
Sladderpressen sælger bedst, når forargede historier om kendte – og gerne rige – mennesker fylder forsiderne. Den svenske tabloidavis, ”Expressen”, var ingen undtagelse, da man i påsken startede en ”afslørende! artikelserie” om kendte svenskeres trofæjagt, baseret på aktindsigt i CITES importtilladelser.
Kildematerialet have avisen fået fra ”Djurrättsalliansen”, en organisation blandt mange rabiate dyreretsorganisationer, der længe har været i den svenske sikkerhedstjeneste SÄPOs søgelys, da man ikke går af vejen for anvendelse af vold i foreningens virke. Både ”troværdighed” og ”objektivitet” var med andre ord allerede på plads, inden avisen gik i gang med den ”afslørende” journalistik…
Og hvilke afsløringer kom så frem? En kendt svensk skuespiller havde efter sigende skudt et par bavianer, en tidligere finansminister havde importeret zebraskind fra Namibia og – den ubetinget saftigste ”afsløring” – Zlatan Ibrahimovic blev udhængt for at have nedlagt en opdrættet dåseløve i Sydafrika – et stakkels dyr, som havde siddet indespærret i omkring et år i en lille boma (indhegning), hvor den blot ventede på at blive skudt.
Nu fremgik det ganske vidst af...