Denne artikel er sponseret
Når man har udsat fasaner på reviret, er man selvfølgelig forpligtet til at fortsætte med fodringen af disse gennem hele vinteren – også selvom vi stopper med at jage fasanen den 31. januar.
Vigtigheden af fodringen gennem vinteren er ingen nyhed, men ikke alle er bekendt med, at fodringen bør fortsætte gennem hele fasanens ”forårsfedning”. I denne periode skal fasanhønen opnå sin idealvægt og have fyldt samtlige fedtdepoter på kroppen, så hun er klar til at gå i gang med den foranstående energikrævende æglægnings- og rugningsperiode.
Ny viden dokumenterer desværre, at den vintersæd, der i disse år står på de danske marker, og som fasanerne æder i forårsmånederne, har et så ringe indhold af protein, at det ikke er tilstrækkeligt til, at fasanhønen kan få den optimale forårsfedning, hvilket understreger vigtigheden af at supplere den traditionelle majs og hvede med et mere proteinrigt fasanfoder gennem foråret.
Hvordan kan der fodres?
Fodring af fasaner efter jagttidens ophør kan foregå på flere måder:
- Daglige køreture på reviret, hvor man bredfodrer med maskine eller manuelt.
- Opsætning af foderpladser på reviret i form af ”halvtage” eller andre former for mindre overdækninger, som beskytter det udlagte foder mod regn og sne.
- Opsætning af fodertønder på reviret.
De færreste har de tidsmæssige ressourcer til rådighed, som en daglig foderrunde på reviret kræver, og da fodring under ”halvtag” også kræver jævnlige eftersyn, er og bliver fodring via fodertønder det mest foretrukne.
I den forbindelse er det vigtigt, at man prioriterer placeringen af fodertønderne langt højere end antallet, da der absolut ingen ide er i at placere fyldte fodertønder rundt om på reviret – hvor fasanerne ikke opholder sig.
Fodringen skal som nævnt etableres de steder, hvor fasanerne ynder at opholde sig gennem vinteren (og foråret), hvilket ikke altid er på udsætningspladserne eller i de på reviret etablerede såter.
Man kan ved selvsyn se, hvor fasanerne vælger at opholde sig, hvilket primært vil være i områder tæt ved gode nattesæder, tæt underskov eller hvor der er god dækning mod ugunstig vind og vejr. Fasanerne har efter udsætningen stiftet bekendtskab med både to- og firbenede prædatorer, hvilket bevirker, at områder, hvor de kan komme hurtigt i skjul, foretrækkes. De tætte områder giver desuden læ, og alle ved, at en fasan på intet tidspunkt på året vælger at opholde sig i et område, som ikke beskytter mod vinden, hvilket er endnu mere udpræget i de kolde vintermåneder.
Fodertønder til fodring af fasaner
Til fodring kan man benytte simple fodertønder på tre ben med en spiralfjeder eller lign. i bunden. Der findes et glimrende udvalg af fodertønder i handlen, som ikke koster det vilde. De fungerer ved, at fasanerne pirker på spiralfjederen, hvorved hvede eller majs drysser ned på jorden. Der kan bruges foderspiraler med større eller mindre mellemrum i fjederen, afhængig af om man vil fodre med hvede eller majs, ligesom der også findes andre modeller af forskellige foder-aggregater, som også fungerer udmærket.
Ved sne og frost kan spiralfjedrene stoppe til grundet sne i fjedrene, som derved forhindrer hveden/majsen i at løbe ned i spiralfjederen.
Foderindsatsen (også kendt som pan-feeder) er et alternativ til den traditionelle spiral. Pan-feederen kan være mindre tilbøjelig til at stoppe til. Den har samtidig den fordel, at der drysser mindre foder ud på jorden, hvorved vi kan begrænse risikoen for at tiltrække rotter, som ofte kan være et problem på foderpladser.
Endelig skal vi ikke glemme den automatiske fodermaskine, også kaldet en ”Game Feeder”, som via en mindre batteridrevet motor kan sprede foderet på bestemte tidspunkter på dagen.
