Efter en periode med positive meldinger omkring spredningen af afrikansk svinepest i Europa ser det ud til, at den frygtede sygdom er ved at tage fart igen. Det øgede antal udbrud i 2023 kommer især i det sydøstlige Europa.
Afrikansk svinepest (ASF)blev første gang identificeret i Europa i 2007 (Sygdommen er også et problem i asien, Haiti og den dominikanske republik). Siden har smitten spredt sig til en lang række europæiske lande, og frem til sidste år spredte sygdommen sig fra det nordøstlige Tyskland og op mod den danske grænse.
2022 bød dog på en mindskning i antallet af registrerede udbrud og et vist håb om, at sygdommen var ved at komme under kontrol.
Det håb ser nu ud til at være lige lovlig positiv tænkning. Allerede i sommer nåede antallet af indrapporterede tilfælde af Afrikansk svinepest i Europa samme niveau som i hele 2022. Der er dog en særlig detalje ved problemet. De mange nye udbrud er nemlig centreret omkring Balkan, og udbruddene sker i stor stil i tamme grisebesætninger.
Siden de første tilfælde blev registreret i EU i 2014, er mindst to nye lande blevet ramt af smitten hvert år, og smitten har virket næsten umulig at stoppe, selvom – ikke mindst – tyskerne har iværksat en betydelig indsats for at bremse spredningen.
2022 så endelig en smule lys i horisonten og antallet af indrapportere tilfælde i EU faldt markant selvom smittespredningen fortsatte lokalt, for eksempel blandt vildsvin på grænsen mellem Tyskland og Polen og i det nordlige Italien.
I løbet af foråret og sommeren 2023 er der dog flere steder set en meget negativ udvikling af ASF-situationen. Flere områder i Balkan har oplevet en betydelig smittespredning blandt små svinebesætninger.
I Rumænien er den meget høje spredning af smitte blandt tamme og vilde svin fortsat. Det samme gælder for Italien, hvor både vilde og tamme svin bliver smittede.
Især situationen på Balkan er bekymrende, hvor smittespredningen ser ud til at være omfattende og reelt ude af kontrol.
Eksperter vurderer, at den voldsomme udvikling skyldes, at man på Balkan opererer med mange mindre grisebesætninger (såkaldte baggårds- eller husholdningsgrise) med lav biologisk sikkerhed, samt indirekte smitte gennem kontakter mellem besætninger og brug af ikke-kommercielt foder. Under sådanne forhold, hvor grise nogle gange traditionelt holdes netop for deres evne til at kunne omdanne madaffald til kød eller for en ekstra indkomst, har det vist sig vanskeligt at begrænse smittespredningen uden at ødelægge svineopdrættet og mange husholdningers levebrød.
Alene i Bosnien-Herzegovina var der næsten 250 udbrud i den første halvdel af 2023, og mere end 15.000 grise måtte slås ned. I løbet af de to første måneder af 2. halvår er tallet steget til 560 udbrud og 29.000 aflivede grise. Antallet af udbrud blandt vildsvin på Balkan er usikkert, men indtil videre klart lavere end antallet af tilfælde blandt tamme grise.
