Artiklen er sponseret af

Fuglene synger deres forårs sang, og jorden begynder at varme op. Hvis du overvejer at plante remiser og læhegn eller anlægge en ny vildtager, så er det nu, du skal gå i gang. I denne artikel vil vi forsøge at belyse, hvilke tanker man bør gøre sig, før man giver sig i kast med såning af vildtager.

Analyser din ejendom

Først og fremmest skal du finde ud af, hvad tilstanden er på dit revir. Hovedreglen er, at noget er bedre end intet, og måske kan man forbedre noget, der allerede eksisterer.

Men hvordan finder du ud af, hvad du bør gøre? Et godt udgangspunkt er at starte med at opstille en kort liste af kriterier, som du ønsker, at vildtageren skal kunne opfylde. Det kan eksempelvis være bedre vinterdækning, vinterfoder til fugle- eller hjortevildt, kyllingevenlig beplantning, velegnet til bier, skal kunne vokse på let jord, herlighedsværdi osv.

For at kunne opliste de rigtige kriterier, skal du ud på reviret og observere. Overvej hvad der mangler, hvad er der meget af, og hvor man kan gøre lidt for et større udbytte. Er reviret uden tilstrækkeligt dække, vil det være en ide, at så en tætvoksende vildtager. Den kunne eksempelvis indeholde stenkløver, foderraps eller hirse. Mangler der fødeemner til fuglevildtet, bør man finde en blanding med fokus på frøføde. Denne kunne bestå af solsikke, boghvede, honningurt, quinoa eller stenkløver.

Jordtypen er ikke uden betydning. Er der tale om stærkt sandet jord, kan man blive begrænset i udvalget af blandinger. I den sandede jord har planterne svært ved at holde på vandet. Planter som kål, hirse og majs vil få problemer med at slå an. Er jorden svær leret bør man finde en blanding, der er hurtigvoksende og kan udkonkurrere ukrudtet. Hvis man ikke er helt bekendt med jordens beskaffenhed, kan man meget simpelt grave et hul, fylde en hånd med jord, hælde lidt vand på, gnide jorden mellem to fingre. Er den stærkt grynet, er der meget sand i jorden. Er den fedtet, nærmest som sæbe, er der meget ler i jorden.

Tag dig tid til planlægge 

Hvem laver såbed?

Hvem sår?

Hvornår kan vi pløje, harve og så?

Er der noget, vi skal tage hensyn til i forhold til markdrift og tilskud?

Hvem står for gødning?

Til slut – Hold det simpelt, men varieret.

Udover at finde ud af hvad det er, der mangler på dit revir, så bør du også gennemtænke placeringen. Hvor er det strategisk bedst at placere dit tiltag. Er det nede i det sure hul, hvor intet kan gro. Er det langs hovedsåten, hvor fasanerne har det med at lette lidt for tidligt eller ikke rigtig gider at være? Er det i kanten af reviret, hvor råvildtet godt kan lide at holde til, men altid holder sig ude af syne?

Der er rigtig mange metoder, man kan anvende til at optimere sit revir. Man kan endda lave en flyvende remise af vildtager midt i marken eller langs et hegn. Pludselig har man en ekstra såt.

Man kan også kombinere sin udsætning med vildtager. Fasanen kan være en simpel fugl at tilfredsstille. Fasanen har brug for lys, føde og luft omkring udsætningen, samtidig med at den har brug for ly, skjul og nattesæde. Mange at disse krav kan man opfylde med vildtager.

Det kan dog virke lidt uoverskueligt at navigere i hvilke specifikke arter, der passer bedst til dit behov og hvordan de bedst sammesættes. I handlen findes der imidlertid en række velafprøvede frøblandinger, der er udviklet til formål, som vil passe til de fleste.

Hvis du føler dig helt på bar bund, kan det i nogen tilfælde være en ide, at benytte af en konsulent. Konsulenten kan hurtigt danne sig et overblik over reviret, og vil kunne komme med gode bud på, hvor du kan optimere din jagt. Land & Fritid tilbyder sådan rådgivning og kan også udarbejde jordbundsanalyse for et meget rimeligt beløb.

Traditional Game Cover er en populær vildtblanding med arter, der er valgt for deres evne til at give foder og dække. Blanding udmærker sig ved at kunne trives i både sandet og leret jord. Den vil klare sig bedst i det åbne land, hvor der er direkte sol. Blanding giver god dækning hele sæsonen og rigeligt foder til fuglevildtet. Derudover tilgodeser blandingen også bierne.
Indeholder majs, hvis og rød hirse, boghvede, fodermarvkål, solsikke, gul sennep og foderraps. Du skal anvende 25 kg per hektar.

