Saiga antilopen, der hovedsageligt lever i Kasakhstan, har været en alvorligt truet art, men har nu gjort overraskende comeback. I 2019 var bestanden på godt 330.000, hvor i dag menes der, at være over 840.000 saiga antiloper i Kasakhstan.

Sygdom og hedebølge gav bekymring for udryddelse

Bekymringen om udryddelsen af Saiga antilopen opstod i 2015, hvor op til 10.000 dyr døde om ugen. Årsagen var en kombination af sygdom, hedebølge og ikke ordentlig reguleret jagt af arten. Efter 2015 er der blevet gjort en stærk indsats mod krybskytteri samt foretaget et internationalt biodiversitet bevaringsarbejde for at sikre bestanden af Saiga antiloperne. Straffen for krybskytteri af Saiga antilope lyder på op til 12 års fængsel.

Indsats giver positive resultater

Resultaterne af den hårde indsats ses allerede nu, men det menes ikke at bestanden er i stand til at genvinde samme kraft, som dens million-bestand for årtier siden. Heldigvis har antilopearten biologien på sin side, da den årligt føder tvillinger, der er med til at sikre en sund årlig tilgang til bestanden.

Vidste du, at Saiga antilopens horn er en populær ingrediens i kinesisk naturmedicin? Og udover Kasakhstan, så er det også muligt at finde Saiga antiloper i det sydlige Rusland og Usbekistan.