En undersøgelse præsenteret i det svenske magasin ATL (landsdækkende fagmagasin for landmænd), giver et kedeligt billede af svenskernes relation til deres vildsvin. Magasinet har spurgt 1.002 svenskere mellem 18 og 79 år om deres opfattelse af størrelsen på den svenske vildsvinestamme. Seks af ti har svaret, at de mener, at den er for stor. Dermed tyder det på at svenskernes dobbeltsidede forhold til vildsvin er kammet over til den negative side, hvilket kan få kedelige konsekvenser for grisene, som giver mange jægere gode oplevelser i nabolandet.
I undersøgelsen, der blev foretaget i februar, skulle deltagerne forholde sig til om stammen er for stor, passende, for lille, eller om de ikke har en holdning til det. 60 procent mente at stammen er for stor, ni procent mente at den var passende og en procent mente at den var for lille. Resten svarede ved ikke.
Væsentlig reduktion i vildsvinestammen
Undersøgelsen vækker ikke glæde i det svenske jægerforbund, som gerne så, at den havde været afviklet lidt senere i år. Realiteten er nemlig, at den svenske vildsvinebestand er faldet med 25-30 procent i forhold til sidste år og, at der dette forår er meldinger om langt færre smågrise end tidligere år på samme tid.
”Det er ulykkeligt at undersøgelsen blev foretaget inden det markante fald i vildsvinepopulationen stod klart. Det virker som om mange svenskere tror, at vi er ved at drukne i vildsvin, og at jægerne ikke kan holde bestanden under kontrol. Virkeligheden er en anden,” siger vildtkonsulent Daniel Ligné fra det svenske jægerforbund.
”Det faldende antal vildsvin skyldes sandsynligvis flere faktorer. Jeg tror at brugen af natsigtemidler har spillet en stor rolle, men generelt har jægerne lært, hvordan man jager vildsvin og det har haft en betydelig effekt,” vurderer vildtkonsulenten.
Smålændinge mest negative
Han er urolig over, at der samtidig med faldet i vildsvinestammen ser ud til at være en salmonellaepidemi i gang. Rapporter fra Södermanland, Östergötland og Skåne tyder på flere dødfundne smågrise end tidligere. Dermed har grisene ikke behov for mere dårlig presse.
Mest negative overfor vildsvinene er Smålændingene. Her mente 80 procent af de adspurgte, at vildsvinestammen er for stor. Daniel Ligné kan genkende deres bekymring, men påpeger, at det ikke nødvendigvis betyder, at Småland har den største vildsvinepopulation, men at terrænerne er forskellige.
I Södermanland (syd for Stockholm) er markerne store, og det kan række med en enkelt jæger i marken per nat for at få grisene ud af kornet. Småland består af store skovområder afløst af mindre dyrkede områder. Her kræver det måske 30 jægere at sikre den samme mængde korn mod vildsvin og undgå markskader.
Begrænset udbredelse
Selvom 30 procent svarede ved ikke på spørgsmålet om størrelsen på den svenske vildsvinebestand er Daniel Ligné overrasket over hvor mange, der havde en holdning til vildsvin i Sverige.
”Vildsvin findes bare i en trediedel af Sverige og folk i byerne møder jo aldrig vildsvin. De burde ikke have en negativ opfattelse. Alligevel har mange en holdning. Jeg tror det skyldes mediernes negative billede af vildsvin. De samler dramatiske historier om skader fra vildsvin op og giver nok et for negativt billede af grisene,” forklarer vildkonsulenten.
Han sammenligner det lidt med, at undersøgelser viser, at en trediedel af Stockholmerne er så bange for bjørne, at de ikke tør plukke svampe og bær i skoven. Problemet er bare, at der ikke findes bjørn i Stockholms området.
Det svenske jægerforbund arbejder for at give vildsvinene et bedre omdømme. Blandt ved at få mere vildsvinekød ud til flere mennesker. Hvis folk får smagt kødet og forstår, at vildtet har en værdi, vil opfattelsen af vildsvin ikke udelukkende blive baseret på de dramatiske historier i medierne.
