Til venstre Preben Henrichsen og til højre Torben Galst. Udgiverne af såvel Mit Jagtblad som JAGT, Vildt og Våben.

Det er sjældent, man som redaktør og magasin får lejlighed til at skrive om sig selv, og det kan også godt være, at det er bedst sådan – i hvert fald til daglig.

Men lige nu er det 15 år siden, dette magasin udkom første gang, og derfor gør jeg en undtagelse – jeg skriver om os selv:

Der er detaljer, som er gået tabt i årene, eller som ikke lige lader sig genkalde, men det er ikke urimeligt at antage, at der er gået sådan cirka 150 udgaver af JAGT, Vildt og Våben forud for denne udgivelse, og at hver eneste af dem har været skabt på entusiasme og jagtfaglig stolthed, som har gjort dette magasin relevant fra den allerførste dag.

Tidligere har Jens Perto – bladets første redaktør – så glimrende gjort rede for tilløbet til og realiseringen af dette landets eneste uafhængige jagtmagasin på papir.

Imidlertid vil jeg tillade mig at påstå, at jeg måske selv spillede en lille rolle i den egentlige tilblivelse af JAGT, Vildt og Våben, fordi jeg sammen med Michael Sand fra Netnatur.dk tilbage i 2005 og 2006 var nået frem til, at vores forskellige netmedier havde brug for at arbejde sammen, og at det mest logiske ville være at skabe et trykt magasin, som kunne være et værdigt alternativ til Danmarks Jægerforbunds JÆGER.I den erkendelse mødtes Michael og jeg med Jens Perto i en villahave et sted i Jylland, som jeg har glemt placeringen af, for vi havde hørt, at han var i gang med noget blad-værk.

I løbet af de timer, som dette møde varer, bliver Michael og jeg klar over, at vi godt kan lave et magasin, der matcher det, Jens har på bedding, men at vi ikke kan hamle op med Allers markedsførings- og distributionsmaskine. Det er en erkendelse, som vi efterfølgende cementerer over et par colaer på en nærliggende motorvejscafe, og vores drømme om at skabe et printet jagtmagasin bliver affanget i fødslen, så at sige.

 

Fakta – udgivere:

Aller – de allerførste

JSL Publications – de, der tog over

Nordjyske Medier – de, som ville ekspandere

Recreation Media – de første udgivere, som også er jægere.

Holdet

Det er en holdsport at producere et jagtmagasin – med få spillere og tusindvis af dommere.

De hårdeste og ærligste dommere er naturligvis læserne, som jævnligt skal tage stilling til, om indholdet, holdningerne og underholdningen står mål med forventningerne og ikke mindst prisen. 

Fra den slags dommere er der ingen tvivl. De har altid ret, og i hvert fald retten på deres side til at vælge fra, og det skal man have stamina til at leve med. 

Det er en publicistisk disciplin, som bliver særlig vanskelig at gennemføre, hvis der pludselig opstår fald i indtægterne af den ene eller anden grund, og det vil i den forbindelse ikke være helt forkert at opsummere de forgangne år således, at de tre første ejere af JVV ikke helt havde lysten eller de økonomiske evner til at stå distancen.

I den sammenhæng er det et paradoks, at de to virksomheder med de største økonomiske kapaciteter var dem, der var hurtigst til at opgive ævred. En brugbar analyse i den forbindelse er nok, at såvel Aller som Nordjyske Medier er store industrikoncerner, som havde og stadig har et meget nøgternt økonomisk snit i deres dispositioner, og som kan agere hurtigt, og uden at de store følelser er involveret, hvis et forretningsafsnit ikke udvikler sig, som man havde forestillet sig.

Derfor er der mere udholdenhed hos de publicister, der er følelsesmæssig tæt forbundet med deres udgivelser, sådan som det var tilfældet hos JSL Publications, og i høj grad er det hos Recreation Media med Torben Galst og Preben Henrichsen som indehavere, der i dag gør JAGT, Vildt og Våben til en realitet hver eneste måned året rundt.

Der er der en vis logik i, at de to indehavere bag Recreation Media er jægere og har været det i en menneskealder. Med hønsehunde og haglgeværer og det hele. JAGT, Vildt og Våben er endelig kommet hjem.

15 år er lang tid

Siden første udgivelse tilbage i 2006 er der sket mangt og meget. Også i jagten og i den måde, jagten opfattes og forklares på.

Se blot på denne udgivelses forside i sammenligning med det allerførste nummers. Her kunne man se en halv jæger og nogle helt døde gæs. På det oktober 2021 nummeret, er det en lyslevende gås, der præger forsiden.

Ikke blot er logoet og grafikken markant forandret fra dengang til i dag. Det er det underliggende budskab også.

