Vildsvin i Sverige tiltrækker flere og flere danske jægere, men de smarte dyr bevæger sig meget og er ikke helt nemme at komme til. Især ikke for en dansker, der ikke råder over egen fodermaskine og kun har mulighed for at komme derover i korte perioder. Thomas Jerichow har udviklet sin egen metode, så han alligevel har en chance, når familien holder weekend på ødegården i Småland.