din første jagthund, så brug tid på at sætte dig ind i, hvordan denne races psyke er, og hvordan den trænes, før du køber. Se også på alderen og træningstilstanden, for det gamle ordsprog, at man ikke kan lære gamle hunde nye kunster, er til en vis grad rigtigt, så jo yngre hunden er jo bedre.
NAVN OG GAVN
Før man køber en brugt hund, er der rigtig god og sund fornuft i at besøge den. Se om den bor godt. Er der pænt og rent, hvor den opholder sig. Ser den pæn ud i pels og foderstand, og vigtigst af alt, er den tillidsfuld og glad eller trykket og vigende? I sidst nævnte tilfælde, så find en anden hund. Det er vigtigt, at du får det bedst mulige materiale at arbejde med, så lad være med at købe med hjertet, men køb med hjernen. For du kan alligevel ikke redde alle ulykkelige hunde i verden. Den rare sælger siger måske, at den er fuldstændig færdigtrænet og meget klog, for den kan remse primtal op, og lave kaffe samtidig med, at den gør første vers af Kong Kristian stod ved højen mast. Det var ligegodt pokkers, kan det nu passe … Hvis jeg var dig, vil jeg se det først.
Få sælger til at vise dig, hvad hunden kan og helst på et terræn, den ikke kender. Det er ikke svært at få en hund til at gå 400 meter på en dirigering på et kendt sted, hvis den har lavet samme øvelse mange gange, men på et fremmet sted kan den måske ikke dirigeres 30 meter. Læg mærke til, om sælgeren er hård ved hunden, for hunde skal arbejde af lyst ikke af frygt. Det vil også være rigtigt smart at få en liste med de signaler og kommandoer, hunden har lært, så du kan bruge de samme. For nogen tid siden havde jeg en elev, der netop havde købt en voksen og færdigtrænet hund. Det gik sådan set fint, men den ville bare ikke apportere, selvom den apporterede fint, da sælgeren viste den frem. Det tog mig lidt tid at finde ud af, hvad der var galt, og da jeg spurgte om, hvilken kommando han brugte, var svaret, at han da brugte den samme som sælger, nemlig hundens navn. – Det viste sig så, at min elev ikke havde kunnet lide hundens navn, da han fik den, så han havde døbt den om. Og apporteringen, ja, den fejlede jo ikke noget som helst, da hunden igen blev sendt på sit gamle navn.
KOMPROMISETS KUNST
Det kunne også ske, at den voksne jagthund, du har set dig varm på, er en blandingshund. Det kan være både godt og skidt, men det, der er problemet, er, at du ikke kan vide det. Der følger ikke en stambog med, hvor du kan se, hvad forældrene var for nogle, og hunden kan have fået de bedste egenskaber af begge forældre, men den kan også have fået de mindre heldige. Jeg har selv haft flere blandingshunde, som jeg har været rigtig glad for, så det kan sagtens blive lykkeligt. Men husk du køber et lod i lotteriet, når du anskaffer dig en blandingshund. Blandinger af jagt golden og gammeldags retriever har jeg set flere af, og mange, der har haft stor glæde af den blanding. Det er fordi den gammeldags retriver tager noget af flimmeret fra jagt golden, der ligesom FT. spaniels kan stå meget højt i tændingen. De fleste jægere har jo deres hunde inde, og der kan godt være nogle udfordringer med de rene, og hårdtgående FT.ere, som folk, der har deres hunde i hundegård, ikke oplever. Det er så muligt, at blandingerne ikke går i helt samme tempo på jagt som ft.erne, men det er et af de kompromiser, man må leve med.
LEDERSKAB
Der er mange alarmklokker, der ringer, når jeg hører argumentet: Jeg har en travl hverdag og har hverken tid eller lyst til at træne en hund, så jeg køber en færdigtrænet. Det første, der slår mig, er det med tiden. Er der så ikke tid til at være sammen med hunden, når den ikke er på jagt? Ligger den 10 timer om dagen derhjemme? Det næste er lysten. Det er tvingende nødvenligt, at man virkelig holder af at træne sin hund, for man træner væsentlig flere timer, end man går på jagt. Træningen er det essentielle i at have en jagthund, og jagterne er bare glasuren på toppen, hvor man nyder resultatet af sin træning og sin jagtkammerats evner. Har man derimod god erfaring med at have hund, og ville man selv være i stand til at træne den op fra hvalp, kan det være en god løsning at ofre, hvad det koster at købe sig fra arbejdet. Det er ofte apportører, prøvefolk eller jægere, der har mistet en god hund midt i sæsonen, men stadig har en masse apporteringer og jagter forude, der kan have gavn af en færdig løsning. For dem, der bare ikke kan eller gider besværet med at træne, men bare skal have en god jagthund, er det ikke så ligetil selv med en fuldstændig færdigtrænet hund på et meget højt træningsniveau. Er man uerfaren i at træne hund, ser man nemlig ikke alle de små ting, der langsomt gør, at denne fine hund bliver mere og mere løs i lydigheden, og slet ikke stoler på sin nye fører. Der går der ikke længe, før den klarer sig selv og i løbet af kort tid har mistet al den træning, som den forrige ejer havde brugt mange måneder på at lære den. Hunde er opportunister, og de prøver alle grænser af, hvis de ikke er helt trygge ved deres førers lederskab.
