Artiklen er sponseret af

Masser af danske jægere har fået deres egne vildsvinejagter i Sverige. Grisene findes groft sagt i hele den sydlige del af landet – fra et stykke nord for Stockholm og hele vejen ned til Ystad på Sveriges sydspids. Generelt er vildsvinejagten bedst i områder med meget landbrug. Der nedlægges mere end 140.000 vildsvin om året i Sverige og rigtig mange af disse falder på foderpladser om natten.

En del jægere – som enten ikke har prøvet jagtformen, eller som kun har oplevet den som skytter i jagtens sidste fase – rynker lidt på næsen af den svenske ”åteljakt”, som jagten på foderpladserne kaldes. De tænker, at det er for nemt, og at det ikke er fair, at nedlægge grisene med mad i munden midt om natten. Jeg har dog endnu til gode at møde en jæger, der mener det samme efter selv at have gjort hele forarbejdet med at få grisene ind.

vildsvinejagt JUH
Foto: Jens Ulrik Høgh

Simple grundregler

Vildsvin er vanedyr. Succes med åteljakt forudsætter, at man får etableret foderpladser, der vænner vildsvinene til at komme på nogenlunde samme tid hver nat for at æde – nat efter nat efter nat. Når det lykkes at gøre svinene til stamkunder er succesraten meget høj – selv har jeg fået en gris med hjem mere end 70% af de gange, jeg har sat mig i stigen, for at skyde en til fryseren.

Det er utroligt vigtigt, at en daglig rutine indarbejdes og vedligeholdes. Det betyder bl.a. at vildsvinene skal tilbydes foder hver eneste nat. Springes blot en enkelt nat over er svinenes vane ofte brudt, og de skal arbejdes på plads igen, hvilket kan tage lang tid. Man er derfor nødt til at forsøge at sikre de natlige leverancer – også i perioder, hvor man ikke er til stede. Derfor bruger langt de fleste svinejægere foderautomater hvor et egnet foder spredes fra en tønde med faste intervaller. Foderet suppleres med tjære smurt på en træstamme eller en stub ved foderpladsen.

Bøgetjære

Dunk med ægte bøgetjære

Vildsvin elsker tjære. Ingen ved hvorfor, men alle erfarne vildsvinejægere ved, at det passer. Tjæren smøres på en stamme eller stub i umiddelbar nærhed af fodersprederen. Vildsvinene vil ivrigt gnubbe sig op ad den, så længe tjæren er nogenlunde frisk, så det er vigtigt at holde den vedlige.

Bøgetjære er det mest anvendte produkt. Vær opmærksom på, at det bliver meget tyktflydende i frostvejr og at selv den mindste dråbe på tøj eller fingre efterladeren karakteristisk lugt af fiskekutter som bliver hængende i lang tid. Bøgetjære koster 115 kr. for fem liter, hvis man køber fem dunke ad gangen.

Find den viste bøgetjære her.

Foder og tjære må IKKE løbe tør! Den første og vigtigste forudsætning for succes er derfor, at man har en plan for at holde sine foderautomater kørende, hvad enten man skiftes i sit konsortie til at køre op og fylde på, løber an på lokal hjælp eller går ind i noget avanceret elektronisk overvågning af sine foderpladser. Hvis ikke foderpladserne passes, skal man ikke forvente at få noget særligt ud af jagten.

Vildsvin spiser alt muligt, men majs er altid et sikkert bud på succes. Jeg har aldrig oplevet svin, der ikke spiste majs. Majs koster omkring 3 kr. pr. kg. og du behøver ikke at sprede mere end 1-3 kg. hver nat for at holde grisene til.

Den helt rigtige plads

Der er flere ting, man skal tænke på inden man anlægger en foderplads. Det første er placeringen.

Det er ikke altid nemt at forudsige, hvor svinene helst vil komme i terrænet. Min egen erfaring er, at de helst ikke bevæger sig for langt væk fra den nærmeste dækning – midten af en stor mark, eng eller rydning er sjældent optimalt. Jeg har dog oplevet flere gange, at en plads, der for alvor så fantastisk ud, slet ikke har fungeret, mens en tilsyneladende mindre oplagt placering 100 meter borte har virket fremragende. Når en foderplads skal etableres, kan det derfor betale sig at forsøge sig lidt frem.

Uanset, hvor man lægger pladsen, er der nogle ting man skal overveje grundigt. Den første er lyset. Planlægger man at jage i naturligt månelys, med lys på foderpladsen eller med et lysforstærkende sigte på riflen? Den foretrukne lyskilde har stor indflydelse på foderpladsens placering.

Månen bevæger sig over den sydlige nattehimmel og det er optimalt at have den i ryggen. Man skal med andre ord finde et sted hvor månelyset falder ind fra syd, hvis man har ambitioner om at jage i månelyset. Denne jagt bliver i øvrigt mindre vanskelig, hvis man er relativt tæt på foderpladsen. Har man derimod en lampe på foderpladsen, der tænder, når grisene kommer, er hensyn til månelyset ret ligegyldige. Det samme gælder, hvis man jager med lysforstærkende eller termisk sigte. 