Denne enkle oversigt, given en smule overblik over mulige en- og to-årige afgrøder og hvad de egner sig til.

Enårige afgrøder.
Frøføde/fuglevildt Boghvede, gul sennep, hirse, honningurt, majs, oliehør, quinoa, solsikke, særodder
Grøntføde/hjortevildt Blodkløver, Coleor kål, foderraps, olieræddike, stubturnips
   
Toårige afgrøder
Frøføde/fuglevildt Stauderug
Grøntføde/hjortevildt Cikorie, fodermarvkål, gul stenkløver, hvidkløver, lucerne, stauderug

Et godt såbed er uundværligt

At vælge den rigtige blanding til vildtageren er dog ikke hele løsningen. Hvis man ikke tager sig af jorden man sår i, vil indsatsen ofte være spildt. Inden såning bør jorden være klargjort – eksempelvis ved pløjning og harvning. Det er vigtigt, at du ikke kommer til at så for tidligt. For bedst mulig spiring bør frøene sås i varm eller lun jord. Da de friske spirer ikke tåler frost, bør du vente til du er sikker på, at det er helt slut med nattefrost.

Optimer din vildtager

Lad os antage, at der altid har været majs på alle sider af din remise. Remisen er ofte vindblæst og fasanerne ses altid uden for remisen om morgenen. Majs er ikke altid løsningen på alt, det har før i tiden været anset som det bedste man absolut kunne så på sit revir. Ikke at majs er forkert at bruge, det har også sin plads i vildtagerhåndbogen. Majs kan bruges som stop eller opfløjszone til fasanerne. Derfor kan det være en ide at så det på syd- eller østsiden, på den måde skaber man et åbent og varmt område for fasanerne til at bale og fouragerer om morgenen. Dertil vil jeg så en blanding der skaber dække på indersiden af majsen, så ledes at fasanerne hurtigt kan finde ly fra prædation.

Helårsmix til hjortevildt er en ren salatskål for dyrene. Den producerer en frodig og farverig vildtagerblanding, der giver vildtet gode fødemuligheder til hen på vinteren. Frøblandingen indeholder både et-, to og flerårige afgrøder, hvorfor det ikke nødvendigt at omlægge den hvert år. Den ændrer dog karakter, og vil i år to domineres af græs, kløver og cikorie. Frøblandingen indeholder boghvede, gul lupin, fodervikke, vinterfoderraps, fodermarvkål, stubturnips, cikorie, kommen, timote, alm. rajgræs og hvidkløver.
Køb den her.

Kombination er nøglen

I biotopplaner til udsætning af fasaner, bliver man tildelt point ud fra tiltag og mængde. Dertil er der også en faktor, der gør sig gældende. Tre-kombination. En kombination af flere elementer giver flere point. Denne tankegang kan man også tage med sig, når man udsår vildtager. Majs alene er måske ikke det bedste, men sammen med dække kan det være rigtig godt. Derfor vil jeg slutteligt nævne at én slags vildtager ikke er optimal, vildtet har brug for variation. I naturen vil vildtet være knyttet til en stor variation af fødeemner, balepladser og dække. Det er dét man skal fokusere på i sit valg og placering af vildtager. Optimer din vildtager ved at placerer den i områder hvor dens egenskab mangler, eller hvor den strategisk giver mening for jagtudnyttelsen. Valget af vildtager skal matche de mangler, der er på dit revir.

Hvis du vil gøre noget godt for bier og insekter, så er Pollen og nektarblanding et godt bud. Denne blanding vil hele sommeren igennem producere pollen og nektar, som vil være uimodståelig for bier, sommerfugle, fluer osv. Samtidig danner den fødegrundlag for fuglevildtets unger. Blandingen klarer sig bedst i det åbne land, hvor der er en del sol, og den vil trives i de fleste jordtyper. Du skal bruge ca. 1,5 kg per hektar.
Køb den her.

Så vil jeg ønske jer knæk & bræk i den kommende sæson. Husk på, at det er hele året, at vi er jægere.

LÆS OGSÅ

Fodring af fasaner om foråret – Derfor bør du supplere med proteinrigt fasanfoder