RO OG REGELMÆSSIGHED
Jeg vil anbefale, at du forbereder dig lidt, før din nye brugte hund flytter ind. Få din have indhegnet, og når hunden kommer hjem, så lad den ikke være der alene, der kan opstå alt for mange ulykker. Gå med den ud i haven, til du kender den bedre, og hav besluttet på forhånd, hvor den skal sove og spise, og hvornår den skal fodres. Giv den ro til at falde til i begyndelsen ved langsomt at lade den lære alle de nye dufte og rutiner at kende. Det kan tage lang tid. Jeg fik engang en 4-års FT. labrador, som aldrig havde været indendørs. Det tog fire måneder, før den lagde sig i sin hundekurv, og jeg havde endda flere hunde, så man skulle tro, at den havde lært det hurtigere. Vaner, der sidder fast, er svære at ændre.
Det er vigtigt, at hunden vænner sig til dig stille og roligt, og lav faste rutiner. Ro og regelmæssighed er nøgleordene. Lad være med at lave ret meget med den den første tid, selvom det er fristende at suse ud i felten og kaste dummyer til højre og venstre for at se, hvor god hunden er. Tag det roligt, og giv den en 14 dages tid uden alt for meget underholdning, brug haven til lufteture, og lad den falde til ro i de nye omgivelser.
FORSKELSBEHANDLING
Alt efter, hvor gammel hunden er, vil jeg begynde at teste hunden i, hvor den er i træningen. Hvad kan den, og hvad kan den ikke. Find de ting, du vil lave om på, eller lære, hunden, så du får et godt billede af, hvad du har med at gøre. Læs den, søger den for langt væk, når du lufter, eller bliver den tæt på, og tager kontakt jævnligt? Hvis den tager kontakt og holder sig tæt på, er det jo super, men hvis ikke, har du nu allerede to ting, der skal trænes.
Knaldapporterer den?
Kommer den prompte på hjemkald?
Test også dens aflevering, kommer den lige og hurtigt hjem med emnet og afleverer til hånd uden at være hårdmundet?
Bliver den siddende på sit-kommando, eller rejser den sig på eget initiativ?
Markerer den godt. Det vil sige, løber den ud, hvor du har kastet dummyen, eller rammer ved siden af målet?
Hvis du har købt en hund med mere videregående træning, skal du også til at teste dirigering: hvor langt og hvor sikkert sidder det?
Stoppet, hvor prompte er det, hvis det overhovedet er der, og hvor langt væk virker det? Mange af de ting har du nok set hos den forrige ejer, da du fik forevist hunden, men måske har du ikke taget så meget notits af det dengang. Det er jo en helt anden sag, om den også gør disse ting rigtigt, når det er dig, der fører hunden. Denne testfase er en rigtig god hjælp for dig, så du kan sammensætte din træning.
Lad være med at blande ting: én øvelse ad gangen, delmål.
For eksempel er aflevering til hånd én øvelse, separér den, så du undlader at blande den med kastet, før det virker.
Tænk på, at, hvis du kaster en dummy til hunden, er det seks ting, hunden skal kunne for at afleveringen lykkes:
Først skal den blive, til hent-kommandoen kommer.
Så skal den løbe lige ud til nedfaldsstedet, altså markere dummyen præcist.
Derefter skal den samle op og løbe lige hjem og til slut aflevere pænt til hånd.
Alle de øvelser trænes hver for sig og sættes til sidst sammen til en helhed.
Du vil faktisk få meget glæde af at lave en logbog, hvor du skriver, hvad hunden skal lære, og noterer undervejs, hvordan det går. Når du træner, så hav en plan med hjemmefra, så du er helt klar over, hvad du vil træne, hvor det skal forgå, og hvad du vil gøre, hvis det ikke lykkes. En dummy kastet uden plan er værdiløs. Har du haft hund før, så pas på med at sammenligne, det er der rigtig mange, der gør, men alle hunde er forskellige, og der findes ikke to hunde, der skal trænes ens. Der er et klogt menneske, der har sagt at for at behandle mennesker ens, skal de behandles forskelligt, og det kan man føre direkte over på hunde.
Gå langsomt frem, du har al tid i verden, og der er selvfølgelig stor forskel på, om du har købt en let fortrænet ung hund, eller om hunden er toptrænet. I sidste tilfælde kan hunden meget mere end dig, så der er det omgang med hunden, timing, og at undgå førerfejl, der er på menuen, hvor den unge hunds træning jo bare skal fortsættes, hvor den tidlige ejer slap.
