Sponseret af

De fleste jægere kender situationen, hvor man gerne vil skyde et par lerduer på marken for lige at holde formen ved lige eller få svinget på plads, inden sæsonen begynder. Normalt indebærer det, at en tung, traditionel lerduekaster monteret på en endnu tungere fod skal slæbes ud på marken, stilles op og spændes et antal gange. Ofte en lang og besværlig proces og bagefter skal de knuste lerduer jo ryddes op – før eller siden.

Trapmaster fra Nordic Clays er en helt ny måde at få lerduer i luften, når der skal trænes hjemme på marken.

Det er der nu råd for. En ny, danskudviklet, lerduekaster, TrapMaster, gør det ikke bare nemmere at transportere og anvende lerduekasteren. Den er også mere miljøvenlig end de ældre modeller. Dermed kan jægere træne hjemme året rundt – også i de måneder, hvor skydebanerne er lukkede.

TrapMaster vejer kun 2 kilo, og den kan anvendes med én hånd. Samtidig anvender den specialdesignede duer, som flyver mere naturligt end de klassiske duer, som jo bliver kastet. Lægger man dertil, at duerne er både miljøvenlige og biologisk nedbrydelige, ligner det en spændende nyhed.

Lerduen til Trapmaster er helt speciel. I modsætning til traditionelle lerduer flyver den meget lette duer forskelligt fra gang til gang. Dermed kan skytten ikke bare skyde samme sted hver gang.

TrapMaster præsenteres af firmaet Nordic Clays. Det er den unge jæger Andreas Peter Wilhelmsen og Friis Arne Petersen, der sammen med opfinderen Jens Holger Larsen har udviklet og tilpasset det nye lerduesystem. Selve den håndholdte lerduekaster udviklede opfinderen Jens Larsen for en del år siden, men samarbejdet med Andreas & Friis har givet TrapMaster det sidste skub ud på det danske marked.

”Vi så med det samme mulighederne i den lette lerduekaster og lod en række erfarne skytter og jægere afprøve systemet. Da de først så, hvor let systemet er, var de fleste begejstrede. Derefter vidste vi, at TrapMaster kunne noget, der ikke fandtes på markedet dengang, og vi gik i gang med at videreudvikle systemet det sidste stykke. Der har været flere involverede i udviklingen af TrapMaster over en længere periode, og nu er vi glade for at have de første lerduekastere klar denne sommer. Vi ser klart et behov for lettere og mere miljøvenlige kastemaskiner ude blandt jægerne,” fortæller Andreas Wilhelmsen. Firmaet Nordic Clays holder til i København.

Andreas Wilhelmsen og Friis Arne Petersen har arbejde hårdt for at udvikle TrapMaster, som nu er klar til det danske marked – også Sverige forventes at blive et relevant marked

Men TrapMaster er ikke kun speciel på grund af vægten og den lette anvendelighed – også selve lerduerne er anderledes. I stedet for en rund og kompakt lerdue der flyver lige ud, er lerduerne med TrapMaster en rund skive lavet af et granulat og med helt andre flyveegenskaber end de normale lerduer. Skiven ligner en blanding af et lille cykelhjul og diskosskive. Kanterne er kraftige, mens mindre eger holder skivens form. Den lette og luftige lerdue bevæger sig helt anderledes end vanlige lerduer. Den lave vægten gør, at skiven påvirkes mere af vind og vejr, når den flyver, hvilket gør, at den dermed flyver lidt forskelligt fra gang til gang. Det betyder at skytten må forvente at skulle læse den enkelte lerdue, inden skuddet afgives. Det er præcis som under en jagt, hvor de enkelte fugle vil flyve forskelligt hver gang. Skydningen bliver dermed mere varieret og naturtro.

Vigtigt med bæredygtighed

Under udviklingen af TrapMaster har bæredygtighed været vigtig for folkene bag den nye lerduekaster.

”Vi vidste fra begyndelsen, at bæredygtighed var vigtig for at producere et produkt for fremtiden. Derfor arbejdede vi intenst med at finde biologisk nedbrydelige materialer til lerduerne, som ikke sviner i naturen”, fortæller Andreas Wilhelmsen.

Trapmaster vejer kun 2 kilo og kan anvendes med kort varsel. Systemet er udviklet for at give både sværere og sjovere lerduer, når jægerne skal træne inden årets jagter begynder.

Trapmaster vejer kun 2 kilo og kan anvendes med kort varsel. Systemet er udviklet for at give både sværere og sjovere lerduer, når jægerne skal træne inden årets jagter begynder.

Som enhver lerdueskytte ved, splintrer normale lerduer og lander i en bunke nede for enden af skydebanen. Det sviner, og på sigt kræver det oprydning og bortskaffelse af lerdueresterne. En fase der er både dyr og besværlig. Det undgår man med TrapMaster. De lette duer, der skydes efter, efterlader nemlig næsten 75 procent mindre materiale for enden af skydebanen eller på den mark, man skyder på. Samtidig er den lavet af et særligt granulat, som opløses i naturen i løbet af nogle år. Det vil sige, at den brugte lerdue ikke skal samles op, men kan efterlades på marken, hvor den i løbet af en årrække vil være opløst. Nedbrydningen fremskyndes af, at skiven er lavet med tynde arme, som hurtigt kommer i kontakt med jord og fugt og dermed går i opløsning.

TrapMaster samles på en fabrik i Danmark. Lerduerne støbes også i Danmark af et granulat, som fremstilles på en fabrik i Holland.

Nordic Clays satser indledningsvis på at sælge TrapMaster i de skandinaviske lande med særlig vægt på Danmark og Sverige, og i de kommende år vil firmaet være at finde på jagtmesser i begge lande, hvor det nye system demonsteres.

TrapMaster kan kun købes på Nordic Clays hjemmeside, og de specialudviklede lerduer kan bestilles samme sted. Prisen er 5.999 kroner, og lerduerne til systemet koster mindre end 2 kroner stykket. Levering med post eller fragt tager typisk en til to hverdage i Danmark.

Til systemet findes også et smart duekogger, der gør det lettere at genlade Trapmasteren. Duekoggeret kan indeholde 50 duer.

Nordic Clays producerer også en større og mere stationær lerduekaster til de nye lerduer. Den hedder SkeetMaster og er klar i starten af 2023.

Lerduer til Trapmaster kan bestilles på nettet og være fremme til weekendens skydning