Miljøstyrelsen offentliggjorde denne uge en ny hjemmeside om regulering af invasive arter. Det er ikke mindst den markante spredning af mårhunde, der har skabt fokus på arterne. Jægere er en af nøglerne i håndteringen af både mårhunde og andre arter. Derfor henvender siden om invasive arter, og reguleringen af dem, sig i særdeleshed til jægere.
På siden kan jægere og andre interesserede finde forvaltningsplaner for mårhund, mink og vaskebjørn, der anses som de mest fremtrædende og skadelige. Siden har også links til den relevante lovgivning, fakta om dyrenes biologi og baggrunden for, at de bliver anset for invasive.
Man kan også blive klogere på andre invasive dyr som nilgås, muntjak, skarveand, sumpbæver og bisamrotte.
Invasive arter er dyr og planter, der ved menneskers hjælp er blevet spredt til områder, hvor de ikke ville være kommet af sig selv, og hvor de har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.
Læs også: Vi er omgivet af vildsvin
De nævnte invasive dyr må reguleres året rundt af jægere med gyldigt jagttegn uden forudgående tilladelse. Vil man oprette foderpladser med lokkemad – baitpladser – for at tiltrække mårhund, skal man dog registrere det hos Miljøstyrelsen først. Brug af rørfælder i forbindelse med foderpladserne kræver desuden styrelsens tilladelse.
I Danmark er det især de tre invasive rovpattedyr: Mink, mårhund og vaskebjørn som skaber problemer og danske jægere spiller allerede en vigtig rolle i bekæmpningen af dem. Mårhund og vaskebjørn er også optaget på EU-listen over ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan under EU-forordning om ikkehjemmehørende invasive arter.
Ud over mink, mårhund og vaskebjørn nedlægges der, i Danmark, enkelte andre arter f.eks.: nilgås, muntjak, skarveand, sumpbæver, bisamrotte, der alle er på EU-listen over invasive arter.