Det næste som er værd at overveje er vinden. Hvis den fremherskende vindretning er vestlig eller østlig, så giver det mening – både af hensyn til lys og vind – at placere sit tårn syd for åtelpladsen. Hvis foderpladsen viser sig at fungere optimalt, kan man altid forbedre den med et ekstra tårn eller stige, som kan bruges, hvis vinden skifter. Tænk også på, hvordan fært flytter sig med vinden i landskabet og påvirkes af f.eks. højdeforskelle og skovbryn. Det er som udgangspunkt bedst hvis du befinder dig på niveau med eller højere end foderpladsen under jagten, men vinden kan være en udfordring.

Sikkerhed er vigtigt: Husk kuglefang og tjek på luftfotos, hvad der ligger uden for synsvidde – man kommer til at afgive mange skud i samme retning, hvis foderpladsen fungerer.

Tårnet skal ligge så tæt på foderpladsen, at du opdager grisene uden at de opdager dig og kan se dem tydeligt nok til at afgive et forsvarligt skud. Vildsvin har en fantastisk hørelse og lugtesans. Er du for tæt på er der stor risiko for at de hører dig – og vildsvin tøver ikke et splitsekund med at stikke af i fuld fart! Jeg placerer aldrig stigen / tårnet tættere på pladsen end 20 meter og aldrig længere væk end omkring 50 meter, hvis jeg vil jage uden kunstigt lys. Hvis der derimod sidder en lampe eller man jager med elektroniske natsigtemidler, kan man med fordel rykke tårnet længere væk. Gerne ud til 80-100 meter. Det har den fordel, at grisene får betydeligt sværere ved at opdage jægeren. Både med hensyn til fært og lyd. 

Det er også væsentligt at tænke grundigt over foderpladsens tilgængelighed. Du skal ind med en masse foder, du skal ud med en masse døde grise (håber vi) og det skal kunne lade sig gøre at bevæge sig ind til tårnet i god vind og uden at støje. Jo tættere du kan komme på pladsen med bil eller traktor desto nemmere bliver det at holde pladsen kørende. Det er ikke specielt morsomt at slæbe 70-80 kg tunge grise (eller større) flere hundred meter gennem tæt skov alene i totalt mørke klokken et om natten. 

Hvad mange overser er at tænke på, hvor meget grisene roder rundt og ælter op i jordbunden. Vælg derfor en plads som vandet løber væk fra – ellers ender du med at kæmpe dig frem i knædyb pløre.

Prøvetid

Når du har fundet den perfekte plads, så vær lidt skeptisk inden du går all-in og bygger tårne og foderanlæg. Start i stedet med at undersøge om grisene synes, at pladsen er lige så fin, som du selv synes….

Det er ret enkelt at sætte en rulletønde med majs op, sprede noget lokkemiddel og tjære nogle træer ind for at se, om grisene reagerer på en ny foderplads. Du kan sætte trumf på og sprede nogle småkager, gammelt wienerbrød eller diverse lokkemidler for at etablere grisenes interesse i den nye foderplads – når først de kommer på pladsen, kan du som regel holde dem med majs og tjære.  

Foder- og aktivitetstønde

Trilletønde
Foder- og aktivitetstønde på åtelpladsen

En simpel tønde med majs der gennem huller i siden drysser majs ud på jorden, når grisene skubber den rundt. Dette er en lavpraktisk og hurtig løsning til test af placeringen af en foderplads og mange vælger at beholde en trilletønde på en permanent foderplads for at beskæftige og sprede grisene på pladsen.

Man skal være opmærksom på, at tønden afgiver majs sålænge denrummer nogle og trilles rundt af grisene,så der kan godt være et ret stort forbrug, når grisene har lært sig fidusen. Man kan i så fald vælge at blænde nogle af hullerne f.eks. med gaffertape ind og udvendigt.

Trilletønder er ikke højteknologiske. Nogle jægere laver dem selv. I butikken koster en færdig tønde designet til formålet fra 648-760 kr.  Se mulighederne her.

 

Sæt et vildtkamera, der overvåger foderpladsen op, så du kan følge med i, præcis hvad der sker. Det er betydeligt lettere – og mere spændende – at bruge et kamera med sim-kort, der sender dig billederne på mail eller sms efterhånden, som kameraet udløses. Sker der ikke noget på din prøveplads inden for et par uger, bør du nok overveje en anden plads.

Vildtkamera

vildtkameraEt godt vildtkamera er en kæmpe hjælp ved åteljakt på vildsvin. I anlægsfasen kan man enkelt konstatere om vildsvinene vil komme til pladsen. Når foderpladsen er i drift, kan man med kameraet danne sig et godt overblik over, hvor mange svin der kommer, hvordan de er opdelt i flokke og enkeltindivider, hvilke tidspunkter de besøger pladsen, variationer i deres adfærd – f.eks. på grund af vejr eller månelys osv.

Langt det enkleste er et kamera med sim-kort, der sender billeder som mms eller mail efterhånden som de tages. Det koster et dataabonnement, som kan fås for omkring 750 kr.om året, men er hver en krone værd. Det anbefales at låse kameraet fast til et træ med en wirelås for at besværliggøre impulstyveri. Se mere om det viste 4G vildtkamera her.

 

I næste artikel ser vi nærmere på konstruktionen af den permanente foderplads.

Artikelserien ”Åteljakt på vildsvin” er produceret i samarbejde med vildsvine-specialisterne hos Jagt-Jakt.dk 

Måske du også er interesseret i:

Så få vildsvin har vi tilbage i Danmark

Vildsvinetænder i verdensklasse

Få succes på vildsvinejagten