GENOPRETNING
Så er der jo også lige den voksne hund, der ikke er trænet. Der stod ellers i salgsannoncen: Var det ikke noget med en fantastisk jagthund på 5 år? Den kan alt, og har meget erfaring, skynd dig at slå til, for der står allerede mange på spring for at erhverve sig denne unikke hund! Hundens forhistorie kunne man jo ikke lige læse sig til: Tja.
Genopretning er ikke lige til, det er op ad bakke, svært, og kræver tålmodighed og et minimum af fejl fra føreren. Man kan næsten sige sig selv at er der lang vej, hvis Buller på 5 år har været taget for tidligt med på jagt, piver ustandselig, hvis den ikke får sin vilje, og har knaldapporteret hver gang i sin 5 års tvivlsomme karriere. Ikke at det ikke kan lade sig gøre, men det er træls, som jyderne siger med vanlig underdrivelse.
Mit helt ærlige, meget velmente råd er, lad være med at købe den. Livet er for kort til franske film og dårlige hunde.
RO PÅ
Når tiden er kommet, hvor den nye, brugte hund skal på jagt, er det både spændende, og ventet med længsel. Der er nogle ting, man lige skal være forberedt på, før det sker. Hvis vi i første omgang ser bort fra den super færdigtrænede hund, men ser på den hund, der enten var meget ung eller i en mangelfuld træningstilstand, og som kom til sin nye ejer, der nu har færdigtrænet den, er et godt råd ikke at tage den med, før den er helt klar til det, og lydigheden sidder fast.
Det er en god ide at begynde med små jagter, allerbedst kun dig selv, hunden og en kammerat, der skyder. Vent med at skyde selv over hunden, til du er sikker på, at lydigheden holder, for det er svært både at koncentrere sig om skydning og at holde øje med hunden.
Et due- eller andetræk vil være oplagt, måske lidt roughshooting med få fugle, og er hunden for urolig, så send den ikke på apporten, men hent selv. RO er det vigtigste nu, og selvom jagten er spændende, så brug tid på at rette hunden, når det er nødvendigt. Ret den, hvis den ikke går ordentligt ved fod, i stedet for at sløse, fordi I skal skynde jer. Stop op, og lad det tage den tid, det tager, også selvom de andre bliver utålmodige og synes, at du er en byld et vist sted at have med. Dem bliver du gode venner med igen, men din hund opdager, at lydighed ikke gælder på rigtig jagt … De store selskabsjagter på fasaner er hård kost for en uerfaren hund, men er du på disse jagter, så pas på, for her er alle muligheder for at lave en masse førerfejl.
Lad din og din nye makkers første sæson være en test, og ret fejlene, når de opstår. Du skal have den i mange år, så giv det nu ordentlig tid i begyndelsen, selvom du ikke kan jage, som du plejer. Det vil stadig være det bedste, hvis du på disse store jagter ikke skyder i begyndelsen, men står langt bag skytterne som apportør. Send ikke hunden på de fugle, du selv kan samle op tæt på dig, men betænk, at hunden ikke er en fuldgyldig hjælper, men under indlæring. Regn ikke med dens indsats, men få en anden hund til at lave det hårde arbejde. Vær opmærksom på, at det ikke er på hundens første jagt, der er størst fare for, at der går noget galt, det er den anden, og tredje, jagt hvor Buller har fundet ud af, hvad det hele går ud på, og nu ikke er så duperet.
Den hund, der var helt færdigtrænet, og havde været på jagt, da du købte den, er jo nemmere, men her er faren ikke så meget hunden, men dig. Lige meget hvor sikker en hund er, skal der ikke meget til at ødelægge det. Et rigtig godt eksempel er apporteringerne, for hvis man sender en ellers steady hund gentagne gange i det øjeblik, fuglen rammer jorden, går der ikke længe, før hunden har luret forløbet og vil knaldapportere. Her skal du være uforudsigelig. Er fuglen død, så vent med at sende nogen tid, og ligger den tæt på dig, så hent den selv. Det er klart, at er det en anskudt løber, bliver du nødt til at sende hunden hurtigt for at få fuglen, før den når for langt væk og går tabt. Stol bare på din hund, hvis du er sikker, men stol på den med forbehold for, at hunde er levende væsner, og der kan altid ske ting, du ikke har forudset.
Husk nu på, at det skal være en fornøjelse at gå på jagt med sin hund, den skal gerne være en medspiller, og jagten harmonisk og hyggelig. Det bliver den med den hund, hvor forarbejdet er grundigt, og det kan godt være det tager tid, men det kommer hundredfold igen, og så kan du se med medfølelse på alle dem, der skændes med deres hund hele jagten, og hvis hunde hedder For Satan til efternavn …