Annoncørerne

Som tidligere anført er læserne de egentlige dommere i forhold til en hvilken som helst udgivelse af læsestof. Og denne store dommerskare sekunderes af en mindre gruppe af interessenter, som har større økonomisk indflydelse hver i sær; og det er naturligvis annoncørerne.

De har selvfølgelig også forventninger til deres udgiver. Forventninger om oplagsstørrelse, læsertal, magasinets udtryk, stil og almene popularitet, og at udgivelsen er alment respektabel og acceptabel.

Så lad det blot være skrevet som en mild underdrivelse: Det er en balancegang at opfylde såvel læsernes som annoncørernes forventninger. Og det er først, når man som redaktion og udgiver forstår, at i de tilfælde, hvor det handler om jagt, så er der rigtig mange følelser involveret i hver eneste udgivelse, i hver en linje og i alle de produkter og tjenesteydelser, der reklameres for – for at man har mulighed for at træffe de rigtige beslutninger.

JSL

Årene med Aller som udgiver er beskrevet så fint af Jens Perto i oktober 2021 magasinet.

Da Aller valgte af afhænde bladene fra det såkaldte herreværelse, var det Jesper Sehested Lund, som slog til. I forvejen havde han en del fagtidsskrifter i sin portefølje i redaktionslokalerne på Dortheavej i det nordlige København, og virksomheden voksede flot med den opgave, der fulgte med de nye magasiner.

De år på Nørrebro var første og indtil videre eneste gang, at der sådan gik rigtig bladstemning og redaktion i den. Fem-seks blade udgik fra de hektiske lokaler, hvor møderne jævnligt foregik oven i hinanden, hvor der var annoncer til bil, båd, jagt og hund på køkkenbordene, og hvor redaktører og layoutere sad i samme lokale, så man kunne tale sammen om alt fra en forside til et semikolon.

Hvis man nogen sinde har læst nogle af André Franquins tegneserier om Splint og Co. eller Vakse Viggo, så han man et meget godt billede af, hvordan dynamikken og komikken sommetider gik hånd i hånd på de to etager, hvor JSL herskede.

Og da forlaget jo udgav både et jagtblad og et helt magasin om hunde, så var der naturligvis masser af hunde på redaktionen. Derfor var der i en periode uden for hovedindgangen til det store åbne redaktionslokale et skilt, hvorpå det stod noget i retning af: Her forefindes løse hunde. 

Tre forskellige grafiske udtryk fra hver sin tidsalder.
Tre forskellige grafiske udtryk fra hver sin tidsalder.

Layout

I Aller årene var det layouterne i den store bladfabrik i Valby, som lagde den grafiske linje. Men da Jesper Sehested Lund overtog bladet, blev det visuelle udtryk lagt i hænderne på Peter Rahbek, som havde et godt øje for flot natur og stemningsfyldte jagttableauer. En stor del af den æstetik, som Peter tilføjede det dengang unge blad, er ført videre af Anne Blædel, som siden 2018 har været den uhyre stilsikre kapacitet, som tør og i øvrigt insisterer på at udvikle det grafiske formsprog, som understøtter alt det, skribenterne formidler. 

Jagtens sag

I de forgange 15 år har dette magasin haft fire forskelige udgivere, fire forskellige redaktører og en veldefineret mission. Jens Perto lagde linjen, som blev ført videre af Ole Høy Hansen, der af JSL Publications blev sat i spidsen for et jagtmagasin, der havde et potentiale, som skulle udvikles yderligere.

Da Ole blev syg og siden gik bort, trådte jeg til i en periode, indtil Simon Staffeldt Schou blev redaktør for JAGT, Vildt og Våben under Nordjyske Mediers ejerskab. Da det nordjyske medieselskab indså, at deres ambition om at blive landsdækkende ved at købe en håndfuld magasiner og digitalisere dem ikke rigtig virkede, solgte de JVV til Recreation Media, som allerede havde erhvervet Mit Jagtblad, og kort tid herefter afløste jeg Simon som redaktør.

Og her er vi så. Femten år ældre. Og mange gange bedre, end første gang vi kom på gaden. Der er meget, som har forandret sig undervejs. Eksempelvis foregår så godt som alt arbejde fra de hjemlige computere, og tiden med store kontorer og egentlige redaktioner er en saga blot. Imidlertid er det væsentlige nu som før: Vi vil stadig insistere på at være det uafhængige alternativ til landets andet printede jagtmagasin, og vi vil være det for vildtets, jagtens og jægernes skyld.

Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har glade læsere og velkørende annoncører, og hvis I blot fortsætter jeres opbakning, så lover vi at fortsætte med at gøre os helt vildt umage de kommende 15 år.

Med stor tak for den opbakning, der allerede er blevet os til del.

TAK!