Alle ved, at batterier og hård frost ikke er den bedste kombination, da batteriers ydeevne reduceres væsentligt i frostvejr. Derfor kan der ved hård frost ske det, at batterierne (som den automatiske fodermaskine er afhængig af) ikke kan mobilisere nok strøm til at drive den automatiske fodring. Man kan selvfølgelig vælge at tilslutte solceller, en større batteriforsyning eller andet, men jo mere afhængig man er af elektronik, desto mere sårbar er teknikken også. Derfor – keep it simple.
Uanset hvilken form for mere eller mindre automatisk fodring af fasaner på reviret man har etableret, kan man ikke slippe for jævnligt at tjekke fodertøndernes funktionalitet samt deres lagerbeholdning.
Pas på fodertønderne
Råvildtet finder hurtigt ud af, at de med snuden kan skubbe til foderspiralen, hvorefter der er fri adgang til føde. Ønsker man ikke at fodre råvildtet på denne måde, er man nødt til at hegne fodertønden inde. Har man større hjortevildt stående på reviret, kan de så let som ingenting vælte en fodertønde. Derfor kan det i visse tilfælde være nødvendigt at hegne fodertønden inde, hvilket nemt kan gøres ved brug af tidligere nedtaget og kasseret skovhegn. Et skovhegn er kendetegnet ved, at det har smalle masker i bunden og store masker i toppen. Vend hegnet om, så de store masker kommer tættest på jorden (som hønsefuglene kan komme igennem), og sæt hegnet fast til stolper, som er banket i jorden rundt om fodertønden. Vær i den forbindelse opmærksom på, at kombinationen af trådhegn og hjortevildt sjældent er en god kombination, da specielt dåhjorte har for vane at skubbe og ”lege” med ting med deres gevirer, hvilket kan ende med, at geviret vikles ind i et skovhegnet. Denne risiko kan minimeres ved at erstatte skovhegnet med armeringsnet (maskestørrelse 15×15 cm), som kan købes for små penge i ethvert velassorteret byggemarked.
Jeg vil klart anbefale, at man opsætter et godt MMS-kamera ved fodertønden eller foderpladsen, hvilket kan give et billede af, hvad der sker ved og omkring foderpladsen.
Husk at!
Når man vinter- og forårsfodrer sine fasaner, er der 5 ting, man skal være særlig opmærksom på:
- Bruges fodertønder med en foderspiral, skal foderspiralen placeres over jorden i en højde (ca. 30 cm), så fasanerne kan nå dem, og hvis man vil fodre, så agerhønsene også skal få glæde af fodringen, skal foderspiralen placeres tættere på jorden (ca. 20 cm), så agerhønsene kan den.
- Placer fodertønderne på reviret, hvor fasanerne færdes dagligt, dvs. i levende hegn, remisser, tætte områder, moseområder m.m.
- Sørg for, at der hele tiden er rigeligt med tilgængeligt foder, som giver fasanerne den nødvendige mængde af proteiner, calcium, fosfor, vitaminer, mineraler, suppleret med kalkskaller op til æglægningen.
- Når man nærmer sig forårsmånederne, er det vigtigt, at man udvider fødemulighederne for fasanerne, hvilket betyder, at man skal etablere flere foderpladser på reviret. Årsagen er, at fasankokkene i foråret bliver territoriehævdende og ikke tillader andre fasankokke i deres territorium. Står der en fodertønde på en fasankoks territorium, vil han gøre alt for, at andre fasankokke ikke færdes i eller omkring denne fodertønde.
- Sørg for, at der ved al fodring af hønsefugle altid er adgang til kråseflint.
Udpint landbrugsland
Vigtigheden af en fortsat fodring af fasanerne gennem vinter- og forårsmånederne har aldrig været vigtigere end i disse år, da nutidens efterhånden udpinte landbrugsjorde, bla. grundet en stramning i tilførslen af kvælstofgødning til kornafgrøder, har et betydeligt lavere indhold af protein end tidligere.
I England og Tyskland har hveden et proteinindhold på ca. 11-12 %, mens vi i Danmark i høståret 2014 havde reduceret proteinindholdet i hveden til et gennemsnit på kun 8,5 %. Nogle steder i Danmark fandtes endda partier af hvede, hvor proteinindholdet lå helt nede på 6,5 %.
Ovenstående artikel om fodringen af vores fasaner gennem vinter- og forårsmånederne har selvfølgelig kun en relevans, såfremt vi har et ønske om, at de udsatte fasaner skal kunne reproducere sig selv – og hvem har ikke det?
