I den offentlige naturdebat hører man oftere og oftere ordet ”Rødliste”
Hvis en art er på rødlisten, får det nærmest per automatik visse politikere og naturorganisationer til at kræve et stop for jagten på netop den art. Ifølge Danmarks Jægerforbund er det dog slet ikke er meningen, da IUCN’s vejledning siger, at rødlistning ikke automatisk må føre til krav om fredning. Det giver også god mening, da man arbejder ihærdigt på at få ALLE danske arter vurderet på den danske rødliste. Ja, selv vores mest almindelige ynglefugl, solsorten, er at finde på rødlisten.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Du er velkommen til også at sende os din mening. Vi ønsker en god debat og har plads til alle holdninger. Vi forbeholder os ret udvælge indsendte indlæg ud fra kvalitet, relevans og evne til at bibringe debatten nye indsigter. Skriv til info@mitjagtblad.dk.
Nu har EU – og Danmark – vedtaget en biodiversitetsstrategi for 2030. Hvordan det skal udmønte sig i de enkelte lande er stadig til diskussion. Der er dog ingen tvivl om, at der er organisationer, som arbejder hårdt på, at den danske rødliste skal være et af argumenterne for at forbyde jagt. Ikke bare i de 10% “strengt beskyttede” områder, hvor man allerede nu sammenligner jagt med minedrift, men også i de ekstra 20% udpegede områder med mindre beskyttelse.
Men giver det mening?
Hvis man skal bruge rødlisten som fredningsgrundlag, så er det ikke nok, at arten er på listen. Arten skal også være truet. Lad mig tage et eksempel. Ilderen var jagtbar indtil 1982. Siden da har den måttet reguleres – hvilket intet har at gøre med jagt, og derfor heller ikke kan betegnes som et ”jagtudbytte”. Ikke desto mindre skrives der følgende i dokumentationen for at klassificere ilderen som ”næsten truet” og dermed usandsynlig at indføre jagttid på:
“Bestandsstørrelsen for ilder er ukendt. Udviklingen i vildtudbyttestatistikken for ilder indikerer, at bestanden er i tilbagegang. Det er dog uvist hvor præcist vildtudbyttestatistikken afspejler udviklingen i ilderbestanden.”
Så man ved ikke, hvor stor bestanden er. Det har man ikke undersøgt. I stedet skriver man, at vildtudbyttet er faldende. Men man er ikke sikker på, at det siger noget om bestanden. Kort sagt aner man intet om bestanden af ilder, men for en sikkerheds skyld gør man den til ”næsten truet”!
For Danmarks Naturfredningsforening er rødlisten en gave. Da den seneste rødliste kom frem, var de også hurtigt i gang i Vildtforvaltningsrådet. Man ønsker at rådet skal tage stilling til, om rødlisten skal bruges som tjekliste til at finde ud af, om der skal være jagttid eller ej på særlige arter – i modstrid med IUCN’s vejledning og uden at skele til, at en meget stor del af rødlisteklassificeringen er rent skrivebordsarbejde med minimalt hold i virkeligheden, som det er tilfældet med ilderen.
Som jæger kan man kun håbe på, at både Vildtforvaltningsrådet, Miljøministeren og Folketinget ser blot en lille smule kritisk på de (manglende) data, som i dag bruges til at erklære potentielt jagtbare arter for truede.
LÆS OGSÅ
Er 15 naturnationalparker omkranset af 2 meter højt nethegn til gavn for vildtet?
Disse vildtarter kan du regulere i februar måned
